2 dage siden
-
13:06
Over 140 Facebook-moderatorer fra Kenya diagnosticeret med svær PTSD
I Kenya er over 140 Facebook-moderatorer blevet diagnosticeret med svær posttraumatisk stress (PTSD) efter at have været udsat for ekstremt grafisk indhold som mord, selvmord, seksuelt misbrug og terrorisme.
De kenyanske moderatorer blev betalt otte gange mindre end deres amerikanske kolleger og måtte arbejde op til ti timer om dagen. De mange PTSD-diagnoser er blevet en del af en større retssag mod Meta og firmaet Samasource Kenya, som udfører moderator-opgaven for Meta med mennesker fra mange forskellige afrikanske kande.
I søgsmålet hævdes det, at moderatorerne blev udsat for ekstremt traumatiske billeder og videoer, der har haft alvorlige konsekvenser for deres mentale helbred. Flere har udviklet et alkohol- og stofmisbrug, mens andre frygter for deres liv på grund af deres arbejde med at fjerne indhold fra terrorgrupper. Det skriver The Guardian.
Meta har ikke kommenteret på sagen, men hævder, at de tilbyder støtte og ordentlige arbejdsforhold for deres moderatorer.
-
10:47
Danmark vil tage kontakt til det nye styre i Syrien straks efter nytår
I begyndelsen af 2025 vil Danmarks ambassadør til Syrien, som har kontor i Libanon, rejse til Damaskus for at indlede en dialog med det nye styre i landet.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under en spørgetime i Folketingssalen i et svar til Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup, der spurgte ind til, hvornår Danmark vil genetablere diplomatiske forbindelser til Syrien for at starte en proces med at hjemsende syrere med midlertidigt ophold.
Lars Løkke kalder det “et enormt dilemma”, at HTS’ leder Abu Mohammed al-Jolani, der har en al-Qaeda fortid og er terrorlistet af FN, EU og USA, nu de facto leder landet. Men at Jolani samtidig har udtrykt sig på en måde, som bringer håb om bedre tider.
“De skal jo holdes fast på det her med åbenhed transparens, integration, ligestilling, minoritetsbeskyttelse, men vi kan ikke blive siddende og vente på, at de indfrier alt det, før vi tager kontakt til dem,” siger Lars Løkke Rasmussen.
“Vi regner med, at vores ambassadør […] altså straks i det nye år også tager til Damaskus og prøver at engagere sig. Og det er jo for at fremme en situation, hvor vi kan bidrage til at stabilisere Syrien, og det er jo forudsætningen for at nogle flygtninge nogen steder fra, kan rejse hjem.”
HTS har siden indtagelsen af Damaskus etableret en såkaldt transitionsregering, udpeget en midlertidig premierminister frem 1. marts 2025.
3 dage siden
-
16:10
Ghanas højesteret rydder vejen for anti-LGBT-lov
Ghanas højesteret afviste onsdag to separate sager, der beskylder en af Afrikas mest restriktive lovforslag over for LGBT-personer for at være i strid med landets forfatning. Dermed er vejen nu banet for, at præsidenten Nana Akufo-Addo kan underskrive lovforslaget.
Det vestafrikanske lands parlament godkendte tilbage i februar enstemmigt lovforslaget, der yderligere kriminaliserer homoseksualitet. Sex mellem mennesker af samme køn er allerede i dag strafbart med op til tre års fængsel. Med lovforslaget kan det også koste op til fem års fængsel, hvis man gør sig skyldig i “forsætlig promovering, sponsorering eller støtte til LGBTQ+ aktiviteter”.
Læs også: Kontroversielt lovforslag skaber frygt hos Ghanas queer-personer og ravage i det politiske miljø
Præsident Nana Akufo-Addo undlod dog at underskrive loven indtil højesteret havde taget stilling. Ghanas finansminister har advaret, om at loven kan bringe en finansieringspakke fra Verdensbanken på 3,8 milliarder dollars samt et lån på 3 milliarder fra IMF i fare.
4 dage siden
-
14:49
Drabsmand på kenyansk LGBTQ+-aktivist idømt 50 års fængsel
For to år siden fandt man den kenyanske LGBTQ+-aktivist Edwin Chilobas lemlæstede lig på en vejside i en metalkasse. I dag er hans tidligere sambo blevet ikendt 50 års fængsel i byretten for drabet, der gik verden rundet, skriver The Guardian.
Drabet på den 25-årige aktivist skabte øget opmærksomhed omkring homoseksuelles rettigheder i det konservative østafrikanske land, hvor præsidenten, William Ruto, har afvist at homoseksuelles rettigheder er et problem og at sex mellem mænd er ulovligt.
