1 år siden
-
18:58
Fødevareusikkerhed og klimaforandringer presser Caribien
I Caribien er der mindst 3,7 millioner mennesker, som ikke altid ved, hvor deres næste måltid skal komme fra. De er, hvad man i den humanitære jargon kalder fødevareusikre. Det skriver World Food Programme (WFP).
Tallet kommer fra en undersøgelse, som er udført af WFP og den regionale samarbejdsorganisation CARICOM.
Undersøgelsen, Caribbean Food Security and Livelihoods survey, er udført i regionens engelsktalende lande, og viser at 52 procent af disse landes indbyggere er fødevarerusikre. Og det svarer altså til 3,7 millioner mennesker.
Det er faktisk et fald siden 2022, men fortsat alvorligt, understreger WFP.
En af årsagerne til den usikre situation er, at befolkningerne i almindelighed er under stigende økonomisk pres, fordi leveomkostningerne er steget markant efter pandemien.
Indbyggerne – især de fattige – lever desuden konstant under truslen fra klimaforandringer, som i Caribien tager form af voldsommere orkaner. Undersøgelsen viser, at 42 procent af husholdningerne har oplevet klima-relaterede udfordringer i de seneste 12 måneder.
1 år siden
-
23:38
USA stopper støtte israelske universiteter på besatte områder
Den amerikanske regering har meddelt, at den ikke længere vil finansiere videnskabligt arbejde, som foregår på israelske universiteter i de besatte områder på Vestbredden. Det skriver France24.
Beslutningen er et opgør med tidligere præsident Donald Trumps politik og høster hård kritik fra det republikanske parti i den amerikanske kongres.
En tidligere amerikansk ambassadør til Israel, udpeget af præsident Trump, anklager nuværende præsident Joe Biden for at støtte den aktivistbevægelse, som arbejder for en total boykot af Israel. Det afviser Biden-regeringen dog.
Under præsident Trump begyndte USA så småt at anse de israelske bosættelser i de besatte områder som en del af Israel, og tillod produkter derfra at bære mærkatet ’Made in Israel’.
Biden-regeringens beslutning ligger i tråd med mange års amerikansk politik, som går på, at der skal oprettes en palæstinensisk stat ved siden af den israelske stat – den såkaldte to-statsløsning.
-
11:40
Mindst ni civile dræbt i russisk luftangreb i Syrien
Mindst ni civile er blevet dræbt og mere end 34 såret, efter russiske kampfly søndag udførte luftangreb Idlib-regionen i det nordvestlige Syrien, herunder et marked fyldt med mennesker, fortæller Syrian Observatory for Human Rights (SOHR).
Angrebet er ifølge SOHR de dødeligste i år. Og ifølge hjælpeorganisationen Syrias Civile Defence, også kendt som “de hvide hjelme”, var det rettet mod et grøntsagsmarked i byen Jisr al-Shughour i det østlige Idlib.
“Generelt har det syriske regime og russiske angreb på regionen eskaleret i de sidste par dage, hvilket lægger en enorm byrde på vores arbejde, fordi både Assad og Rusland er kendt for at fordoble deres angrebsområder, der hvor vi er til stede,” siger Ahmed Yazji, der sidder i Syriens Civilforsvars bestyrelse til Al Jazeera.
Syriens forsvarsministerium sagde i en erklæring søndag aften, at dets væbnede styrker samarbejdede med det russiske luftvåben for at gengælde angreb, der har krævet civile liv i provinserne Hama og Latakia i løbet af de seneste par dage. Operationen var efter sigende rettet mod “terrorpositioner” i Idlib.
Det nordvestlige Syrien er stort set kontrolleret af oprørere fra gruppen Hayat Tahrir al Sham, samt tyrkisk-støttede oprørere.
1 år siden
-
13:37
Somalia lancerer nyt kontantløst betalingssystem
Somalias regering har annonceret et nyt, nationalt og kontaktløst betalingssystem, der vil “revolutionere erhvervslivet” i landet, fortæller direktøren for Somalias Centralbank til BBC Somalia, Abdirahman Mohamed Abdullahi.
Det nye betalingssystem, SOMQR, vil gøre det muligt for købere og sælgere at betale eller modtage transaktioner under ét samlet system. Det vil både skabe mere sikkerhed hos brugerne og øge samarbejdet mellem landets 13 banker, fortalte Abdullahi under lanceringen i tirsdags.
“SOMQR vil revolutionere betalingslandskabet i Somalia som en billig, skalerbar og sikker løsning i retning mod et kontantløst samfund,” sagde direktøren.
Lanceringen af det kontaktløse betalingssystem er det seneste tegn på Somalias intentioner om at genopbygge landets finansielle infrastruktur, som årelange konflikter har forhindret, skriver mediet DigWatch. I marts 2023 annoncerede Somalias Centralbank også vedtagelsen af internationale bankkontonumre (IBAN).
Ifølge DigWatch, er det endnu usikkert, hvor vellykket det nye betalingssystem vil være i forhold til at drive udviklingen af digitale overførsler i landet. Det er nemlig langt fra alle somaliere, der har adgang til internettet eller ejer en smartphone.
