Tid: 19/09/2022 17:00 til 24/09/2022 22:00

Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Kbh N - og andre steder

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til klimafestival på Nørrebro

Mellemfolkeligt Samvirkes nyindviede gård på Fælledvej danner rammen om festivalen Climate Justice Days, der skal bringe klimakampen tættere på københavnerne med både viden og underholdning. Det foregår 19.-24. september på Fælledvej 12 på Nørrebro og andre steder i byen. Du kan blandt andet være med i en quiz om klimaet, du kan forny din garderobe med swap shop og upcycling, spise en lækker middag lavet på udsmidningstruede råvarer, få et lynkursus i aktivisme og møde Happy, der kæmper mod klimaforandringer i Tanzania. Oplev det og meget mere under Climate Justice Days i København og se hele programmet på bit.ly/klimafestival.

”Klimakrisen er jo nok vor tids største udfordring, men det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til den i hverdagen. Med festivalen Climate Justice Days vil vi gerne vise, at alle kan være med i kampen for klimaet, og at det kan være både sjovt og inspirerende. Og så er det samtidig en mulighed for os i Mellemfolkeligt Samvirke til at åbne vores hyggelige gård op for københavnerne og invitere dem til at bruge den mere,” siger Oliver de Mylius, Kampagneleder i Mellemfolkeligt Samvirke.
Festivalen er arrangeret af frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse og Gode Penge.

Kontakt:
Oliver de Mylius
Kampagneleder
[email protected]
25302531