Tid: 25/10/2022 16:00 til 25/10/2022 17:00
Sted: Store Sal, Vartov, København K
Arrangør: CISU - Civilsamfund i Udvikling
Fyraftensmøde: Sådan skaber civilsamfundet digitalt engagement
Hvad kan vi som civilsamfundsorganisationer og NGO’er lære af de ofte mere systematiske tilgange til arbejdet med digital fundraising og indsamling af oplysninger om mulige donorer og frivillige (også kaldet leadgenerering) online?
Ekspert i medlemshvervning Christian Sophus Ehlers giver i dette oplæg en kort indflyvning og introduktion til de mest gængse teknikker til leadgenerering og digital fundraising, som I kan tage i brug i jeres organisation.
Nogle af de mere kommercielle teknikker der benyttes i digital fundraising kan nemlig også anvendes til at arbejde mere systematisk med data, rekruttering af frivillige og skabelse af engagement helt generelt – også i bevillinger fra Engagementspuljen eller andre offentlige puljer, hvor medlemsrekruttering og fundraising ikke må være hovedformålet.
Undervejs præsenteres en række konkrete cases fra civilsamfundsorganisationer og NGO’er, hvis tilgang I kan lade jer inspirere af.
Christian Sophus Ehlers er ekspert i medlemsrekruttering og har arbejdet med hvervning af medlemmer i store og små foreninger, NGO’er og i civilsamfundet. Han skriver, underviser og rådgiver om hvordan medlemsorganisationer, NGO’er og foreninger helt konkret kan anvende digitale medier og online marketing til at nå deres mål.
Læs mere om Christian på christiansophus.dk.
Dagens program:
15.30 – 16.00: Drop-in, kaffe og kage og mulighed for at hilse på andre engagementsinteresserede og CISUs engagementsrådgivere.
16.00-17.00: Oplæg ved Christian Sophus Ehlers
17.00: Arrangementet fortsætter med erfaringsudveksling for Engagementspuljen (særskilt tilmelding). Tak for i dag til andre deltagere.
Tilmelding er gratis og skal ske her: https://bit.ly/3MnKpHh