-
13:23
Malaysia vil tage retslige skridt mod Meta på grund af “skadeligt indhold”
Malaysias regering vil tage retslige skridt mod Facebooks moderselskab, Meta Platforms, for ikke at fjerne uønsket og skadeligt indhold fra deres sociale medieplatform, skriver nyhedsbureauet AP.
Den malaysiske Communication and Multimedia Commission mener, at Facebook for nylig har været plaget af en “betydelig mængde uønsket indhold” relateret til følsomme spørgsmål om race, religion og kongefamilien samt bagvaskelse, bedrageri, onlinespil og scam.
Kommissionen udtaler, at man gentagne gange har forsøgt at komme i dialog med Meta for at fjerne indholdet, men uden held.
“Da der ikke er tilstrækkeligt samarbejde fra Meta, har MCMC ingen anden mulighed end at tage definitive skridt eller retslige skridt mod Meta som en foranstaltning for at sikre, at folk er sikre og beskyttede i den fysiske sfære,”skriver kommissionen i en erklæring.
Ifølge Reuters er Facebook den mest populære sociale medie-platform i landet med 60 procent af befolkningen med en bruger. Reaktionen kommer få uger før regionale valg i seks stater, der forventes at blive tæt mellem premierminister Anwar Ibrahims multietniske koalition og en konservativ malaysisk muslimsk alliance.
-
13:00
Mali-oprørere advarer FN mod at trække fredsbevarende styrker ud
Oprørskoalitionen CSP-PSD, der repræsenterer flere Tuaregiske og Arabiske oprørs- grupper og bevægelser i det nordlige Mali, kalder en eventuel tilbagetrækning af FN’s fredsbevarende tropper ”dødsstødet” for Algiers-aftalen og dermed også en fredsaftale i det krigshærgede land, beretter Agenzia Nova.
Læs også: Mali vil have FN’s fredsbevarende styrker ud af landet
Reaktionen kommer efter, at Malis udenrigsminister, Abdoulaye Diop, 16. juni krævede, at FN trak tropperne fra MINUSMA-missionen ud af landet hurtigst muligt.
Algiers-aftalen fra 2014-15 førte til våbenhvile mellem de nordlige oprørsgrupper og de skiftende Bamako-regeringer, men aftalens punkter er aldrig fuldt ud blevet opfyldt. Forholdet mellem Bamako og CSP-PSD er derfor forblevet betændt, og oprørerne anerkender da heller ikke den nylige folkeafstemning om en ny forfatning for Mali.
Det vides endnu ikke om FN’s sikkerhedsråd vil forlænge MINUSMAs mandat, der udløber 30. juni, men lederen af den fredsbevarende mission, El Ghassim Wane, har offentligt sagt, at det stort set vil være umuligt at fortsætte en fredsbevarende mission, hvis Malis regering fortsat fuldt modsætter sig det.
Danmark har militært og finansielt været en del af både den franske operation Barkhane – som blev afsluttet i 2022 – og i en mindre grad MINUSMA, hvor Danmark, ifølge forsvarsministeriet, stadig har udsendte stabsmedlemmer.
-
11:04
Tørke begrænser indsejling fra store skibe i Panamakanalen
En af verdens travleste handelsruter, Panamakanalen, indfører nu begrænsninger for, hvor store skibe, der kan sejle igennem. Det skyldes, at vandstanden er faldet som følge af den senere tids tørkeforhold, skriver Quartz.
Fra på søndag den 25. juni skal de fragtskibe, der ønsker at krydse kanalen, hen over det næste stykke tid overholde en maksimal dybde på 13,3 meter mod de godt 15,2 meter, som kanalen normalt har.
De største skibe, der går gennem kanalen, er de såkaldte Panamax containerskibe, hvis dybgang normalt overskrider de nu tilladte 13,3 meter. De nye restriktioner vil derfor kræve, at skibene letter på deres last for dermed at flyde højere i kanalen.
Ifølge myndighederne skal de kommende restriktioner forhindre, at skibe går på grund og skaber en lignende situation, som da containerskibet Ever Given ramte bunden af Suezkanalen i 2021. Det 400 meter lange skib blokerede for trafikken i seks dage og satte en stopper for vigtige handels- og forsyningskæder.
1 år siden
-
14:38
Belize er som tredje nation i år erklæret fri for malaria
Who erklæret Belize for malariafrit efter tre år uden tilfælde af den smitsomme sygdom blandt landets indfødte, skriver BBC.
Det lille mellemamerikanske land har efter en målrettet indsats “opnået en dramatisk reduktion” i malariatilfælde fra 10.000 i 1994 til nul tilfælde blandt indfødte i 2019.
Den præstation vil ifølge WHO tjene som inspiration for andre lande i Amerika, hvor malaria er endemisk. WHO roser landet for at distribuere myggenet behandlet med myggegift og tilskynde til sprøjtning af det insektdræbende middel indendørs. Derudover har uddannede sundhedspersonale “spillet en afgørende rolle i rettidig diagnose og behandling” af sygdommen.