Chiloba var kendt for sin aktivisme mod diskrimination i Kenyas LGBTQ+-miljø, som over de seneste år har hævet stemmen for at fordømme diskrimination og overfald. Politiet har dog udelukket muligheden for, at drabet var en hadforbrydelse.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
-
14:43
Filippinerne og Japan indgår forsvarspagt
Filippinerne har vedtaget en ny forsvarspagt med Japan, som tillader de to landes militær at blive udstationeret på hinandens territorium. Det sker i lyset af en række landes øgede regionale spændinger med Kina, særligt i Det Sydkinesiske Hav.
Det skriver Al Jazeera English
Det filippinske senat annoncerede ratificeringen i en erklæring mandag og sagde, at aftalen vil øge samarbejdet mellem japanske og filippinske styrker.
Kina har ikke kommenteret aftalen mellem de to lande.
-
8:46
Norge med rekorddonation til Brasilien og Indonesiens regnskove
Norge har godkendt donationer for i alt 1,86 milliarder norske kroner (1,2 milliarder kroner) til Brasilien og Indonesien i år, skriver Development Today.
Det rekordstore beløb i norsk kontekst er en belønning for, at landene med henholdsvist verdens største og tredje største regnskov har reduceret emissioner forårsaget af skovrydning betragteligt.
Norge har nemlig en resultatbaseret bistandsordning, udbetalt på baggrund af emissionsreduktioner i udviklingslandenes skove.
For Brasilien anerkender fonden et fald på 30 procent i afskovning, som særligt skyldes præsident Lulas prioritering af området i løbet af det seneste år. Indonesiens belønning sker på baggrund af resultater, skabt for flere år siden.
Læs også: Alle vil redde Amazonas: Men hvorfor taler ingen om verdens næststørste regnskov?
5 dage siden
-
14:56
Sahels militærjuntaer får ECOWAS-tidsfrist
Vestafrikas økonomiske samarbejdsorganisation, ECOWAS (Economic Community of West African States), har sat en tidsfrist for Burkina Faso, Mali, og Nigers udtrædelse af samarbejdet. Udmeldingsperioden vil løbe i seks måneder fra den 29. januar til den 29. juli 2025, skriver Africa News.
Tidsfristen for udtrædelse kommer i hælene på godt et års mediering, da de tre lande i januar meldte ud, at de ville forlade organisationen på grund af blandt andet sanktioner i forbindelse med de tre landes militærkup.
ECOWAS-medlemskabet indebærer handelsmæssige fordele og fri rejse for borgere mellem landene. Det er endnu uvist, hvordan de tre landes udmeldelse vil påvirke dette.
Militærregeringerne fra Niger, Mali, og Burkina Faso har ifølge ECOWAS afvist forsøg på forsoning, og de tre lande har istedet dannet deres egen alliance (AES), som ligesom ECOWAS både omfatter handels- og sikkerhedssamarbejde.
-
12:16
FN-udsending har mødt Syriens nye leder
FN’s særlige udsending til Syrien, Geir O. Pedersen, har i weekenden mødt den nye syriske leder, Ahmed al-Sharaa, som står i spidsen for den toneangivne oprørsgruppe, HTS, da landets mangeårige diktator Bashar al-Assad blev væltet i sidste uge.
Den norske topdiplomat har i flere år arbejdet på at få parterne i den syriske borgerkrig til at indgå en politisk aftale og blive enige om en ny grundlov. Men forhandlingerne kørte fast for flere år siden, skriver norske Panorama Nyheter.
Pedersen mener, at det er nødvendigt at starte en politisk proces, som inkluderer alle syrere og som “selvfølgelig skal ledes af syrerne selv,” siger han ifølge en pressemeddelelse fra FN.
Han understregede også vigtigheden i, at de syriske institutioner for blandt andet sikkerhed og offentlige ydelser opretholdes, og at økonomien hurtigt genopbygges.
“Vi håber at se en hurtig afslutning på sanktionerne, så vi reelt kan se et fælles fodslag omkring genopbygningen af Syrien.”
1 uge siden
-
13:18
Malaria-angreb stiger for femte år i træk
263 millioner mennesker blev i 2023 ramt af malaria. En stigning på cirka 11 millioner i forhold til 2022. Og næsten 600.000 mennesker døde af sygdommen. Langt de fleste på det afrikanske kontinent.
Det skriver the Guardian på baggrund af en ny rapport fra WHO.
Antallet af malaria tilfælde er steget for femte år i træk, og årsagerne er blandt andet klimaændringer, resistens over for malariamedicin og at krige, naturkatastrofer og konflikter gør det svært at bekæmpe smitten.
Læs også: Dansk forskning skal bekæmpe ny malariamyg i afrikanske storbyer
1 uge siden
-
13:26
EU-udenrigschef: Brug indefrosne russiske midler på Ukraine
Chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, udtaler til The Guardian og fire andre europæiske aviser, at Ukraine har et legitimt krav på kompensation, og at russiske aktiver i EU er “et værktøj til at presse Rusland”.
