Tid: 07/09/2022 14:00 til 07/09/2022 16:00
Sted: Klostertorvet 6, 3 th., 8000 Aarhus C (Folkekirkens Nødhjælp)
Arrangør: Folkekirkens Nødhjælp
Netværksmøde: Ansvarlige klimakreditter i en global klimakrise
Flere og flere danske virksomheder søger at mindske deres CO2-aftryk, og mange leder efter måder at omstille deres forretningsmodel til at blive mere ansvarlige for både mennesker og planeten.
I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp har en række virksomheder lavet en Klimaaftale om at kompensere en del af deres CO2-udledning sideløbende med deres grønne omstilling. En Klimaaftale støtter træplantning i det sydlige Uganda, som genererer CO2-kreditter via ECOTRUST-programmet ’Tree for Global Benefits’, og bidrager til Folkekirkens Nødhjælps klimatilpasningsaktiviteter for småbønder.
I starten af september er vi så heldige at få besøg af direktøren fra den ugandiske organisation ECOTRUST, Pauline Nantongo, som vil dele sine indsigter fra udviklingen af kompensationsprogrammet, således at det både gavner klima, miljø og befolkningen i Uganda.
Desuden får vi selskab af projektleder Michael Omaria fra organisationen SOCADIDO, som samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp om at hjælpe dem, som møder livstruende udforinger grundet klimaforandringerne. Michael vil dele sine erfaringer fra arbejdet med at sikre landbrugsproduktion og fødevarer i samarbejde med lokalbefolkningen i varmere og uforudsigeligt vejr i østlige Uganda.
Arrangementet foregår onsdag den 7. september fra 14.00-16.00 i Aarhus i Folkekirkens Nødhjælps lokaler (Klostertorvet 6, 3 th., 8000 Aarhus C)
Tilmeld dig via linket her: https://www.noedhjaelp.dk/erhverv/netvaerksmoede-ansvarlige-klimakreditter-i-en-global-klimakrise