WHO certificerer en nation som malariafri, når den “med strenge, troværdige beviser” har bevist, at der ikke har været nogen overførsel af malaria i landet i mindst tre på hinanden følgende år.
Belize er det tredje land i verden, der hidtil er blevet certificeret i år, efter Aserbajdsjan og Tadsjikistan.
-
9:00
Kenya lancerer det største måltidsprogram for skoler i Afrika
Det største skolemåltidsprogram i Afrika begynder i Nairobi til august i et forsøg på at komme den omfattende sult blandt børn i landet til livs, skriver The Guardian.
Ti nye industrikøkkener, som nu er under opførelse, vil ifølge myndighederne give 400.000 daglige frokoster til børn i 225 grundskoler og såkaldte child development centres (pasning til børn op til 6 år) i den kenyanske hovedstad. Programmet starter den 28. august, og køkkenerne vil beskæftige 3.500 medarbejdere.
Ved lanceringen af programmet tirsdag sagde Kenyas præsident William Ruto:
“Vi skal fjerne skammen ved sult i vores land. Vi vil være bevidste og fokuserede på at sikre en vellykket implementering af skolefodringsprogrammet. Den største fornærmelse er, at vores børn går i skole og faster på grund af mangel på mad.”
Initiativet på 8,6 millioner dollars (knap 60 millioner kroner) er et samarbejde mellem Nairobi-administrationen og den kenyanske non-profit organisation Food4Education, der allerede leverer måltider til 150.000 folkeskolebørn i byen.
Ifølge Red Barnet lever 26 procent af børnene i Kenya med væksthæmmet på grund af underernæring.
1 år siden
-
14:02
Laser-teknologi afslører hidtil ukendt Maya-by i Mexico
Ruinerne af en hidtil ukendt Maya by i den sydlige del af Mexicos Yucatan-halvø er netop blevet fundet proklamerer Mexicos antropologiske institut (INAH), skriver Reuters.
Ruinerne blev fundet i forbindelse med en større udforskning af et jungleområde på størrelse med Luxemburg, hvori forskerne benyttede LiDAR-teknologien, som kan beskrives som radar med lasere.
Byen hed, ifølge INAH-forskerne, Ocomtun, som betyder stensøjle på det gamle Maya-sprog. Det antages, at byen var et vigtigt politisk og økonomisk centrum i perioden mellem år 250 og år 1000.
Ocomtun har en næsten koncentrisk byplan med et centrum og mange større pladser, pyramide-lignende bygninger, templer og sportsarenaer er blevet identificeret.
Forskerne mener, at byen begyndte at gå i forfald i perioden mellem år 800 og 1000, sammen med resten af den urbane Maya-civilisation.
-
13:21
Danmark giver milliardbeløb til opstart af brintproduktion i Sydafrika
Danmark, Sydafrika og Nederlandene har etableret en fælles fond, der skal skubbe til produktionen af brint i Sydafrika. Det er et af resultaterne af statsminister Mette Frederiksen (S) og den nederlandske statsminister Mark Ruttes fælles besøg i Sydafrika. Fonden får en milliard dollars – godt 6,8 milliarder kroner – i kapital. Det skriver Africa News.
Sydafrika er blandt verdens største producenter af kul og har traditionelt brugt kul i energiproduktionen. Landets regering ønsker – ligesom mange andre af verdens lande – at overgå til mere bæredygtige energiformer, for eksempel brint, som produceres af vindmøller. Og så vil det gerne eksportere brint til landene i EU.
Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, mener, at besøget og aftalen giver et glimt af, hvad Sydafrika har at tilbyde resten af verden, skriver mediet.
Fra Mette Frederiksen lyder det:
“Danmark er naturligvis meget stolt over at være partner i Sydafrikas energiomstilling. Vi vil bidrage med omkring 3,2 milliarder rand (lidt over én milliard danske kroner, red.) til at forbedre forsyningen af grøn energi og styrke færdigheder, beskæftigelsen og den lokale udvikling,” siger hun.
1 år siden
-
14:21
Himalayas gletsjere kan miste 75 procent af isen inden 2100
Foto: Ma Mingyan/China News Service/VCG via Getty ImagesFoto: Ma Mingyan/China News Service/VCG via Getty Images En ny rapport, fra det International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD), kommer med en faretruende forudsigelse. Isen i Himalaya-bjergene smelter, og det udgør en alvorlig trussel mod næsten to milliarder mennesker, skriver Al-Jazeera.
Gletsjerne i Himalaya-bjergene smelter med en foruroligende hastighed, fastslår rapporten, hvori det anslås at næsten 75 procent af al isen fanget i gletsjerne kan være borte inden 2100. Rapportens forfattere fremhæver, at det vil få meget alvorlige konsekvenser for regionens beboere, som kun i minimal grad selv har bidraget til de globale klimaforandringer.
De 240 millioner mennesker, der bor i Himalaya-regionen, vil i udpræget grad miste adgang til ferskvand, hvis tendensen fortsætter, men også udenfor bjergkæden vil det få store menneskelige konsekvenser, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige.