EU er allerede begyndt at bruge afkastet fra de indefrosne russiske midler til at betale for lån givet til Ukraine. Men man har i lang tid vægret sig ved at beslaglægge de i alt 1.560 milliarder kroner på grund af tvivl om lovligheden af et sådant indgreb.
Kallas er foruden Estlands tidligere premierminister uddannet advokat. Hun har før sagt, at “vi vil nå dertil en dag”, men nu har hun altså bekræftet det ønske i sin rolle i EU.
Dengang foreslog hun, at de russiske fonde skulle hjælpe med at betale regningen for “al den skade, som Rusland har påført Ukraine”.
Den anerkendte amerikanske juraprofessor Oona A. Hathaway har tidligere udtrykt, at det er en farlig vej at gå.
”Planen har en stor fejl: Den reagerer på en klart ulovlig handling – den russiske invasion af Ukraine – med en anden: Beslaglæggelse af suveræne aktiver i strid med et internationalt princip kendt som suveræn immunitet.”
Læs også: De indespærrede russiske milliarder: En farlig fristende frugt
-
11:02
Tyrkiet: Etiopien og Somalia enige om aftale for at afslutte strid
Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har Somalia og Etiopien indgået, hvad han kalder en “historisk aftale” og “det første skridt mod en ny start baseret på fred og samarbejde” mellem de to lande. Det skriver Al-Jazeera.
Gennembruddet i forhandlingerne sker efter, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed og Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud for tredje gang mødtes i Ankara onsdag.
De to nabolandene har været på kant med hinanden siden Etiopien i januar indgik en aftale med Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, men som ikke er anerkendt af nogen FN-medlemslande. Aftalen gav Etiopien, der ikke har adgang til kystlinje, mulighed for at etablere en havn og en militærbase i bytte for anerkendelse. Det er dog aldrig blevet bekræftet af Etiopien.
Læs også: Etiopien: Videre ad vejen mod statskollaps?
Sagen udløste en heftig diplomatisk og militær konflikt mellem Etiopien og Somalia, og har i lang tid truet med at udvikle sig til en større konflikt på det urolige Afrikas Horn.
2 uger siden
-
15:27
Afrikas første mpox-test produceres i Marokko
En marokkansk startup har netop accepteret sine første bestillinger af testudstyr for den farlige virus mpox, der lige nu er i udbrud i flere Afrikanske lande, særligt DR Congo.
Det er første mpox-test produceret i et afrikansk land, hvilket har været et stort ønske fra de afrikanske lande, der under COVID-19-pandemien har rejst kritik af de rige landes manglende villighed til at fordele test-kits og vacciner.
Moldiag, som den marokkanske startup hedder, begyndte at udvikle mpox-testkits, efter at Verdenssundhedsorganisationen i august erklærede virussen for en global nødsituation. Africa’s Centers for Disease Control and Prevention har rapporteret mere end 59.000 mpox-tilfælde og 1.164 dødsfald i 20 lande i år.
WHO anbefaler, at alle mistænkte mpox-tilfælde testes og har også annonceret en plan for at distribuere mpox-testkits, vacciner og behandlinger til verdens fattigste lande.
Moldiag blev grundlagt af en marokkannsk videnskabsfond, hvis forskning har modtaget støtte fra Europa-Kommissionen og Marokkos regering. Startup’et har tidligere udviklet lignende genetiske testkits for COVID-19 og tuberkulose.
Læs også: Fattige lande har fire gange så mange coronadøde som rige lande
-
14:42
Vi lukkede ambassade i asiatisk land i 2020 – nu åbner den igen
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fra 9. til 12. december Filippinerne og Malaysia. I Malaysia står blandt andet åbningen af en ny dansk ambassade på programmet.
“Åbningen af ambassaden i Malaysia ligger i naturlig forlængelse af regeringens ønske om at række mere ud til Det Globale Syd. Sydøstasien vil de kommende år vokse markant både økonomisk og befolkningsmæssigt, så det er klogt med øget diplomatisk tilstedeværelse. Malaysia ønsker desuden at blive klimaneutralt i 2050. Det kræver investeringer i den grønne omstilling, og det er indlysende interessant for danske virksomheder, der har masser af viden, kompetencer og løsninger at tilbyde,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Danmark har tidligere haft en ambassade i Malaysia. I en sparerunde i 2020 blev det besluttet at lukke den, men allerede tre år senere, i efteråret 2023, meddelte den nuværende regering under Mette Frederiksen og med Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister, at den agtede at genåbne i Malaysia samt åbne nye ambassader i Bosnien-Hercegovina og Moldova.
Samtidig annullerede regeringen den tidligere regerings – også under Mette Frederiksen – beslutning om at lukke ambassaden i Tanzania.
