Colombia i front med miljø og klima

Amazonas

Den sydlige del af Colombia er en del af Amazonas og grænser op til Brasilien, Peru, Ecuador og Venezuela.

Amazonas udgør 40 procent af Colombias samlede areal – et område, der er 10 gange så stort som Danmark. Det er kun en mindre del – cirka 10 procent – af hele Amazonas, som spreder sig over 8 lande i Sydamerika.

Med en relativt begrænset befolkning, langt de fleste tilhørende oprindelige folk, på godt en million ud af en samlet befolkning i Colombia på over 50 millioner.

Petro fremfører, at Colombia vil stoppe afskovningen af Amazonas og andre steder i landet, som i de sidste år er steget voldsomt og kommet ud af kontrol.

Afskovningen er kommet ud af kontrol og det er der mange grunde til.

En vigtig forklaring er ønsket om flere jordbesiddelser og ikke mindst kvægbrugernes ambition om mere jord til ekstensivt kvægbrug. Derfor er der mange kvægbrugere, der løbende fælder en del af Amazonas for at kunne udvide deres kvægbrug – ofte på meget ekstensiv vis med mindre end ét dyr per hektar. Gruppen af kvægavlere udgør traditionelt en politisk og økonomisk meget magtfuld gruppe i Colombia.

Hertil kommer de fattige og helt jordløse bønder, der afbrænder dele af regnskoven i deres søgen efter jord. I første omgang til dyrkning af afgrøder som cassava til eget forbrug. Men i løbet af få år er jorden udpint, og de må gå videre ind i junglen. Man taler ofte om ”la frontera agrícola” (”landbrugsgrænsen”), som hele tiden bliver skubbet. Småbønderne har også afbrændt områder i andre beskyttede områder rundt omkring i landet.

En anden meget vigtig faktor er den ulovlige minedrift i Amazonskoven især efter guld, men også andre mineraler. Ofte er der store interesser bag, som er lykkedes med at etablere miner i området og ofte i de oprindelige folks jorde ved at drive dem på flugt. Udover afskovningen har guldminedriften en anden meget negativ konsekvens, nemlig forurening af vandløb og floder især med kviksølv, der bruges ved guldminerne. Dette er et stort problem ikke blot i Colombia, men overalt i Amazonas. Og det går især ud over de oprindelige folk i Amazonområdet, der ikke længere kan bruge vandet fra floderne til drikkevand og overrisling.

Hertil kommer afskovning med henblik på salg af træ, ofte ædeltræ. Dette foregår på ulovlig vis. Det tager omkring 30 år at genoprette skoven i Amazonområdet efter fældning af træerne.     

Regeringen vil tale sig til rette

Hvad vil regeringen så gøre for at stoppe afskovningen af Amazonområdet? Den tidligere regering havde en militær vinkel på problematikken og søgte at tvinge folk til at stoppe afskovningen. Det var ikke vellykket, afskovningen har været stigende de senere år. Som det fremgår af udviklingsplanen, har den nytiltrådte regering anlagt en anden vinkel, hvor man vil søge at indgå en dialog med de forskellige grupper. Man vil hjælpe de mange fattige bønder, som ofte er aktive i afskovningen, med adgang til jord i andre områder i Colombia. Det er en del af den landbrugsreform, Colombia vedtog for flere år tilbage. Eller man vil støtte dem i at fremme bæredygtigt landbrug i selve Amazonområdet. 

Hvad angår det mindre minebrug er det hensigten, at man vil søge at etablere et samarbejde og en dialog med de lokale beboere, ofte oprindelige folk, og minearbejderne i forsøg på at få dem engageret i en bæredygtig udvikling af området. I de mindre miner er det ofte fattige folk, der forsøger at overleve, og som ikke har så mange alternative muligheder. Med de ulovlige kvægbedrifter og miner på både statsejede jorde og oprindelige folks territorier vil man også søge at iværksatte en dialog, hvor det er muligt, som en del af regeringens bekæmpelse af ulovlig økonomi og kriminalitet. Regeringen vil næppe acceptere at de fortsætter med at bidrage til afskovningen.

Petro har flere gange foreslået oprettelse af en international fond med støtte fra donorer og også private virksomheder, der skal hjælpe til at genoprette Amazonas. Selv vil Colombia bidrage årligt med 200 millioner dollar. Under et møde i januar mellem Petro og den nyvalgte præsident Lula i Brasilien blev man enige om at organisere et regionalt møde i april/maj med de otte Amazonlande i Sydamerika for at drøfte denne problematik og muligheden for ekstern støtte til et fælles projekt.

Norge har allerede for flere år siden ydet støtte til Colombia til at reducere hugsten i Amazonområdet. Efter at Lula kom magten i Brasilien er støtten blevet genoptaget af Norge. Og Storbritannien og Tyskland bidrager også. 

Men der er ikke blot i Amazonområdet, der sker afskovning i Colombia. Det er også i nationalparker og de mange såkaldte páramos, som er de høje bakker eller bjerge, som forsyner størstedelen af Colombia med vand. I det hele taget er vandforholdene og respekt for vandforsyningen et vigtigt omdrejningspunkt ved miljøvurderingen af eksisterende og fremtidige udvindingsprojekter. 

