Tid: 06/10/2022 09:30 til 06/10/2022 22:00
Sted: Musicon, Roskilde
Arrangør: Roskilde Festival-gruppen i samarbejde med Udenrigsministeriet, RUC, Roskilde Kommune og mange flere
GRASP: skab engagement
Tag med når GRASP og Udenrigsministeriets Engagements- og Oplysningspulje (OpEn) samler tænkere, forskere, NGO’er, virksomheder, kunstnere, studerende og aktivister til en dag under overskriften ‘Skab engagement’.
Det sker under Roskilde Festivals nye vidensfestival GRASP i Musicon i Roskilde torsdag d. 6. oktober.
Her får du inspiration, ny viden og værktøjer til at skabe viden, holdning og handling om global udvikling hos danskerne.
💡 Hør forsker og forfatter Andreas Malm’s (SE) bud på, hvordan vi skaber større engagement i klimakrisen og opnår større klimaretfærdighed globalt.
💡 Oplev civilsamfundet vs. privatsektorens muskler, når Jonas Engberg, Klimachef i Coop, Filip Engel, Bæredygtighedsdirektør i Ørsted, Vibe Klarup, Generalsekretær i Amnesty International DK og Martin Fernando, CEO i Turning Tables International diskuterer, hvilke logikker og mekanismer i hhv. privatsektor og civilsamfund kan accelerere engagement og handlekraft i den bæredygtige omstilling og global retfærdighed.
💡 Bliv inspireret på digital handlekraft med aktivisterne Harry Holmes, Digital Community Organiser hos The Movement Hub, Nata Voitova, Head of Social Media hos Vitsche og Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne. De fortæller, hvordan de bruger de digitale muligheder til at skabe meningsfuldt engagement og skaber forandring, modstand, følelser og holdning.
💡 Malte Warburg fra Deltager Danmark gør dig endnu klogere på dine målgrupper og hvordan du kan gribe netop de folk, der er vigtige for din sag.
💡 Lasse Schøber – tidligere redaktør på P3 og DR UNG – præsenterer dig for en række eksempler på, hvordan humor og satire kan bruges som et greb til at formidle viden om international udvikling og emner, der kan ligge fjernt fra unges hverdag i Danmark.
💡 Endelig kan du nyde bobler og billekebab i et netværksarrangement, hvor kokkeelever og Beyond 2030 serverer eksempler på fremtidens bæredygtige mad.
GRASP præsenterer over 50 programpunkter med talks, paneler, workshops, kunst og musik over to dage.
Billetter: Der er et begrænset antal billetter til salg til en reduceret ”OpEn-pris” på 600 kr + gebyr.
Køb din billet på Ticketmaster og brug kodeordet ”engagement”:
Køb billetter til GRASP 2022 – One-Day Thursday, tor. 6. okt. 2022 | Musicon i Roskilde (ticketmaster.dk)
Se hele programmet for OpEn X GRASP torsdag 6. oktober: GRASP | OpEn x GRASP (graspfestival.dk)