-
14:10
110 ældre haitianere dræbt pga. frygt for hekseri
Over weekenden har en bande i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, slået mindst 110 ældre mennesker ihjel, lyder det fra den lokale organisation National Human Rights Defense Network (RNDDH). Mordene skete angiveligt, fordi bandens leder mistænkte de ældre for at gøre hans barn sygt ved hjælp af hekseri, skriver Al Jazeera.
Mordene blev begået i det fattige område Cité Soleil, som i over et år har været fuldstændig under de bevæbnede banders kontrol. Her skulle Monel “Mikano” Felix, der er leder af Wharf Jeremie-banden, have beordret de ældre mennesker slået ihjel, fordi en voodoo-præst angiveligt mente, at bandelederens barn var blevet syg på grund af nogle ældre mennesker i områdets heksekræfter.
Fredag slog medlemmer af hans bande angiveligt 50 mennesker ihjel med knive og macheter, inden de gjorde det samme ved 60 mennesker om lørdagen. Alle de dræbte var over 60 år gamle, fortæller National Human Rights Defense Network (RNDDH).
Læs også: I Haiti opstod og døde håbet hurtigt igen: “Det er gået fra slemt til værre”
Haiti har siden 2021 været i en dyb politisk, økonomisk og humanitær krise, efter landets præsident blev snigmyrdet. Særligt i hovedstaden sidder bevæbnede bander med tråde til det politiske liv på meget af magten og gør livet til “et helvede” for civilbefolkningen, fortalte den haitiansk-amerikanske professor emeritus, Robert Fatton, til Globalnyt i et tidligere interview.
2 uger siden
-
15:29
300.000 popkulturfans samles i São Paulo
Latinamerikas største festival for tegneserier, superheltefilm, cosplay og andre former for popkultur begynder fredag i den brasilianske storby São Paulo, og arrangørerne forventer 300.000 besøgende, skriver The Rio Times.
Comic Con Experience (CCXP), som festivalen hedder, kører på tiende år og varer i år fire dage.
Festivalen er modelleret over den amerikanske Comic-Con og byder på optrædener af skuespillere, instruktører, forfattere og tegneserieskabere og er et sted, hvor fans af eksempelvis Marvel-universet og The Walking Dead-serien kan møde skuespillere og skabere bag filmene og serierne. Det er også en vigtig markedsføringskanal for medieselskaberne, hvor de løfter sløret for det kommende års nye produkter.
Tegneserier er festivalens hjørnesten, og ifølge The Rio Times vil omkring 500 tegneserieskabere deltage i festivalen.
En anden vigtig del af festivalen – og tilsvarende festivaler verden over – er cosplay, som er en hobby eller kunstart, der går ud på at skabe og iklæde sig kostumer, som forestiller karakterer fra eksempelvis computerspil, tegneserier eller tv-serier.
-
14:38
Mindst 280.000 på flugt efter oprørs-offensiv i Syrien
I de seneste dage har oprørsgrupper i det nordvestlige Syrien erobret flere byer og landområder fra regeringen under præsident Bashar al-Assad. Offensiven har sendt i hvert fald 280.000 mennesker på flugt, lyder det fra FN.
Verdensfødevareprogrammet, WFP, under FN karakteriserer situationen som en krise oven på en krise, og ifølge en talsperson frygter organisationen, at de nye krigshandlinger kan sende helt op mod 1,5 millioner mennesker på flugt.
Ifølge WFP har tre millioner mennesker i Syrien akut brug for fødevarehjælp, mens flere end 16 millioner har brug for humanitær hjælp. Det er ud af en samlet befolkning på omkring 24,3 millioner.
Der har været borgerkrig i Syrien siden 2011, hvor demonstrationer mod landets autoritære og undertrykkende styre udviklede sig til væbnet oprør. Sidenhen har et virvar af væbnede grupper, herunder ISIS og forskellige kurdiske grupper – i flere tilfælde med direkte eller indirekte støtte fra andre lande – kæmpet mod militæret under Bashar al-Assad og hinanden.
Den aktuelle offensiv er sat i gang af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som betragtes som en terrorgruppe af blandt andet EU, USA og FN’s sikkerhedsråd.
-
13:56
Verdensbanken modtager rekordhøj støtte til fattige lande
Verdensbankens donorlande har bidraget med et beløb svarende til 167 milliarder kroner til genopfyldning af bankens lempelige låneafdeling, kaldet International Development Association (IDA). Det skriver Al Jazeera.
Den sidste genopfyldningsrunde var i 2021, hvor banken fik samlet cirka 165 milliarder sammen. På trods af den beskedne stigning i donationsmængden, kan Verdensbanken bruge bidraget til at låne på finansielle markeder, og derved samle et meget større beløb. I år kan beløbet geares til at samle cirka 705 milliarder kroner, hvor bidraget i 2021 kunne geares til cirka 655 milliarder.