Der udspringer 12 store floder i Himalaya regionen, som forskerne mener at omkring 1,65 milliarder mennesker i en eller anden grad er afhængige af.
Det har taget meget længere tid at estimere betydningen af de globale klimaforandringer på Himalayas gletsjere, end det har i andre bjergområder på det jorden. Det skyldes at gletsjerne i Himalaya, ikke er blevet målt og studeret i så lang tid som gletsjerne i Alperne og i de amerikanske Rocky Mountains.
-
12:18
EU og Kenya indgår handelsaftale: “Attraktivt for danske virksomheder”
Mandag indgik EU og Kenya en længe ventet handelsaftale, skriver EU Kommissionen på deres hjemmeside.
Aftalen tillader toldfri handel mellem de to parter, der i forvejen handler meget med hinanden.
Det er i første omgang det europæiske marked, som åbnes fuldt, mens Kenya bibeholder restriktioner for nogle industrier.
Ifølge Dansk Industris Klaus Lehn Christensen, regional manager i Østafrika, gør aftalen det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i og handle med Kenya.
“Men det er vigtigt, at både Danmark og EU følger implementeringen tæt, så europæiske virksomheder rent faktisk får nemmere adgang til det kenyanske marked. Jeg håber, at det vil føre til, at flere danske virksomheder har fokus på mulighederne i Kenya, hvor danske produkter kan bidrage med at løse udfordringer inden for f.eks. energi, vand og fødevareproduktion,” siger han.
Ifølge Danmarks Statistik har danske virksomheder 26 datterselskaber i Kenya, og de har tilsammen lidt over 700 ansatte. Dertil er der, ifølge den danske ambassade i Nairobi, 81 danske virksomheder, der pt. er aktive i Kenya på anden vis.
-
9:06
Indisk luftfartsselskab bag største flybestilling nogensinde
Det indiske luftfartsselskab IndiGo har bestilt 500 fly af typen Airbus A320, hvilket angiveligt er den største bestilling af fly nogensinde. Det skriver BBC.
Aftalen blev offentliggjort i denne uge på den årlige luftfarts- og våbenmesse Paris Air Show i den franske hovedstad. Det anslås at prisen er 55 milliarder dollars inden eventuelle rabatter.
Selskabet havde i forvejen en del ordrer hos den europæiske flyproducent. Igen ifølge BBC har det indiske firma nu 1.300 fly på vej fra Europa. De mange fly forventes at blive leveret mellem 2030 og 2035.
Indien har for nylig overhalet Kina i forhold til indbyggertal og er nu verdens folkerigeste land med flere end 1,4 milliarder indbyggere. Landets økonomi forventes at blive ved med at vokse, og på trods af udbredt fattigdom er der en enorm og voksende købekraft i landet. Det betyder, at markedet for lufttrafik forventes at vokse.
Det er ikke kun IndiGo, som udvider flåden. Et andet indisk lavprisselskab, Air India, bestilte i februar 470 fly fra Airbus og amerikanske Boing.
1 år siden
-
15:17
Nederlandene indrømmer: Kongehus tjente milliarder på kolonier
En ny rapport fra et ekspertpanel når frem til, at det nederlandske kongehus, huset Orange-Nassau, i perioden 1675-1770 tjente tre millioner gylden (datidens valuta) på kolonihandlen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters svarer det i dagens priser til 600 millioner dollars – godt fire milliarder danske kroner.
I løbet af de knap 100 år modtog kongefamilien tre procent af overskuddet fra handelsfirmaet Nederlandske Ostindiske Kompagni – på trods af, at familien ikke var medejer af firmaet.
Rapporten er en del af en større gennemgang af landets kolonihistorie herunder slaveriet og tyveri af kunst- og kulturgenstande fra landets kolonier.
Kong Willem-Alexander forventes at give en officiel undskyldning for landets rolle i slaveriet, når landet 1. juli holder en mindedag for 160 året for indførelsen af forbud mod slaveri i dets kolonier. Landets statsminister, Mark Rutte, undskyldte i december 2022 for landets rolle i slaveriet og kaldte det i den forbindelse en forbrydelse mod menneskeheden.
-
14:46
Mali vil have FN’s fredsbevarende styrker ud af landet
Malis udenrigsminister har bedt FN’s fredsbevarende mission om at trække sig ud af det vestafrikanske land så hurtigt som muligt. Det fortalte udenrigsministeren, Abdoulaye Diop, på et møde i FN’s sikkerhedsråd fredag, skriver Nyhedsbureauet AP.
Diop mener ikke, at FN-missionen kendt som MINUSMA (Multidimensional Integrated Stabilization Mission) har formået at nå sine mål om at skabe fred og stabilitet på det årti, den har været til stede i landet.
Ifølge Diop har missionen ikke “været i stand til at reagere tilstrækkeligt på sikkerhedssituationen i Mali”, ligesom at den i fremtiden “ikke ser ud til at kunne leve op til sikkerhedsbehovene” hos malierne. Udenrigsministeren beskylder desuden FN’s tilstedeværelse for at have forværret situationen, hvilket har ført til et brud på tilliden mellem befolkningen i Mali og den fredsbevarende styrke.
