Tid: 23/06/2022 15:30 til 23/06/2022 17:00
Sted: Scherfigsvej 5, København Ø
Arrangør: DUF, Danmission og Krogerup Højskole
Boglancering af ’What is democracy?’
Den engelske version af Hal Koch’s klassiker ’What is democracy?’ er netop publiceret. I den anledning inviterer Danmission, Krogerup Højskole og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til boglancering. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er hovedtaler.
Hal Koch troede på, at demokratiet skal vindes for hver generation, og at demokratiet ikke blot vindes gennem demokratiske institutioner, men via dialog og en demokratisk livsform. Det satte han ord på i bogen ‘Hvad er demokrati?’. Bogen er stadig højaktuel både i Europa og resten af verden. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Danmission og Krogerup Højskole taget initiativ til at publicere en ny engelsk version af bogen med titlen “What is democracy?”.
Boglanceringen sker 23. juni 2022 fra 15.30 til 17.00 på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø.
Programmet opdateres løbende, men vil blandt andet indeholde taler, paneldebat, højskolesang, bobler og et dyk ned i bogens budskaber.
Programmet vil derudover indeholde let forplejning og en fotoudstilling med unge stærke demokratiske stemmer fra hele verden. Vi håber vejret er med os, så vi kan være udenfor.