Den Internationale Røde Kors Komité – International Committee of the Red Cross (ICRC) – skal spare 3,2 milliarder kroner, og det vil få vidtrækkende konsekvenser for organisationen og deres tilstedeværelse rundt i verden.
Besparelserne skal spredes over 2023 og begyndelsen af 2024. Det er en besparelse på omkring 15 procent ud af et budget på lidt over 21 milliarder kroner, som organisationen fremlagde for få måneder siden. Det var organisationens hidtil største budget.
Besparelserne skal blandt andet findes ved at nedlægge 1.500 stillinger. Det skal blandt andet ske ved at indføre en grad af ansættelsesstop. Men organisationen afviser ikke, at der kan komme regulære fyringer.
Der skal også lukkes kontorer og programmer. Organisationen skriver, at den vil lukke 20 ud af 350 kontorer verden over. Det betyder, at nogle områder eller indsatser skal varetages fra kontorer i nabolande eller af andre organisationer. Det betyder også, at nogle programmer vil blive lukket. Indtil videre er organisationen ikke kommet med oplysninger om, hvilke områder og lande, der bliver berørt af lukningerne.
Underskud på én milliard kroner
Hvert år udsender ICRC en række såkaldte globale appeller, hvor organisationen opridser, hvor mange penge den har brug for og til hvad. Appellerne går ud til regeringerne i de lande, som har underskrevet Geneve-konventionen, til nationale Røde Kors og Røde Halvmåne-organisationer og til en række offentlige og private donorer.
Den model har mødt flere problemer i år. For det første, skriver organisationen, er der flere af de løfter om midler, der kom i slutningen af 2022, som ikke er blevet til noget – eller i hvert fald ikke til helt så meget, som organisationen havde håbet.
Dertil kommer, at udgifterne i fjerde kvartal – altså månederne oktober, november og december – af 2022 var højere end forventet. Det skyldes til dels inflationen.
Tilsammen betyder det, at organisationen kom ind i 2023 med et underskud på omkring én milliard kroner.
Er der styr på pengene?
Besparelserne har vakt furore internt i ICRC. Ifølge The New Humanitarian har mindst 2.400 ansatte skrevet under på et åbent brev brev til ledelsen, der sætter spørgsmålstegn ved økonomistyringen. I brevet opfordrer de ansatte til at der bliver foretaget en ekstern revision af finanserne og de advarer mod topstyrede afskedigelser. De ansatte er ”skuffede, desillusionerede og vrede”, skriver de videre.
Det er ikke første gang, at organisationen har måtte spare i nyere tid. I 2020 var der et underskud på omkring 980 millioner kroner. Det var på grund af Covid-19-pandemien, lød det dengang fra organisationen. Men ifølge medarbejdere, som The New Humanitarian dengang talte med, skyldes det i højere grad interne problemer.
I løbet af det seneste årti er der kommet mange flere penge at flytte rundt på i organisationens budgetter. I 2013 var budgettet kun omkring halvt så stort. Det afspejler en trend i det humanitære system på globalt plan, hvor krisernes antal og omfang er vokset dramatisk.
For første gang i organisationens 160 årige historie er ingen af dens ti største indsatser fuldt ud finansieret, skriver mediet Geneva Solutions. Det drejer sig om de humanitære kriser i Ukraine, Nigeria, Afghanistan, Syrien, Yemen, Sydsudan, Somalia, Irak, Den Demokratiske Republik Congo og Etiopien.