I de seneste måneder har Malis regering begrænset de fredsbevarende styrkers muligheder for at operere i landet, og den amerikanske ambassadør Jeffrey DeLaurentis fortalte på fredagens møde, at Washington har været dybt “frustreret over Malis restriktioner” mod bevægelsesfriheden.
Lande som Benin, Tyskland, Sverige, Elfenbenskysten og Storbritannien har allerede meldt ud, at de trækker deres tropper ud af Mali.
FN’s sikkerhedsråd har endnu ikke svaret på Malis anmodning. Ifølge FN’s repræsentant for MINUSMA, El-Ghassim Wane, følger sikkerhedsstyrkerne enhver beslutning, som Sikkerhedsrådet måtte tage. Han siger dog, at det “vil være ekstremt udfordrende, hvis ikke umuligt, at operere i et land” uden værtslandets samtykke.
-
13:43
Canada fryser forbindelse til asiatisk udviklingsbank
Canada fryser sine bånd med den asiatiske udviklingsbank Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB). Meldingen kommer efter, at bankens globale kommunikationsdirektør, canadiske Bob Pickard, trådte tilbage og med begrundelsen om, at banken var “domineret af det kommunistiske parti”. Det skriver The Guardian.
Canada har ifølge finansminister, Chrystia Freeland sat sine forbindelser med AIIB i bero, mens man undersøger anklagerne. Hun udelukker ikke, at landet vil trække sig ud af banken, som det officielt sluttede sig til i marts 2018.
AIIB afviser påstandene som “grundløse og skuffende”.
AIIB blev etableret af den kinesiske præsident Xi Jinping i 2016 som et kinesisk alternativ til Verdensbanken og andre vestligt ledede multilaterale låneinstitutioner. Det er efter eget udsagn en “apolitisk” långiver og har i dag 106 medlemmer på verdensplan.
Danmark er en af de stiftende medlemmer af AIIB i 2016 og har ifølge AIIB’s hjemmeside bidraget med 369 millioner dollars.
1 år siden
-
22:08
Danmark skal hjælpe Pakistan med at genopbygge infrastruktur
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har under et besøg i Pakistan lanceret en ny grøn handlingsplan med det kriseramte land.
Handlingsplanen indeholder en række initiativer, hvor Danmark skal hjælpe Pakistan med deres grønne omstilling. Det drejer sig blandt andet om at genopbygge infrastrukturen efter de tab og skader, som oversvømmelserne i Pakistan medførte i august 2022.
”Der kan ikke længere være tvivl om, hvor voldsomt klimaforandringerne allerede nu har fatale konsekvenser. Danmark har hjulpet Pakistan siden katastrofen indtraf, og jeg derfor [sic] også glad for, at vi nu udvider samarbejdet med Pakistan og hjælper med genopbygningen af vigtig infrastruktur,” siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Danmark og Pakistan vil også arbejde videre med det myndighedssamarbejde, som landene allerede har sat i søen. Det skal for eksempel resultere i, at Pakistan får mere vind og sol ind el-systemet og dermed også gøre energinettet mere stabilt og klimavenligt.
Handlingsplanen betyder, at landene vil udforske nye muligheder for myndighedssamarbejdet. Fokus vil være på den langsigtede planlægning af energisektoren. Her vil Danmark bidrage med danske erfaringer med systemløsninger, der kan integrere vedvarende energi i el-nettet, skriver Udenrigsministeriet
1 år siden
-
13:38
Konflikten i Sudan tager en etnisk drejning
Guvernøren i en af Sudans delstater blev onsdag kidnappet og dræbt, efter at han på TV havde beskyldt den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF) for at dræbe civile i den regionale hovedstad, el-Geneina. Det fortæller Al-Jazeera.
Khamis Abakar var guvernør i staten Vestdarfur, som ligger i det vestlige Sudan ved grænsen til Tchad.
På en video, som angiveligt viser Abakar blive tilbageholdt af uniformerede mænd, ses også mænd med RSF-uniformer, skriver mediet. RSF benægter selv at have noget med drabet at gøre.
Borgerkrigen i Sudan, hvor landets militær står på den ene side og den paramilitære styrke Rapid Support Forces står på den anden, har nu været i gang i to måneder.
Læs også: Håb og fortvivlelse i Sudan
Også hos FN er der voldsom bekymring over drabene på civile i Darfur-regionen, som består af fire delstater udover Vestdarfur. Volker Perthes, som er FNs særlige udsending til Sudan advarer om, at krigen nu også har fået en etnisk dimension.
“Der er ved at vise sig et mønster af voldsomme og målrettede angreb mod civile baseret på deres etniske identitet – angiveligt begået af arabiske militser og nogle bevæbnede mænd i Rapid Support Forces uniformer,” siger han.
Vil du høre mere om situationen i Sudan, så tag til seneste afsnit af Globalnyts podcast Højtryk, hvor PhD-studerende Mathilde Kaalund-Jørgensen.
