Ifølge de seneste tal fra Humanitarian Action vil omkring 339 millioner mennesker fordelt på 69 lande have behov for humanitær bistand i 2023. Samtidig opfordrer FN til at øge den humanitære finansiering med 25 procent sammenlignet med sidste år, hvor behovet allerede kun blev halvt imødekommet.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af online-mediet The New Humanitarian, der dækker global udviklingspolitik og verden generelt.
Som den eneste nyhedsredaktion, der har specialiseret sig i at dække humanitære kriser over hele kloden, og efter at have rapporteret fra mere end 60 lande sidste år, har The New Humanitarian identificeret følgende ti kriser, der kræver ekstra opmærksomhed i 2023.
Millioner af berørte mennesker i disse lande lever allerede uden tilstrækkelig mad eller i ekstrem fare. Nogle mennesker kan ikke nås på grund af svære transportforhold, mens den voksende kløft mellem behov og donorfinansiering vil efterlade mange andre uden hjælp.
Afrikas Horn: Kombineret tørke og konflikt
Tal: Mere end 36 millioner tørkeramte i Etiopien, Kenya og Somalia.
På Afrikas Horn oplever man den værste tørke i 40 år, og situationen ser kun ud til at blive værre. Somalia er værst ramt med hungersnød og en forventet katastrofal fødevaremangel for 700.000 mennesker mellem april og juni. 8,3 millioner mennesker forventes at opleve sult i alt, som resultat af fem mislykkede regnsæsoner i træk, stigende fødevarepriser og et fald i bistandspenge.
Et stort antal anslås allerede at være døde, og mindst tre millioner husdyr er gået tabt.
Regionen kæmper også med forskellige konflikter: Al-Shabaab kæmper mod den somaliske regering og begrænser adgangen til bistand i de områder, de kontrollerer. I mellemtiden er der stadig lang vej til en fredsaftale i nabolandet Etiopien mellem den føderale administration og Tigray-styrkerne i nord.
Syrien: Rekordbehov mens opmærksomheden aftager
Tal: 6,8 millioner internt fordrevne. 15,3 millioner mennesker i nød.
Efter næsten 11 års krig er Syrien forsvundet fra overskrifterne, men ifølge FN har flere mennesker end nogensinde før – 15,3 millioner – brug for hjælp i år. Omkring 6,8 millioner syrere er fortsat internt fordrevne (det største antal i verden), og mange bor i det oprørskontrollerede nordvest, hvor bistand er betinget af en skrøbelig resolution fra FN’s Sikkerhedsråd.
En stor del af det nye behov er knyttet til et rekordhøjt sultniveau og en lammende økonomisk krise, hvor fødevarepriserne steg med 532 procent mellem 2020 og 2022. Alvorlig vandmangel har bidraget til et koleraudbrud og en forværret brændstofkrise.
Og så er krigen endnu ikke slut. Russiske luftangreb og regeringsluftangreb rammer stadig det oprørskontrollerede nordvest, mens der er tyrkiske luftangreb i nordøst, for ikke at nævne den stigende trussel om endnu en Ankara-ledet invasion.
Den Demokratiske Republik Congo: M23’s tilbagevenden
Tal: 27 millioner (omkring en fjerdedel af befolkningen) har brug for hjælp.
Tilbagekomsten af den længe slumrende væbnede M23-gruppe har forstærket de humanitære behov i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og udløst en geopolitisk krise, der kan sætte gang i en bredere proxykonflikt i regionen.
Den Rwanda-støttede oprørsgruppe har lovet at trække sig tilbage fra stillinger, der er erobret i de seneste måneder, men situationen er fortsat ustabil, og hundredtusindvis af fordrevne mennesker har brug for akut støtte.
En ny østafrikansk styrke er ankommet til en befolkning, der er på vagt over for indblanding udefra, mens FN’s fredsbevarende tropper møder folkelig vrede på grund af deres passivitet. Opmærksomheden på M23 har trukket fokus væk fra andre oprørsgrupper, herunder de islamistiske allierede demokratiske styrker og de Ituri-baserede CODECO-militser. De vil sandsynligvis skabe mere kaos i 2023, mens det planlagte præsidentvalg kan øge ustabiliteten yderligere.