På verdensplan er Colombia landet med den næststørste biodiversitet – kun overgået af Brasilien. Det forklares ved at Colombia har fem forskellige naturområder med Amazons, Stillehavskysten, Andesbjergene, den caribiske kyst og slettelandskabet. Biodiversiteten i Colombia er specielt sårbar overfor klimaændring og også mine- og kvægdrift. På den nylige COP 15 biodiversitet konference i Montreal i Canada i december var Colombia bredt repræsenteret og spillede en dynamisk rolle på konferencen og bidrog konstruktivt til slutresultatet. 

Væk fra fossile brændstoffer

Olie og kul udgør op mod 50 procent af Colombias eksport, og er derfor en vigtig motor for landets økonomi. Ikke desto mindre bekræftede både præsident Petro og ministeren for miner og energi for nylig, at Colombia ikke vil give flere koncessioner til udvinding af olie og kul.  Olie, men også kul, er en hjørnesten i landets økonomi, og stop for produktionen kan have en yderst negativ betydning for statens indtægter og dermed muligheden for at gennemføre de sociale reformer, der kan bidrage til at skabe en mere ligeligt samfund (i det mest ulige land – efter Brasilien – i Latinamerika) og derfor er strategisk vigtige for regeringen.

Ifølge den ny udviklingsplan, der er forelagt kongressen, foreslås det at fortsætte med de allerede indgåede koncessioner om udvinding af olie, gas og kul og også respektere aftalerne om efterforskning af nye forekomster. Det skønnes at mange af disse allerede eksisterende kontrakter rækker 10-12 år ud i fremtiden.  

Det er også hensigten at foretage en miljøgennemgang af igangværende projekter inden for olie, gas og kul. Hvad angår de eksisterende kulminer vil man ifølge udviklingsplanen foretage en undersøgelse af, om minerne respekterer vandressourcerne og sikrer lokalbefolkningens adgang til rent vand. Den største kulmine i landet, Cerrejón-minen i den nordlige del af landet i Guajira-området, har grundet energikrisen i de seneste par år haft en stigende produktion og eksport især til europæiske lande, herunder til danske elværker. Den vil nu blive genstand for en sådan miljøgennemgang. Hvis den ikke lever op til miljøkravene, ikke mindst i forhold til vandforsyningen, som er overmåde vigtigt for de lokale oprindelige folk, Wayuu, og som der er store problemer med, er det hensigten at lukke den.  

Generelt er det hensigten i fremtiden ikke at tillade åbne kulminer.

Store protester

De mange nye tiltag på miljøområder har som forventet mødt store protester fra den private sektor og de virksomheder, der er engageret i olie-, gas og kulproduktionen.

Det er klart at det bliver en vanskelig proces med omstilling til bæredygtig energi – vanskelig på flere forskellige fronter. Nogle af de spørgsmål, der rejser sig, er hvad Colombia skal eksportere fremover? Det bliver ikke let for Colombia i løbet af relativt få år at omstille sig til at være et industrialiseret land, der fremstiller og eksporterer forarbejdede varer (et perspektiv, der blev anlagt for flere årtier tilbage af de såkaldte afhængighedsøkonomer i Latinamerika med Raúl Prebisch i spidsen, men blev overhalet af den neoliberale økonomiske politik i 80’erne og 90’erne). Og hvad skal der ske med de mange tusinde mennesker, der er beskæftiget i udvinding af fossile brændstoffer?

Og så er det hensigten at gøre en målrettet indsats for at udvikle bæredygtig energi, ikke mindst vindenergi. Her er det naturligvis også vigtigt, at der sker en behørig konsultation med de folk, ikke mindst de oprindelige folk, der råder over mange af de områder, hvor man har til hensigt at bygge vindmøller. Det har langtfra været tilfældet hidtil ved bygning af vindmølleparker i den nordlige del af landet i de senere år.

Colombia er en af verdens største producenter og eksportører af kul – faktisk den femte største på verdensplan.

Op ad bakke for Petro

Præsident Petro har lidt travlt, for hans mandat er kun på fire år, og han kan ikke blive genvalgt. Og han har mange ganske vidtrækkende reformer og tiltag på dagsordenen, herunder sociale reformer, der skal skabe større lighed, og tiltag med henblik på skabelsen af fuldstændig fred i det konfliktramte land. Nogle gange er hans tålmodighed begrænset som i tilfældet med fredsforhandlingerne med de mange væbnede grupper, hvor han annoncerede våbenhvileaftaler, før der var indgået nogen aftale. 

Petro har for nyligt fyret en af ministrene fra et de traditionelle partier, det liberale parti, der var med til at sikre ham flertallet i parlamentet. Det bidrager til at skabe en vis usikkerhed om, hvordan hans udviklingsplan vil blive modtaget i parlamentet og om han kan samle flertal til dens godkendelse. Det er meget muligt at han er nødsaget til at lave indrømmelser, også på miljø- og klimaområdet.

Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Colombia. Merete Hansen er freelance konsulent.