Somalia står over for en potentiel hungersnød. Sidste gang det skete, var i 2011-2012, hvor flere end 250.000 mennesker døde. Halvdelen var børn.
Philippe Lazzarini, daværende FN-humanitær koordinator for Somalia, udtalte dengang ”at vi kunne have gjort mere, før hungersnøden blev deklareret” og lovede ”at Somalia aldrig igen skal gå igennem en hungersnød”.
Det løfte holdt verden, da landet atter havde retning mod en hungersnød i 2017. Ved hurtig reaktion afværgede man dengang en katastrofe, men nu står vi her altså igen.
Etiopien, Kenya og Somalia på Afrikas Horn har været ramt af tørke tre sæsoner i træk – dette ser ud til at blive den fjerde, hvilket vil være historisk. I Somalia er tallene særligt dystre. Alene fra marts til april i år er antallet af mennesker, der er direkte påvirket af tørken steget fra 4.9 millioner til nu 6,1 millioner mennesker. Intet tyder på, at dette tal vil falde; tværtimod viser prognoserne, at det kun kommer til at stige.
Det ser ud til, at hungersnød er uundgåeligt.
Hvordan står det til for befolkningen i Somalia?
Fødevarepriserne er steget med 36 procent, hvilket der er flere årsager til.
For det første har flere år med mangelfulde høstudbytter på grund af tørken presset priserne op. Men også de stigende priser på det internationale marked som følge af krigen i Ukraine har spillet ind. Konsekvenser er, at familier ser sig nødsaget til at sælge ud af deres hårdt tjente aktiver til gengæld for mad og basale fornødenheder. Situationen har også ført til, at 760.000 mennesker er internt fordrevne.
3,5 millioner mennesker har akut brug for adgang til drikkevand. Flere vandkilder som floder og brønde er udtørrede, og også prisen på vand, der kan købes på markeder, er steget kraftigt. Vandmanglen skaber desperate situationer, hvor mennesker bruger urent vand til at drikke og til hygiejne, hvilket har medført et øget antal af vandrelaterede sygdomme som eksempel akut diarré.
1,4 millioner af børn, har fået afbrudt deres uddannelse, enten fordi skolerne er lukkede, eller fordi familier har valgt at flygte til andre dele af lande i håb om at inde arbejde eller få nødhjælp. Denne afbrydelse af børns uddannelse kan medføre, at de aldrig vender tilbage til skolen. I forvejen har flere årtiers konflikt, klimaforandringer og nye tiltag til betalt skolegang medvirket til, at 67 procent af Somalias børn ikke er indskrevet i folkeskolen.
I dele af den østlige Oromia-region i nabolandet Etiopien har UNICEF registeret en stigning i antallet af barnebrude på 51 procent. Her gifter familier deres unge døtre væk, i håbet om at de får et bedre liv, og at medgiften fra mandens familie vil forbedre familiens livssituation, når de nu også samtidig får én mund mindre at mætte. Ngo’er frygter, at man også snart vil se samme tendens i Somalia,
Nødhjælpsorganisationer kæmper en brav kamp, de ikke står til at vinde
Både internationale og nationale ngo’er arbejder utrætteligt på at undgå, det, der alligeel ser uundgåeligt ud: nemlig en gentagelse af katastrofen fra 2011-2012.
Der uddeles fødevarepakker, indkøbskort- og vand, og der gives vacciner til børn for at undgå spredning af mæslinger og andre smitsomme sygdomme.
Selvom der er en kæmpe appel om ekstra funding, er der per 10. maj kun blevet lovet 4,6 procent af de midler, der er brug for til at redde landet.
Omer Jama Farah, policy- og advocacyansvarlig i Taakulo Somali Community, en af de store somaliske ngo’er, siger:
”Verdens opmærksomhed er ikke på Somalia, selvom landet er på grænsen af hungersnød. Hvis ikke situationen bliver italesat og håndteret, kommer Somalia til at gå fra at være i en forfærdelig situation til en katastrofal situation. Tørke, konflikt, klimaforandringer, græshoppeangreb, stigende fødevarepriser og mangel på vand har store negative konsekvenser for flere millioner mennesker. Vi er i gang med at se den samme katastrofe udfolde sig, som vi gjorde for over 10 år siden. Der er behov for en akut indsats for at redde Somalia.”
Ngo’erne har kapaciteten til at hjælpe, men midlerne er for få til, at det kan ske. Der er behov for hjælp. Vi kan måske ikke undgå hungersnødkatastrofen, men vi kan sørge for at formindske dens omfang of varighed.
Jeta Salihu er kommunikations- og PR-ansvarlig hos Danish Muslim Aid. Organisationen laver nødhjælps- og vandprojekter i Somalia gennem sin samarbejdspartner Taakulo Somali Community.