-
13:34
Der er stort set intet sket med synet på kvinder de seneste 10 år
Ni ud af ti mennesker i verden mener, at kvinder på en eller anden måde er mindre værd end mænd. Det syn på kvinder har ikke rokket sig de seneste 10 år, fremgår af en undersøgelse fra FN’s udviklingsprogram, UNDP – The Gender Social Norms Index (GSNI) report.
Fastlåste sociale normer får både kvinder og mænd til at tro, at mænd er bedre politiske ledere end kvinder – det siger halvdelen af deltagerne i undersøgelsen, som svar på et af de syv spørgsmål. Undersøgelsen dækker 80 lande og territorier, som tilsammen huser 85 procent af verdens befolkning.
Mænd er bedre chefer i den private sektor, svarer 40 procent. Og hele 25 procent synes, det kan forsvares, at en mand slår sin hustru.
Rapporten peger på de fastlåste sociale normer som barrierer for kvinders muligheder og også som medvirkende til, at bevægelser mod ligestilling for tiden synes at have medvind, og til en stigning i overgreb mod kvinder.
Kvinder er stadigt solidt underrepræsenteret i ledelse, antallet af kvindelige statsoverhoveder har siddet fast på omkring 10 procent siden 1995. Selv i de 59 lande, hvor kvinder nu er bedre uddannet end mænd, tjener mændene 39 procent mere.
Det positive er, at det kan lade sig gøre at flytte på de fastgroede sociale normer, det viser rapporten også. Men det kræver en indsats, ikke mindst fra politisk side.
-
12:25
Nigeria oplever historisk fald i valutakurs efter nyt tiltag
Den nigerianske centralbank fjernede tirsdag handelsrestriktioner på landets valuta, og det har øjeblikkeligt sendt nairaen i et historisk fald i forhold til den amerikanske dollar.
Fra tirsdag til onsdag faldt nairaen således med 36 procent fra 477 til 750 naira pr. dollar.
Hensigten med tiltaget har ifølge regeringen været at dæmme op for dollarknaphed, indskrænke sortbørsmarkedet for valutahandel og tiltrække investeringer til landet.
Selvom situation stadig er usikker, forventer analytikere ifølge Quartz, at naira-kursen snart vil stabilisere sig, øge investortilliden, øge udenlandske pengetilførsler og reducere landets importomkostninger.
Omvendt har tiltaget øget leveomkostningerne betragteligt for den almindelige nigerianer, da det også kommer kort efter, at landets nyligt indsatte præsident, Bola Tinubu, fjernede en mageårig statsstøtte, som sikrede lave oliepriser, skriver The Guardian.
1 år siden
-
14:04
Afrikanske fiskere i massiv strejke mod rige EU-virksomheder
I sidste uge gik 80 procent af EU-skibene i Guineabugten og Det Indiske Ocean i strejke i en hidtil uset aktion, der involverede 64 fartøjer og omkring 2.000 besætningsmedlemmer fra Senegal og Elfenbenskysten, skriver The Guardian.
Fiskerne protesterer mod dårlige løn- og arbejdsforhold, og anklager desuden EU-skibene for uholdbar praksis, mens de opfordrer EU-kommissionen til at undersøge sagen.
Farvandene omkring Vestafrika og Det Indiske Ocean kan prale af nogle af verdens største bestande af tun, og derfor har de i lang tid tiltrukket store fiskerflåder ejet af lande langvejs fra.
For at beskytte fiskebestandene i de afrikanske nationer, som rent faktisk grænser op til de farvande, mod overfiskeri fra rigere lande, er EU’s fiskerivirksomheder bundet af aftaler centreret om tredjelandes økonomiske og sociale bæredygtighed.
Nogle fiskere fra Senegal og Elfenbenskysten, der er ansat på franske og spansk-ejede skibe, betales så lidt som 219 dollars (cirka 1.500 kroner) om måneden, ifølge organisationen International Transport Workers’ Federation (ITF), som støtter strejken.
-
12:16
En MeToo-bølge er startet i Taiwan
Den nye Netflix-serie Wave Makers har startet en MeToo-bevægelse i Taiwan, skriver BBC. Der har været mere end 90 højt-profilerede sager, med anklager om seksuel chikane og overgreb i løbet af de sidste to uger.
Anklagerne startede med at være rettet imod embedsmænd og politikere, særligt fra det regerende parti, Democratic Progressive Party, hvoraf adskillige allerede er trådt tilbage fra deres positioner. Siden da er der blevet rettet anklager imod mænd i mange forskellige dele af samfundet, herunder læger, professorer, kunstnere, influencere og civil-samfundsledere.
Blandt andet er der rettet anklager om overgreb og forsøg på voldtægt mod den politiske aktivist og leder af studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989, Wang Dan, og den berømte digter Bei Ling, der er i eksil fra fastlands-Kina. Begge nægter sig skyldige.
Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, der er øens første kvindelige leder, har offentligt undskyldt og har lovet at komme med reformer der skal tage hånd om det omsiggribende problem på øen.
BBC har interviewet flere af de kvinder, som har rettet anklager om overgreb, og de tvivler stærkt på, at der reelt vil komme en forandring af kulturen i Taiwan.