Myanmar: En glemt, men eskalerende konflikt
Tal: 1,3 millioner internt fordrevne. 130.000 rohingyaer i interneringslejre.
I den første uge af januar fordrev kampene i Karen-staten mere end 10.000 mennesker. Sådanne begivenheder er blevet almindelige i Myanmar, hvor vilkårlige angreb fra de notorisk brutale væbnede styrker har fordrevet mere end 1,1 millioner mennesker, siden militæret tog ved et kup i februar 2021.
Selvom tusinder er blevet dræbt og titusindvis af hjem ødelagt, er Myanmar stort set blevet en glemt krise, hvor den udbredte civile modstand fortsætter med at kæmpe på egen hånd. Med regeringen knapt fungerende og økonomien i frit fald, vokser de humanitære behov sig stadig mere alvorlige.
Haiti: Skyhøje behov i et sikkerhedsvakuum
Tal: 5,2 millioner (næsten halvdelen af befolkningen) har brug for fødevarehjælp.
Haiti kæmper med en række overlappende kriser – hungersnød-lignende niveauer af sult, ekstrem bandevold, kolera – og situationen kan blive værre, før den bliver bedre.
Januar begyndte skidt for det caribiske land, der ikke længere styres af folkevalgte. Ariel Henry har regeret ved dekret siden mordet på præsident Jovenel Moïses i 2021. Nye valg er ikke sandsynlige, før den voldsomme bandevold aftager, mens hverken haitianerne eller det internationale samfund kan blive enige om fordelene ved en væbnet udenlandsk intervention for at genoprette orden.
Omfanget af humanitære behov er i mellemtiden steget alarmerende. Omkring 19.000 haitianerne befinder sig på kanten til hungersnød. Kolera har dræbt mere end 457 mennesker, med yderligere 22.500 tvivlstilfælde. Mere end 155.000 mennesker er blevet fordrevet, hovedsageligt på grund af bandevolden. Og selvom Haiti stadig har mere end 14.000 politibetjente, er de i undertal og udkonkurreres af de adskillige bander, der kontrollerer to tredjedele af hovedstaden.
Sahel: Spredning af jihadistiske oprør
Tal: 14,4 millioner i nød i Burkina Faso, Mali og Niger. 2,3 millioner er internt fordrevne og over 7.000 skoler er ude af drift .
Civile dødsfald og humanitære behov ramte nye højder i Burkina Faso og Mali sidste år, og indikatorerne kan forværres igen i 2023, efterhånden som jihadister udvider deres territorium i hele regionen. To militærkup på 12 måneder har ført til ustabilitet i Burkina Faso, mens Wagner-gruppens lejesoldater var involveret i afskyelige overgreb i Mali, da Frankrig afsluttede sin upopulære mission i landet.
Niger klarer sig lidt bedre (regeringen har udtrykt vilje til at tale med jihadisterne), men militante grupper er stadig godt forankret. Nogle Sahel-samfund i frontlinjen har selv indledt en dialog med jihadister i forsøget på at sænke volden, men aftaler har vist sig ude af stand til at stoppe den overordnede opadgående spiral.
Jihadister breder sig nu sydpå og retter sig mod kystlande som Benin, Elfenbenskysten og Togo. En militær reaktion kan forværre situationen.
Afghanistan: Bistandsnedskæringer, voksende sult og kvinder i fare
Tal: 28,3 millioner mennesker (to tredjedele af befolkningen) har behov for hjælp.
Mens Talebans magtovertagelse i august 2021 bragte en ende på den åbne konflikt, er den blevet ledsaget af en støt forværret humanitær krise.
Tidligere kom tre fjerdedele af statsbudgettet fra udenlandske donorer. Allerede ødelagt af manglen på udenlandsk støtte, fik den afghansk økonomi endnu et søm i kisten i 2022, da Ruslands invasion af Ukraine øgede de globale fødevarepriser.
