Ingen skov, intet liv. Det er virkeligheden for uru-eu-wau-wau-folket.
De lever i den brasilianske delstat Rondônia i deres eget traditionelle territorium. Oprindelige folks ret til at leve uforstyrret på deres oprindelige land er sikret af Brasiliens forfatning. Alligevel oplever uru-eu-wau-wau’erne – ligesom alle andre oprindelige grupper i Brasilien – et stigende pres fra folk, der trænger ind på deres område og fælder eller afbrænder skov for at gøre plads til kvæg eller andet landbrug.
Uru-eu-wau-wau’erne værner imidlertid om territoriet, fordi det er deres hjem. Derfor beskytter de også den skov og natur, som omgiver dem.
“Den eneste grund til, at der er skov i de beskyttede områder i dag, er, at der er oprindelige folk, der tager denne sag alvorligt. De risikerer deres liv, og nogle dør, fordi de kæmper for skoven,” fortæller Neidinha Bandeira.
Hun er miljøaktivist og har kæmpet for uru-eu-wau-wau-folket i årevis. Sammen med Bitaté, en ung uru-eu-wau-wau, der har fået en lederrolle i kampen mod nybyggerne og småbønderne, der trænger ind på gruppens jord, er hun hovedperson i dokumentarfilmen ‘The Territory’, der bliver vist på CPH:DOX i disse dage, og som handler om kampen for at bevare og beskytte uru-eu-wau-wau’ernes territorium.
Læs også Globalnyts anmeldelse af ‘The Territory’: Retten til jord er retten til liv i Brasiliens Amazonas
Neidinha Bandeira og Bitaté er i København i forbindelse med visningen af filmen for at sætte fokus på invasionen af oprindelige folks land.
Legaliserer overgreb
Det har aldrig været nemt for oprindelige folk i Brasilien, heller ikke under tidligere regeringer, understreger de brasilianske gæster. Men den nuværende regering med Jair Bolsonaro som præsident har gjort forholdene for de oprindelige folk værre end nogensinde før.
Regeringen er “anti-indiansk og anti-natur”, mener Bandeira, som peger på, at regeringens retorik direkte ansporer til angreb og drab på oprindelige folk og invasion af deres territorier. Det er betydeligt værre end tidligere regeringer, som nøjedes med at ignorere overgrebene.
”Denne regering lukker ikke bare øjnene for det, der sker, men legaliserer, at folk udefra kan komme ind på vores land, tage vores jord og dræbe vores folk,” fortæller hun.
Det kan virke undersligt, at Neidinha Bandeira, der ikke selv er uru-eu-wau-wau eller tilhører et oprindeligt folk, snakker om “vores jord” og “vores folk”. Det skyldes, at hun har kæmpet side om side med uru-eu-wau-wau’erne i så mange år, at hun har internaliseret kampen. Hun har kendt Bitaté siden han var lille, så angreb på folkets jord føles også personligt for hende. Desuden er det ikke ufarligt at være jord-aktivist – filmen skildrer også, hvordan både hun selv og hendes familie modtager trusler.
Der er præsidentvalg i det store sydamerikanske land til oktober, og det bliver et valg, som kommer til at dele vandene, mener den brasilianske miljøaktivist. Den tidligere præsident, Luiz Inácio “Lula” da Silva, fører lige nu i meningsmålingerne, men hun har ikke de store forventninger til en ny præsident.
Det vigtigste ved valget er de to ord, der også er trykt på hendes t-shirt: “Fora Bolsonaro” – ud med Bolsonaro.
Myndighederne tror, at de lyver
Der er ikke meget hjælp at hente hos de brasilianske myndigheder, selvom uru-eu-wau-wau’erne og de andre oprindelige folk har retten på deres side. Hus FUNAI, som er det statslige organ, der håndterer sager om oprindelige folk og deres rettigheder, er det vanskeligt at få opbakning og hjælp.
“FUNAI, som skal beskytte os, er de første til at pege fingre af os. De tror ikke på os, beskylder os for at lyve og afviser, at invasionen (af deres jord, red.) finder sted,” fortæller Bitaté.
Bolsonaros regering har skåret meget ned i finansieringen af agenturet, så det er blevet svækket.
Det er imidlertid blevet nemmere for gruppen at dokumentere, hvad der sker på deres territorie. Teknologi som droner, filmudstyr og mobiltelefoner gør, at folket bedre kan overvåge territoriet og giver dem beviser på overgrebene. Holdet bag ‘The Territory’ har været en stor hjælp i den henseende, siger Neidinha Bandeira:
“Filmholdet har gjort noget, som er helt genialt for os: De har givet os videoudstyr og vist os, hvordan vi bruger det, så vi kan komme med endnu stærkere beviser.”
Ikke de fattige, der trænger ind
Dokumentarfilmen følger også nogle af de indtrængere, der drømmer om at dyrke landbrug på uru-eu-wau-wau’s land. Her er holdningen, at de oprindelige folk har for meget plads, og at landet også er deres.
Neidinha forklarer, at ud over regeringen er særligt fødevareindustrien ansvarlig for småbøndernes indtrængen på oprindelige folks jord. Der er udbredt fattigdom i Brasilien, som er blevet værre under den nuværende regering, men det er ikke de fattige, der trænger ind på territorierne – det kræver nemlig finanser at forsøge at etablere landbrug i områderne.
“For at overtage jord, skal du have nogle, der finansierer det. Det kræver benzin, som er virkeligt dyrt i Brasilien. Det kræver motorsave. Det kræver mad. Det kræver transport, så der skal være nogen, der finansierer det,” siger Neidinha Bandeira.
I hendes øjne bliver de første indtrængere brugt som syndebukke af storindustrien, så de kan bane vej for landbrug i storskala på sigt.
Kend dine fødevarers oprindelse
Mens de indtrængende småbønder således agerer første led for storlandbrugets udvidelse, er oprindelige folk det sidste værn for skovene i Brasilien og mange andre lande. Neidinha Bandeira illustrerer på en tavle, hvordan oprindelige folks områder er rige på natur og skov, men hele vejen rundt omkring er der afskovning og naturødelæggelser.
Kampen handler dermed ikke bare om oprindelige folk og deres overlevelse i Brasilien, men om klima, miljø, natur og hele planetens overlevelse.
“Klimaforandringer og stigning i vandstanden i verdenshavene er et direkte resultat af afskovning. At redde skoven i Brasilien, Colombia og Venezuela handler ikke bare om Latinamerika. Det handler om hele kloden,” fortæller hun.
De to brasilianere har et budskab til danskerne, nemlig at de skal være mere kritiske over for deres fødevarer og for eksempel opsøge viden om, hvor de stammer fra.
“I bør som forbrugere kende oprindelsen af den soja og det kød, I køber. Måske kommer det fra oprindelige folks områder, og hvis det er tilfældet, er I med til at dræbe os, vores folk, regnskoven og faktisk også jer selv,” siger Neidinha Bandeira.
Bitaté peger på, at danskerne også kan hjælpe ved at støtte nogle af de organisationer, der hjælper uru-eu-wau-wau. Han nævner WWF og den svenske ngo Jordens Vänner, der er med i det internationale netværk Friends of the Earth.
I Danmark arbejder Verdens Skove sammen med oprindelige folk om at beskytte og bevare regnskov.