-
11:20
Mexicanske landmænd blokerer flytrafik i protest over kornpriser
Mexicanske landmænd protesterer i hele landet over de faldende internationale kornpriser, og det har ført til aflysninger af mange flyafgange i den internationale lufthavn i Culiacan, i Sinaloa-provinsen, skriver Reuters.
Der er protester og demonstrationer i mere end tyve mexicanske provinser, hvor også veje er blevet blokeret og regeringskontorer besat.
Landmændene kræver, at Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, prissikrer blandt andet majs og hvede.
Landmændene sendte i sidste uge et offentlig brev til præsidenten, med samme appel. Men eftersom de intet svar fik fra præsident, har de altså nu i denne uge valgt at eskalere til protestaktioner og demonstrationer.
Sikkerhedsstyrker er ifølge Reuters tilstede ved mange af demonstrationerne, men der er ikke meldinger om sammenstød imellem de to parter.
1 år siden
-
11:43
Eritrea nærmer sig normalisering: Tilbage i vigtig regional blok
Eritrea har i denne uge deltaget i et møde i den østafrikanske handels- og sikkerhedsmæssig blok IGAD (Intergovernmental Authority on Development), for første gang siden 2007, beretter Region Week.
Det er endnu et skridt i retning af en normalisering af forholdet mellem Eritrea og landets naboer, som ellers har været præget af store stridigheder i mange år. Særligt i forholdet til Etiopien.
Eritrea forlod IGAD i 2007 i protest imod Etiopiens invasion af Somalia. Etiopien var dengang styret af TPLF (Tigrayan People’s Liberation Front) og invasionens mål var at nedkæmpe ICU (Islamic Courts Union), som havde overtaget og stabiliseret store dele af de sydlige Somalia.
Eritrea har støttet Etiopiens nuværende præsident Abiy Ahmed Ali i hans konflikt med TPLF i 2021 i Tigray-provinsen og har stadig tropper udstationeret i regionen. Alle parter i den konflikt, der officielt endte i november, 2022, er anklagede for at have begået krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden.
Læs også: Forhandlinger satte stopper for borgerkrig i Etiopien
IGAD blev etableret i 1986 og har otte medlemslande, Kenya, Etiopien, Somalia, Sudan, Sydsudan, Djibouti, Uganda og Eritrea.
-
6:53
Antallet af fordrevne i verden er igen rekordhøjt
Ved afslutningen af 2022 var 108 millioner mennesker i verden drevet fra deres hjem på grund af krig og konflikt, vold, menneskeretsovertrædelser og uroligheder, vurderer FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. En stigning på skønsmæssigt 19 millioner fordrevne mennesker – svarende til at Ecuadors, Hollands eller Somalias indbyggere alle blev drevet fra deres hjem, skriver flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, i sin indledning til dette års rapport, Global Trends in Forced Displacement.
UNHCR opfordrer verdens lande til at gøre en særlig indsats for at hjælpe de mange fordrevne til et tåleligt liv. Den store stigning sidste år skyldes først og fremmest krigen i Ukraine og at der opholder sig mange flere afghanere i Iran, end man hidtil havde troet. Men fordrivelserne fortsætter, og det samlede antal af mennesker på flugt, i flugtlignende situationer, som er blevet internt fordrevet eller søger asyl, det antal har formentlig allerede passeret 110 millioner, hvoraf 58 procent bliver kategoriseret som internt fordrevne, de befinder sig stadig i deres egne lande.
Mennesker, der bliver tvunget i bevægelse på grund af tørke, oversvømmelser eller andre naturkatastrofer, befinder sig typisk også inden for deres eget lands grænser. Men de tæller ikke med i denne opgørelse, som kun tæller dem, der er blevet fordrevet på grund af konflikt og vold.
Hovedårsagen til, at antallet stiger år efter år, er, at der hele tiden bliver drevet flere mennesker på flugt på grund af nye eller genopblussede voldelige konflikter. Meget få vender hjem, da konflikterne ikke bliver løst. Der var dog to positive udviklinger at notere sig sidste år. Der er indgået en våbenhvile i Tigray i det nordlige Etiopien, og våbenhvilen i Yemen holder stadig nogenlunde. Men alt i alt blev 22 mennesker drevet på flugt i 2022 for hver person, der vendte hjem, skønner UNHCR.
De mange borgere fra Ukraine, der er blevet sendt på flugt, har forandret statistikkerne en smule. Der er nu relativt flere mennesker, der får beskyttelse i et højindkomstland, end der plejer at være. Men tendensen er den samme som altid. De fleste mennesker – 90 procent af dem, der er tvunget på flugt – prøver at blive så tæt på hjemmet som muligt.
1 år siden
-
12:48
Mexico kan snart få sin første kvindelige præsident
Claudia Sheinbaum, træder fredag tilbage fra sin post som borgmester for Mexico City, for at søge regeringspartiets præsidentnominering i det kommende valg næste år, skriver The Guardian.