Mere end 20 millioner mennesker forventes at opleve akut sult i marts, mens mere end tre millioner børn under fem år er akut underernærede. På trods af risiciene har afghanere desperate efter arbejde krydset grænsen i hobetal. Flere end en million afghanere er på vej ind i Iran alene. Et nyligt forbud mod kvindelige NGO-ansatte forventes i mellemtiden at skubbe seks millioner mennesker endnu tættere på hungersnød. Med Taliban-regeringen diplomatisk isoleret har det dog været svært for hjælpeorganisationer at forhandle.
Israel/Palæstina: En vanskelig konflikt bliver endnu mere dødelig
Tal: 2,1 millioner mennesker med behov for hjælp. 61 procent bor i Gaza.
Sidste år var det dødeligste år i årtier for palæstinensere på den besatte Vestbred, inklusive Østjerusalem, hvor israelske styrker dræbte 146 palæstinensere. Mange af disse dødsfald fandt sted under tilbagevendende razziaer fra det israelske militær, der begyndte efter en bølge af angreb fra palæstinensere mellem marts og maj kostede 19 mennesker livet i Israel og på Vestbredden.
Når 2023 begynder, er der ingen tegn på, at voldsbølgen, som omfatter en stigning i angreb fra bosættere og flere dages raketangreb fra Gaza og israelske luftvåben, vil aftage. Faktisk har Israel netop valgt sin mest højreekstremistiske regering i nogensinde, hvilket sandsynligvis vil forværre diskriminerende politikker og skabe spændinger.
Selvom der ikke er større ændringer i forholdet til Gaza, hvis 2,1 millioner indbyggere nu har været afskåret i 15 år, betyder det bare mere af det samme: udbredt fattigdom, bistandsafhængighed og en ond cirkel af krig, våbenhvile og genopbygning.
Venezuela: En krise i forandring, mens grænsepolitikken ændres og fremmedhadet vokser
Tal: Omkring 7 millioner i Venezuela (en ud af fire) har brug for hjælp, ligesom de fleste af de 5,96 millioner flygtninge og migranter i regionen.
2023 ser ud til at blive et svært år for omkring 13 millioner venezuelanere, der har behov for nødhjælp i og uden for landet. I 2022 bevægede et stigende antal mennesker sig på vej mod den sydlige amerikanske grænse. Mange på farlige ruter.
En nylig ændring i amerikansk immigrationspolitik ser ud til at vende denne tendens i 2023, hvilket efterlader tusinder strandet i Mexico. Mange flere kæmper for at opbygge et nyt liv i lande tættere på, hvor barske økonomiske realiteter gør det sværere at finde arbejde og driver xenofobien.
Forbedring af forholdet mellem den nye colombianske præsident Gustavo Petro og hans venezuelanske modpart, Nicolás Maduro, kan være med til at reducere farerne ved grænseovergangene. Samtidig kan lempelsen af de amerikanske sanktioner forbedre situationen i Venezuela, hvor mange fortsat holdes som gidsler af økonomisk stagnation, mad- og brændstofmangel og et ødelagt sundhedsvæsen. Mens nogle flygtninge vender tilbage, er fremtiden stadig vanskelig og usikker.
Sydsudan: Smuldrende ‘fred’ og masseoversvømmelser
Tal: 9,4 millioner har behov for hjælp (76 % af befolkningen). 2,2 millioner internt fordrevne; 2,3 millioner flygtninge.
Præsident Salva Kiir og hans mangeårige rival, vicepræsident Riek Machar, har forsøgt at skabe et billede af national enhed og forsoning, siden de dannede en samlingsregering i 2020. Men den fortælling bliver sværere og sværere at sælge, da den stridende elite og uadresserede regionale krav øger konflikten i landområderne.
Eksperter siger, at en mangelfuld fredsaftale har forværret situationen, men aftalen er stadig det eneste, det internationale samfund kan håbe på.
Flere konflikter synes uundgåelige i år, hvor situationen i Sydsudans Øvre Nil-region giver anledning til særlig bekymring. Virkningen af fire år i træk med masseoversvømmelser vil også kunne mærkes, da sulten når niveauer, der ikke engang er set under den ødelæggende borgerkrig i 2013-2018.
Artiklen er oprindeligt bragt på The New Humanitarian.
Den er oversat til dansk af Morten Scriver Andersen. The New Humanitarian er ikke ansvarlig for oversættelsens nøjagtighed.