Det ser dødsensfarligt ud. En mørkhåret dreng i gul trøje kryber ind i et stort, sort gummidæk og lader sig inden i dækket med fuld fart halsbrækkende rulle ned ad en stejl skråning. Sisyfosk triller han dækket op af skrænten igen og ruller ned inden i det igen, og igen. Vi er i Lubumbashi i Congo, og legen hedder La Roue, Hjulet.
Udstilling: Children’s Games
Skabt af belgiske Francis Alÿs, der med hele verden som scene videodokumenterer forskellige landes legekulturer – og peger samtidig på legens universelle karakter.
Kan ses fra 14. oktober og frem til 10. april 2023 på Copenhagen Contemporary, Refshaleøen i København.
”Børns leg er utrolig vigtig. Det er en måde at finde sin vej i tilværelsen og socialisere sig på. Det er en vigtig del af at vokse op og assimilere sig til verden,” siger Francis Alÿs.
Den belgiske kunstner har studeret og kortlagt børns leg over hele verden og udstiller nu Children’s Games i 31 fængslende videoer på Copenhagen Comtemporary på Refshaleøen i København.
Udstillingen er ikke bare et fascinerende indblik i børns leg – den er også en advarselslampe: Børn leger mindre end før.
”Før i tiden så man altid børn lege i byens gader eller på vejen. Men i dag oplever man det langt mindre. Forældre er bange for at lade deres børn gå ud i gaderne – de stoler ikke på det offentlige rum. Og det er klart, at sociale medier og digitale lege også sluger børns opmærksomhed og tid.”
Som et eksempel nævner Francis Alÿs spillet Kalaha, som børn i udsatte, fattige områder i generationer har spillet i små huller i jorden med frø eller sten som ”kugler.”
”Det er en leg, der er mindst 2000 år gammel. Men i dag har jeg decideret svært ved at finde børn, der stadig leger den enkle version.”
Snegle kryber om kap
Videoerne er spændende og gribende, fordi de både tager en hele kloden rundt – og samtidig fører en ind i legens logik og universelle natur. Legene er meget forskelligartede og udspringer selvsagt af omgivelserne; om de foregår i en flygtningelejr i Jordan, et højhus i Hong Kong eller en landsby i Afghanistan.
Men det er også slående, at mange lege går igen – på tværs af verden og kulturelle og sociale forhold. Den belgiske kunstner har indfanget, hvordan en dreng leger Ricochets: Slår smut med sten ved det spejlblanke hav i Tangier i Marokko. I Nerkzlia i Irak er et par drenge ved at bryde sammen af grin på en grøn eng, mens de leger Hand Stack: Stabler hænderne ovenpå hinanden.
I Oaxaca, Mexico leger et par børn Musical Chairs: Den klassiske stoleleg, hvor man hurtigt skal sætte sig, når musikken stopper, for der er en stol for lidt. Der er næppe et dansk barn, der ikke har leget legen. Eller hoppet i sjippetov – som tre piger gør mesterligt på en tagterrasse i Hong Kong. Der er mindre fart på i Pajottenland i Belgien, hvor børnene leger Slakken: Lader snegle i forskellige farver ”løbe” om kap, mens børnene hepper på dem.
Leg er alvor
Det stærke i udstillingen er, at den viser legens essens. Leg er leg – men det er også noget alvorligt, livsvigtigt, dybt menneskeligt.
”For mig var Children’s Games i starten en måde, hvorpå jeg skabte kontakt til de lokale på en lokation, hvor jeg i starten var en fremmed. At filme børns leg og leve mig ind i den blev et ritual, en indgang, der lærte mig om de lokale, kulturelle koder. Det er enestående at se et samfund gennem børns øjne. Og det, der sker, når jeg tager legen alvorligt, er, at børnene involverer mig i den. Jeg oplever igen og igen, at de giver én langt mere, end man beder om.”
Kunstneren har, mens han var i Danmark, filmet to nye værker af danske børn, der henholdsvis leger kluddermor og appelsindans.
Børns generøsitet er utrolig
Francis Alÿs har tilbragt megen tid i områder med politiske konflikter og spændinger. Og mange af hans værker adresserer med et poetisk billedsprog aktuelle politiske tematikker. Legen kan være en afledning og en stimulans væk fra en dyster virkelighed. Mange af værkerne afspejler lokale spilleregler og redskaber. Francis Alÿs har rejst meget i Mexico og bl.a. indfanget, hvordan drenge i Espejos jager hinanden gennem et slumområde og ”skyder” de andre drenge med lys reflekteret i brudstykker af spejle.
I den irakiske flygtningelejr Sharya leger en flok af børn hopscotch: Kaster en ting, som de efterfølgende på skift, hoppende skal indkredse omgivet af hujende kammerater. I gamle kulturer symboliserer hopscotch sjælens færd fra jorden til himlen, forklarer en arabisk følgetekst. Den legende hopper mellem verdener for at undslippe helvede og nå himlen, hvorfra han genfødt og styrket vender tilbage til jorden.
”Leg er sjovt. Men det er ikke kun for sjov,” siger Francis Alÿs. ”Børns generøsitet er utrolig. De bruger tid, viser deres evner og koncentration og trækker en ind i legen.”
Udstillingen havde premiere den 14. oktober og kan ses frem til den 10. april 2023 på Copenhagen Contemporary Kunstcenter.
Francis Alÿs er født 1959 og arbejder i feltet mellem kunst, arkitektur og social praksis. Udtrykker sig i bredt spænd af medier fra performance til video og maleri og beskrives af kendere som blandt de tre førende kunstnere i sin generation globalt set. Valgt til at repræsentere Belgien ved Venedig Biennalen i 2022, hvor han viste et udvalg af Children’s Games. Copenhagen Contemporary-udstillingen er første gang, Alÿs udstiller hele 31 værker af Children’s Games serien. Kendt for bl.a. udstillingen The Green Line, der optegnede Den Grønne Linje, der blev indtegnet på et kort efter våbenhvilen mellem Jordan og Israel i 1948.