Hvis det lykkes den tidligere miljøforkæmper at vinde valget i 2024, vil hun blive Mexicos første kvindelige præsident.
Mexicos forfatning tillader ikke, at den siddende Præsident, López Obrador stiller op endnu engang, og regeringspartiet, Morena, har derfor sat jagten ind for at finde deres næste præsidentkandidat. Hvem det bliver, vil partiet offentliggøre 6. september.
60-årige Sheinbaum er favorit ifølge The Guardian kapløbet mod rivalen Marcelo Ebrard, der trådte tilbage som udenrigsminister for at deltage i kapløbet om at blive den næste præsidentkandidat, og hendes chancer for at vinde det kommende præsidentvalg ser lovende ud.
På nuværende tidspunkt står Morena, trods usikkerheden om hvem der vil blive deres
topkandidat, stærkest i de landsdækkende meningsmålingerne. -
10:10
Mette Frederiksen skal til Sydafrika og Namibia
Statsminister Mette Frederiksen rejser senere på måneden til det sydlige Afrika, hvor hun sammen med den nederlandske premierminister Mark Rutte, skal besøge Sydafrika og Namibia fra den 19. til 21. juni. Her skal de blandt andet mødes med præsidenterne Hage Geingob fra Namibia og Cyril Ramaphosa fra Sydafrika.
I pressemeddelelsen hedder det, at det er “vigtigere end nogensinde” at sikre en tættere europæisk dialog med Afrika.
“Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for lande verden over, ikke mindst på det afrikanske kontinent. Vores fælles dansk-nederlandske besøg til Namibia og Sydafrika er et vidnesbyrd om det europæiske ønske om et styrket samarbejde og partnerskab,” siger Mette Frederiksen.
Ifølge Statsministeriet skal der især tales om to ting under besøgene. Det første er samarbejdet mellem Afrika og Europa, hvor Sydafrika og Namibia fremhæves som vigtige partnere i kampen for international frihed, fred og sikkerhed.
Det andet emne er det grønne samarbejde. I februar 2022 indgik Danmark og Sydafrika et såkaldt ’Grønt Strategisk Partnerskab’. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside er en handlingsplan for partnerskabet stadig under udarbejdelse.
Danmark har traditionelt haft et godt forhold til de to lande i det sydlige Afrika. Under det hvide mindretalsdiktatur støttede mange danske organisationer flertalsbefolkningens frihedskamp. Det samme var tilfælde i Namibia, der indtil 1989 var besat af Sydafrika, og hvor befolkning var underlagt et såkaldt apartheid-system ligesom i Sydafrika.
1 år siden
-
15:58
Udenrigsministeriet har brugt 6,3 millioner på ny app
Sidste uge lancerede Udenrigsministeriet appen Rejseklar, som gør det nemmere at få information og hjælp før og under rejsen.
Med ’Rejseklar’ på mobilen har man adgang til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som løbende opdateres for lande over hele verden. Hvis man slår automatisk tilmelding til, bliver man tilmeldt Danskerlisten i det land, man opholder sig i, og får dermed en krisebesked via appen, hvis der opstår en alvorlig situation.
I appen kan man også få gode råd, hvis man får akut brug for hjælp under en rejse. Det kan for eksempel være, hvis man mister sit pas, kommer ud for en ulykke, bliver syg eller udsættes for kriminalitet.
Det er den danske it-virksomhed Netcompany, der har udviklet appen. Udenrigsministeriet oplyser til Globalnyt, at den er estimeret til at koste 6,3 millioner kroner, når både drift, udvikling og kampagnemidler er regnet med.
-
11:18
Tunesien afviser EU: vil ikke være Europas nye grænsevagt
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, den hollandske premierminister Mark Rutte og den italienske premierminister Giorgia Meloni ankom søndag til Tunesien for at drøfte økonomisk bistand med landets præsident, Kais Saied.
Ifølge Deutche Welle, er de europæiske ledere rejst til Tunesien for at diskutere, hvordan EU kan samarbejde med Tunesien om at begrænse det stigende antal migranter, der forsøger at nå Europa via irregulære veje. En rapport fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, skriver, at størstedelen af de migranter, som kommer til Italien, er migreret fra det nordafrikanske land.
Ifølge Ursula von der Leyen overvejer Europa-Kommissionen at give Tunesien, som lige nu står over for en krise i sine offentlige finanser, en hjælpepakke på op til 900 millioner euro, 150 millioner euro i øjeblikkelig bistand samt 105 millioner euro til grænseforvaltning og anti-smuglingsaktiviteter. Samlet vil hjælpen overstige 1 milliard euro, svarende til cirka 8,5 millarder danske kroner.
Den tunesiske præsident er dog forbeholden over for Europa-Kommissionens potentielle støtte og har sagt, at hans land ikke er parat til at agere grænsevagt for EU-landene.
“Løsningen vil ikke være på bekostning af Tunesien… Vi kan ikke agere vagt for deres (EU’s, red.) lande,” sagde Saied ifølge Reuters, da han lørdag besøgte havnebyen Sfax, der er det primære udgangspunkt for migranter, der søger at nå til Italien med båd.