IDA er blevet verdens største kilde til lempelige lån og klimafinansiering, og omkring to tredjedele af IDA-finansiering er i løbet af det sidste årti gået til lande i Afrika. Verdensbanken siger, at støtten blandt andet vil blive investeret i sundhed, infrastruktur, samt til at skabe jobs.
Størstedelen af finansieringen kommer fra USA, Japan, og europæiske lande. I år har flere lande øget deres bidrag: USA har givet sit højeste bidrag til dato på 28,2 milliarder kroner, mens Danmark har givet 3,3 milliarder – en stigning på 40 procent fra 2021.
35 tidligere IDA-modtagere er i løbet af de seneste årtier holdt op med at have behov for støtte. Det gælder lande som Kina, Tyrkiet, og Sydkorea, hvoraf flere er begyndt at støtte IDA selv.
2 uger siden
-
11:51
Iran løslader modtager af Nobels fredspris midlertidigt
De iranske myndigheder har løsladt sidste års modtager af Nobels fredspris og kritiker af det iranske præstestyre Narges Mohammadi, der har været fængslet siden november 2021, i tre uger af helbredsmæssige årsager. Det skriver hendes advokat på sociale medier ifølge The Guardian.
Ifølge Mohammadis mand gik hun ud af Teherans Evin-fængsel onsdag morgen og råbte protestsloganet “Kvinde, liv, frihed”.
“Hun kom ud i en god sindstilstand, en kamplysten tilstand på trods af hendes meget skrøbelige helbredstilstand,” sagde Taghi Rahmani til journalister.
Familie og tilhængere af nobelprisvinderen kaldte hendes midlertidige løsladelse “utilstrækkelig”. De kræver i stedet en permanent løsladelse eller i det mindste en længere periode.
Løsladelsen sker samme uge som en anden kritiker af det iranske styre, rapperen Toomaj Salehi, blev sat fri. Toomaj Salehi havde ellers fået en dødsdom for sin medvirken i protesterne i 2022 i kølvandet den iranske kvinde Mahsa Aminis død i myndighedernes varetægt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
2 uger siden
-
14:40
Færre flygtninge + økonomisk vækst = øget udviklingsbistand
Lavere udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark end skønnet og øget vækst i dansk økonomi fører til, at den danske udviklingsbistand i 2024-25 får tilført næsten en kvart milliard kroner ekstra.
Den største del af beløbet, 143,9 millioner kroner, kommer fra sparede udgifter til flygtningemodtagelse i 2024. Da finansloven for 2024 blev vedtaget, var der afsat 1.389,7 millioner kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Men da de foreløbige udgifter til flygtningemodtagelse i 2024 blev opgjort med udgangen af tredje kvartal, førte det altså til, at det samlede skøn for udgiftsposten for hele 2024 blev reduceret med 143,9 millioner kroner.
Dermed er der udsigt til, at 1.145,8 millioner kroner af udviklingsbistanden i år vil blive brugt til flygtningemodtagelse i Danmark. Det fremgår af et aktstykke fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Folketinget.
Udgifterne bliver opgjort i god tid, inden finansåret udløber, i kraft af den reguleringsmekanisme, Folketinget vedtog i 2017 for at sikre, at udviklingsbistanden over en treårig periode udgør præcis 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Og når der er udsigt til et underforbrug på én konto, skal pengene bevilges til andre formål for at sikre, at Danmark ikke – som det skete i 2022 – ender med at yde mindre end 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Af aktstykket fremgår det da også, at det allerede er besluttet, hvordan pengene skal bruges: 108,9 millioner kroner bevilges til akutte humanitære indsatser, mens der bevilges 35 millioner kroner ekstra til demokratiindsatser i Bangladesh.
Samtidig oplyser Udenrigsministeriet til Globalnyt, at skønnet for den danske BNI i 2025 er opjusteret i forhold til det skøn, der lå til grund for finanslovsforslaget, der blev fremsat i august. Det betyder 94,5 millioner kroner ekstra til udviklingsbistanden i 2025, så den kommer til at lande på 22.560,9 millioner kroner. Hvad de ekstra millioner skal bruges til, er der endnu ikke taget stilling til.
-
11:47
Endnu en oprørsgruppe vil i dialog med Myanmars junta
Oprørsgruppen Myanmar National Democratic Alliance Army (MNDAA) skriver tirsdag i en erklæring, at den vil vi indstille kampene øjeblikkeligt og ikke fremover ikke aktivt angribe Myanmars hær, skriver France24.
“Under Kinas mægling er vi villige til at engagere os i fredsforhandlinger med Myanmars hær om emner som Lashio,” lyder det blandt andet med henvisning til byen, som oprørsgruppen indtog i august og dermed tildelte juntaen et stort nederlag.
