Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
Mens Årstidernes madkasse løbende tilfredsstiller øko-segmentets madoplevelser, opfylder forretningen Bullerbox hundeelskeres behov ved at levere ”det sjoveste hundelegetøj og de lækreste naturlige snacks” lige til døren. Ovenikøbet har ”din hund … tilfredshedsgaranti på alt indhold,” som det hedder på firmaets hjemmeside.
Forretningen går strygende ifølge bloggen ”Fra hundefolk til hundefolk”. Antallet af kæledyrsforsikringer er også stærkt stigende, melder TRYG, Topdanmark og Codan.
Resultatet er, at omkring 5,8 milliarder kroner blev brugt på kæledyr i 2021 ifølge Danmarks Statistik (svarende til ca. 6.300 kroner pr. husstand for den tredjedel af danske husholdninger, som har kæledyr).
Pengene gik til indkøb af dyr, til deres udstyr og foder, samt til dyrlæge og andre serviceydelser. Godgørenhed overfor kæledyr har været svagt stigende over de sidste par år især som følge af COVID.
Set i dét perspektiv, går det knapt så strygende for dansk godgørenhed overfor verdens fattige. I 2021 var den samlede danske bistand på cirka 17 milliarder kroner (6.100 kroner pr. husstand i gennemsnit).
Heraf gik godt 3,5 milliarder kroner – inklusive humanitær bistand – til Afrika. De to største modtagere af bistanden er Danmark selv og Ukraine (til at finansiere udgifter til flygtninge og humanitære formål). Samtidigt bliver der skåret i bistand til fattige.
Og til forskel fra Bullerboxs hundekunder ydes der ingen tilfredshedsgaranti til modtagerne af dansk bistand.
Familiers godgørenhed overfor dyr, samtidigt med at regeringen drosler ned for bistand til fattige i udlandet, er ikke let at forklare. Inspireret af jul og nytår er her et par bud på fænomenet.
Næstekærlighed til kæledyr
Marie Krarup, tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og præstedatter, belærte mig engang om, at vores ”næste” i bibelsk forstand ikke er andre mennesker, men kun de ”allernærmeste:” familien og tætte venner. Bibelen pålægger os derfor ingen generelle forpligtigelser til at hjælpe mennesker i nød, mente hun, og da slet ikke hvis de bor udenfor Danmark.
Efter at have studeret vores forhold til kæledyr lidt nærmere vil jeg tro, at også kæledyr hører til vores allernærmeste – dog uden at have konfereret med Marie Krarup eller Bibelen om det.
Der er mange dyrevenner blandt hushold i Danmark. Cirka 20 procent har en hund; 14 procent en kat. Lægges andre ikke-mennesker oveni (heste, kaniner, gnavere, fugle, fisk, krybdyr, insekter og edderkopper) har godt en tredjedel af alle hushold et eller flere kæle-/hobbydyr, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.
I en anden undersøgelse fra Københavns Universitet i 2021 fortæller over 90 procent af respondenterne, som har kæledyr i familien, at de betyder noget for dem personligt.
Rammes dyrene af sygdom, er flertallet parat til at ofre betydelige summer for at redde dem. På dyreklinikker behandles kæledyr i hvert tilfælde ikke bare som venner, men som medlemmer af familien. For nu afdøde Molly, en labrador som engang var vores nabo, løb udgifter til gentagne hofteoperationer op i over hundredtusinder kroner for ejerne – hun var sikkert en af kommunens dyreste hunde ved sin død.
Til vores ”allernærmeste” hører dog ikke køer, grise, får, ænder og gæs. Dem slår vi ihjel, så kødæderne blandt os kan spise dem med stort velbehag, særligt i juletiden.
Paven: Få børn i stedet for kæledyr
Sidste år sagde pave Frans noget, der fik hårene til at rejse sig på hunde, katte og dyrevenner verden over: ”Vi oplever en udbredt selvoptagethed. Folk vil ikke have børn… De har hunde og katte i stedet for. Det synes latterligt, men er en kendsgerning.”
Resultatet af at holde kæledyr er, at vores ”civilisation bliver ældre og uden humanisme, fordi vi taber den rigdom, der følger med faderskab og moderskab så nationen lider.” Der er ”altid en risiko ved at få børn, men den er større ved ikke at have børn.”
Det er ikke første gang pave Frans udtrykker bekymring for den ”demografiske vinter” i rige lande, og tallene er tydelige. For eksempel faldt andelen af børnehushold med gifte forældre i USA fra 40 procent i 1970 til 20 procent i 2012, mens syv ud af ti hushold havde et kæledyr.
Helt så galt står det (endnu?) ikke til i Danmark. Her havde cirka en tredjedel af alle hushold mindst et kæledyr i 2021, mens andelen af børnefamilier kun var 25 procent per januar 2022 – altså lidt færre børnefamilier end hushold med kæledyr.
Paven har ret. Mange hushold i den rige del af verden ser ud til at skifte børn ud med kæledyr.
Oh, at være et kæledyr i Danmark
Mange kæledyr har det hyggeligt og godt i Danmark. Andelen af overvægtige hunde er sandsynligvis stigende i takt med, at også deres ejere vejer mere og mere.
I de sidste fire år er andelen af svært overvægtige i alle aldersgrupper af befolkningen steget, så knapt hver femte voksne dansker nu er svær overvægtig.
Samtidigt er hunde i Danmark ofte overvægtige, hvis hundeejeren er det: blandt tunge ejere er overvægtige hunde dobbelt så hyppige, som hvis ejeren er tynd eller normalvægtig. En årsag er, at overvægtige hundeejere giver deres kæledyr ”hygge-slik,” når de selv snupper et stykke candy (formodentligt fra en anden skål end kæledyrets, men jeg er ikke sikker).
I dette danske hyggeunivers vækker pavens opfordring til at få flere børn ikke meget gehør. Måske skyldes det, at der i den rige del af verden ofte er en afgrundsdyb kløft mellem emner, der optager religiøse, politiske og økonomiske eliter, og den brede offentlighed og lokale medier. En britisk undersøgelse viser, at emnet ’hunde’ dominerede den offentlige konversation i landet. Emnet ’kage’ kom på andenpladsen langt foran emner som ’klimaforandringer’ og ’vaccinationer’ i COVID-året 2020.
Jeg kan ikke finde tilsvarende analyser af den nationale konversation i Danmark, men mon ikke hunden også i dén har en fremtrædende plads. I hvert tilfælde fylder hverken fattigdom i det globale Syd eller vores udviklingsbistand meget i offentlige (eller private) debatter i Danmark.
Måske er en forklaring, at danske politikere og toneangivende meningsdannere er populistiske kæledyrsejere – eller lytter nøje til dette vigtige segment. Beslutningstagernes ”godhed” sikrer i hvert tilfælde, at hunde er skattefri i Danmark (ligesom i Storbritannien men ikke i Tyskland). Dét er der nok flere stemmer i end at forhøje skatten så udviklingsbistanden til verdens fattigste kan stige.