MNDAA har omkring 8.000 krigere og har bekæmpet Myanmars militær i over et årti for at opnå autonomi for den etniske minoritet Kokang i landets nordlige Shan-stat.
Sidste år indledte den og to andre allierede oprørsgrupper en offensiv mod militæret og indtog dele af Shan, herunder rubinminer og en lukrativ handelsmotorvej til Kina.
I sidste uge lød en tilsvarende melding fra MNDAA’s allierede, Ta’ang National Liberation Army (TNLA). Begge grupper er altså angiveligt villige til at sende en delegation til Beijing for at løse de verserende konflikter politisk.
Hverken Myanmars militærjunta eller Kina har kommenteret på opfordringen, men Kina har flere gange opfordret til at indstille kampene i Shan, da staten er et nøglepunkt i Kinas Belt and Road-projekt.
-
11:29
Indisk stat hiver Amazon i retten for dårligt arbejdsmiljø
Den 10. december skal repræsentanter for Amazon møde i retten Gurugram-distriktet, tæt ved hovedstaden Delhi. Den indiske delstat Haryana har nemlig sagsøgt online-giganten for at bryde landets arbejdsmiljølovgivning på et lagerhus ved byen Manesar, som tidligere havde dumpet en inspektion fra arbejdstilsynet, skriver Al-Jazeera på baggrund af en aktindsigt.
På varelageret, som Amazon selv kalder et ‘fulfilment center’, skulle en mellemleder blandt andet have fået medarbejderne til at love, de ikke ville gå på toilet eller tage vandpauser, før de havde indfriet dagens mål. Et andet brud på reglerne for arbejdssikkerhed går angiveligt på, at virksomheden, som ejes af en af verdens rigeste mænd, amerikaneren Jeff Bezos, ikke udleverer tætsiddende tøj til medarbejdere, der arbejder tæt på tungt maskineri. Ifølge det indiske arbejdstilsyn har Amazon heller ikke sørget for id-kort til medarbejderne på varelageret.
“Vi har ikke fået tilsendt en kopi af arbejdstilsynets inspektionsrapport og kan derfor ikke kommentere på det,” skriver Amazon i en email til Al-Jazeera.
Det er ikke første gang, tech-giganten anklages for ikke at leve op til kravene for arbejdsmiljø i de lande, hvor de har varelagre. Både i Storbritannien og hjemlandet USA er adskillige sager om ulovligt og farligt arbejdsmiljø blevet rejst mod Amazon, ligesom virksomheden er stærkt blevet kritiseret for at fyre medarbejdere, der organiserer sig i fagforeninger.
Amazon beskæftiger omkring 1,5 millioner mennesker på verdensplan og mindst 100.000 i Indien, hvor online-forhandleren har 50 varelagre.
-
11:07
Domstol i Zimbabwe afviser abortforbud i sager om ulovlig sex
En domstol i Zimbabwe har besluttet, at en lov, der nægter adgang til abort for gifte voldtægtsofre og piger under 18, strider mod grundloven.
Ifølge dommeren er både voldtægt i ægteskabet og samleje med mindreårige ulovligt, og ofre skal derfor have muligheden for at vælge abort i tilfælde af graviditet. Dommen skal godkendes af landets grundlovsdomstol før den tager effekt. Det skriver Africa News.
Dommen skiller sig ud fra Zimbabwes ellers stramme abortlovgivning. Abort er kun tilladt under få omstændigheder, som hvis fosteret vil have et omfattende fysisk eller mentalt handicap eller i nogle tilfælde af voldtægt og incest.
Zimbabwe hævede den seksuelle lavalder fra 16 til 18 i september. Ifølge statistikker fra landets regering og UNICEF føder over en femtedel af piger deres første barn, før de fylder 19 år, blandt andet på grund af manglende retshåndhævelse, kulturelle og religiøse praksisser, og udbredt fattigdom som forhindrer adgang til prævention.
Det er en kvinderettighedsgruppe, som har fået domstolen til at forholde sig til loven, og afgørelsen har ikke mødt opposition fra regeringen.
Zimbabwe har en befolkning på 15 millioner, og der indberettes årligt omkring 77.000 ulovlige aborter, men der er et stort mørketal. Ifølge UNICEF dør flere piger og kvinder af følger fra illegale aborter.
3 uger siden
-
13:55
Professionshøjskoler får millioner til indsats i Indien og Kenya
Tre danske professionshøjskoler skal over de næste fem år arbejde med at forbedre kvaliteten på sygeplejerskeuddannelserne i Indien og Kenya.
Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Professionshøjskolen Absalon har netop modtaget 38 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et projekt, der skal forbedre kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen i Indien og Kenya samt styrke sygeplejerskers rolle i forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme.
Kardiometaboliske sygdomme omfatter blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde, diabetes og insulinresistens og udgør i stigende grad en global sundhedsudfordring. Derudover har sygdommene alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser, når de rammer sårbare befolkningsgrupper og sundhedssystemer.
“Globalt set kæmper sygeplejefeltet med ensartede udfordringer som ulighed i sundhed, stigende antal multi- eller kronisk syge patienter og adgang til uddannelse,” siger Daniel Bojsen, der er direktør for sundhedsområdet på Professionshøjskolen Absalon, i en pressemeddelelse.
Projektet er et samarbejde med sygeplejerskeuddannelserne i Indien og Kenya.
-
10:30
Belgien kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden
Den belgiske stat er blevet kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden for tvangsfjernelse af fem børn af blandet race i landets tidligere koloni, Belgisk Congo – det nuværende Den Demokratiske Republik Congo, skriver The Guardian.
En længe ventet dom afsagt mandag af den belgiske appeldomstol slår fast, at fem kvinder født i Belgisk Congo har været ofre for “systematisk kidnapning” af staten, da de blev fjernet fra deres mødre som små. Efterfølgende blev de sendt til katolske institutioner på grund af deres blandede race.
“Det er første gang i Belgien og sandsynligvis i Europa, at en domstol har dømt den belgiske kolonistat for forbrydelser mod menneskeheden,” siger kvindernes advokat, som kalder dommen historisk.
Kvindernes sag blev også prøvet ved en lavere domstol, men dengang blev den afvist med argumentet, at tvangsfjernelse og adskillelse af børn fra deres forældre ikke var en forbrydelse under kolonitiden.
Ifølge dommen skal den belgiske stat betale ofrene hver 50.000 euro (omkring 370.000 kroner) samt en million euro i sagsomkostninger.
3 uger siden
-
15:50
Udenrigsministeren svarer frustrerede unges visumkritik
I et nyt indlæg til Globalnyt svarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på danske unges kritik af landets stramme visumregler.
“Hvis I har en dårlig smag i munden, sidder jeg nok med en bismag,” skriver han blandt andet i sit indlæg, hvor han lover forbedringer, men også pointerer, at “Rom blev ikke bygget på en dag.”
Globalnyt har i de seneste måneder beskrevet, hvordan det bliver stadig sværere at få visum, når gæster fra det Globale Syd skal på besøg i Danmark. I den forbindelse har vi flere gange forgæves bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om en kommentar
Da en række unge fra den kenyanske dansetrup Nafsi Africa fik afslag på visum til kulturudveksling til Danmark, hvor de blandet andet skulle besøge Svendborg Gymnasium, blev nogle elever så frustrerede, at de sendte følgende debatindlæg til Globalnyt:Det er dette indlæg, som udenrigsministeren forholder sig til.
-
15:21
International domstol tager unge klima-idé op
Fra mandag og indtil d. 13. december afholder Den Internationale Domstol, ICJ, rådgivende høringer, for at afklare FN medlemsstaters forpligtelser, når det kommer til klimaforandringer. Domstolen kommer derefter med en rådgivende udtalelse, som forventes at afklare international lov på området. Det skriver mediet PassBlue.
Høringerne stammer fra en studenterbevægelse fra Fiji i 2019, hvor en gruppe jurastuderende skulle finde på den mest progressive miljøpolitik, de kunne forestille sig. Det resulterede i en idé om, at skabe en juridisk ramme, som kan vejlede stater til at forstå og handle på deres forpligtelser i forbindelse med håndtering af klimaforandringer.
Initiativet er siden blevet en global bevægelse ledet af unge fra Vanuatu, en lille østat i Stillehavet der er kraftigt påvirket af klimaforandringer.
På baggrund af ungdomsbevægelsens initiativ behandlede FN’s Generalforsamling i 2023 spørgsmålet om en rådgivende høring om klimaforandringer. Resolutionen, der er baggrund for den rådgivende høring, blev vedtaget med støtte fra 120 medlemsstater.
-
15:15
Egyptens stærke mand besøger Danmark
Fredag og lørdag gæster den egyptiske præsident Abdel Fattah al Sisi Danmark på statsbesøg. Her skal han besøge både kongeparret og statsministeren samt deltage i lanceringen af et nyt dansk-egyptisk handelsforum med udenrigsministeren, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Her beskrives det store nordøstafrikanske land også som en “afgørende geopolitisk partner i Mellemøsten og Afrika“. I regeringens seneste Afrika-strategi, der blev lanceret i august, fik den danske ambassade i landet tilført ekstra midler og blev opgraderet til en såkaldt ‘regional hub’, der også koordinerer samarbejdet med nabolandene. I marts sendte EU 55 mia. kr. til landet i en aftale, hvor egypterne bl.a. forpligter sig til at begrænse flygtningestrømmen fra Afrika mod Europa.
Læs også: Hun er klar til at give faklen videre til den næste generation – selv hvis de vil noget andet
Samarbejdet mellem Danmark og Egypten går tilbage til 1922, og de seneste tyve år er danske udviklingskroner bl.a. gået til at skabe jobs for unge i en hårdt prøvet egyptisk økonomi gennem det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram. Et andet sigte med programmet er at sikre unges menneskerettigheder og adgang til frie medier, men det er samtidig et område, som statsbesøgets hovedperson, præsident al Sisi, ofte får hård kritik for at underminere.
I Human Rights Watch’s seneste rapport lyder det bl.a., at al Sisis regime systematisk tilbageholder fredelige demonstranter, “forsvinder” dem og bruger tortur i de overfyldte fængsler. Landet anklages også for at støtte den ene af parterne og være med til at forlænge nabolandet Sudans katastrofale borgerkrig, der nu har forårsaget både verdens største flygtninge- og sultkriser.
-
14:36
Ny premierminister kræver aftale om Chagos-øerne undersøgt
Siden den historiske aftale mellem Mauritius og Storbritannien om overdragelsen af Chagos-øerne, har Mauritius fået ny premierminister, og han genopliver nu debatten om øernes fremtid.
Navin Ramgoolam har ifølge The Guardian oplyst landets parlament om, at han har efterspurgt en uafhængig undersøgelse af aftalen, da “indholdet af forhandlingerne mellem Mauritius og Storbritannien over de seneste to år er ukendt for den nye regering”.
Aftalen om at Storbritannien afgiver suverænitet over øgruppen til den mauritiske regering blev annonceret tidligere i år. I den står, at den britiske-amerikanske militærbase på hovedøen Diego Garcia opretholdes, og at de to landes militære tilstedeværelse på øen løber i 99 år endnu – med mulighed for fornyelse. Desuden forpligtes Storbritannien til at betale et årligt beløb til Mauritius.
Ramgoolam, der har været premierminister to gange før, var allerede inden sin tiltræden erklæret kritiker af aftalen.
Også den kommende Trump-administration har udtrykt fornyet kritik. Den kommende præsidents udenrigsministerkandidat, Marco Rubio, advarede i oktober om, at aftalen udgjorde “en alvorlig trussel” mod USA’s nationale sikkerhed ved at overdrage kontrollen over øerne til et land, der er allieret med Kina.
3 uger siden
-
14:32
Libanon annoncerer præsidentvalg til januar
Libanons parlament skal d. 9. januar samles for at vælge en ny præsident, efter landet siden 2022 har manglet et statsoverhoved. Parlamentets leder Nabih Berri annoncerede det kommende valg i en parlamentssamling torsdag, ifølge det statsejede National News Agency (NNA). Det skriver Al-Monitor.
Libanon har ikke haft en præsident siden præsident Michel Aouns valgperiode sluttede i oktober 2022. Parlamentet har siden flere gange forsøgt at vælge en ny præsident, uden at det er lykkedes.
Landet er i mellemtiden blevet styret af en midlertidig regering med begrænset magt. Manglen på en præsident har hæmmet flere statslige institutioner, herunder parlamentet. Ifølge Libanons grundlov skal præsidenten vælges af parlamentets 128 medlemmer til en valgperiode på seks år. Præsidenten skal desuden tilhøre den kristne maronitiske kirke – det er en del af en politisk model, som skal sikre, at landets forskellige befolkningsgrupper alle har del i magten.
Hizbollahs politiske fløj og allierede i parlamentet har gentagende gange insisteret på valget af Sleiman Frangieh, en tidligere lovgiver og minister der ifølge Al-Monitor har tætte bånd til Syrien.
Udmeldingen om nyt præsidentvalg kommer dagen efter en våbenhvile mellem Israel og Libanon startede. Både Israel og Hizbollah skal ifølge våbenhvilen trække sig fra det sydlige Libanon, hvor det libanesiske militær og FN’s fredsbevarende tropper i stedet skal træde til for at sikre overholdelsen af aftalen.
-
10:09
Antallet af internt fordrevne i Afrika tredoblet på 15 år
De seneste 15 år er antallet af internt fordrevne i Afrika steget fra 11,6 til 35 millioner mennesker. Det konkluderer en ny rapport fra Internally Displacement Monitoring Centre (IDMC) ifølge The Guardian.
Langt de fleste, 32,5 millioner, er internt fordrevne på grund af krig og konflikt, og 80 procent af denne gruppe kommer fra et af de fem lande: DR Congo, Etiopien, Nigeria, Somalia eller Sudan.
Samtidig er antallet af internt fordrevne som følge af klimaændringer seksdoblet gennem perioden – fra 1,1 millioner til 6,3 millioner mennesker. I visse tilfælde overlapper klimakrise og voldelige konflikter. Det sker eksempelvis i Nigeria, hvor folk både har måtte flygte fra den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram og fra massive oversvømmelser.
