i dag
-
14:35
Iran: Havnebrand med 70 omkomne skyldes sløseri, siger minister
Eksplosionsulykken, som lørdag ramte Shahid Rajaee-havnen i den iranske by Bandar Abbas, har nu kostet mindst 70 mennesker livet og kvæstet mere end 1.000, skriver britiske BBC.
Myndighederne er fortsat i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder, men efter de første undersøgelser siger landets indenrigsminister, Eskandar Momeni, at årsagen til katastrofen er sløseri med sikkerheden.
Først mandag lykkedes det at slukke brandene helt.
Fra virksomheden, der driver havneterminalen, lyder det, at der opstod brand i en eller flere containere, hvis indhold var deklareret forkert. Ifølge nyhedsbureauet AP modtog havnen i sidste måned en ladning af det kemiske stof natriumhypoklorit, som er blevet håndteret forkert – og det skal have ført til eksplosionen.
-
13:49
Farvel til tobakken på (nogle af) Cook-øerne
Indbyggerne på øerne Mitiaro, Atiu, Mangaia og Mauke, som er en del af ø-nationen Cook-øerne, får snart meget langt til nærmeste butik, der sælger tobaksprodukter. Fra den 31. maj bliver det ulovligt at sælge tobak på de fire øer, skriver Radio New Zealand.
Samtidig med det nye forbud sætter landets sundhedsministerium gang i en kampagne, der skal opfordre indbyggerne til at stoppe med at ryge. Formålet er at komme rygning og brug af andre former for tobaksprodukter blandt især ungdommen til livs.
Når forbuddet træder i kraft, bliver det også ulovligt at ryge på offentlige steder – i hvert fald på skoler, i forsamlingshuse og i kirker. Der er også planer om at gøre arbejdspladser røgfrie.
De fire øer har tilsammen omkring 1.400 indbyggere og udgør altså under ti procent af landets befolkning på 15.000. Men næste skridt i den nationale rygestop-kampagne er at gøre øerne Rarotonga og Aitutaki røgfrie i 2030. Rarotonga er landets hoved-ø, og den huser omkring to tredjedele af befolkningen.
-
12:59
BRIKS-lande drøfter fælles svar på Trumps toldpolitik
Udenrigsministrene fra BRIKS-landene mødtes mandag i Rio de Janeiro for at tale om et modsvar til USA’s hårde toldregler.
BRIKS-samarbejdet består blandt andet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Baggrunden for mødet er, at USA’s præsident Donald Trump har indført en ekstra told på 145 procent på kinesiske varer. BRIKS-landene arbejder nu på en fælles udmelding om handelsforhold, hvor de understreger behovet for dialog og internationale spilleregler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Selvom BRIKS-landene tidligere ikke har haft konkrete fælles handelsaftaler, er interessen for tættere handelssamarbejde vokset siden Trumps genindsættelse. Det skyldes blandt andet ønsket om at mindske afhængigheden af dollaren og at stå stærkere samlet over for amerikansk handelspolitik.
Trump har også truet med nye toldsatser, hvis BRIKS begynder at bruge en fælles valuta i stedet for dollaren. Brasilien, som lige nu har formandskabet for samarbejdsorganisationen, har dog trukket sig fra idéen om en fælles valuta, men vil stadig finde måder at handle mindre i dollar.
Ministrene diskuterede desuden også klimafinansiering op til FN’s klimatopmøde i Brasilien senere i år.
i går
-
9:46
Tidligere indholdsmoderatorer fra Ghana forbereder sag mod Meta
Meta bliver nu indirekte ramt af endnu et massesøgsmål fra et af de afrikanske lande, som virksomheden i høj grad bruger til at udlicitere den psykisk krævende opgave med at moderere indholdet på deres sociale medier, Instagram og Facebook.
Det skriver The Guardian, der sammen med Bureau of Investigative Journalism har undersøgt forholdene for medarbejdere i virksomheden Majorel, der har indgået kontrakt med Meta om at moderere indhold.
En række indholdsmoderatorer fra Ghana forbereder sig på en retssag mod Majorel. De hævder, at de har lidt af depression, angst, søvnløshed og stofmisbrug som en direkte konsekvens af det arbejde, de udfører med at kontrollere ekstremt indhold på de sociale medier, herunder videoer af mord, ekstrem vold og seksuelt misbrug af børn.
Majorel menes at beskæftige omkring 150 personer i Ghana.
Søgsmålet er det andet af sin slags, efter at mere end 140 Facebook-moderatorer i Kenya i 2023 sagsøgte virksomheden Sama, som også løste opgaver for Metas platforme. De blev diagnosticeret med alvorlig posttraumatisk stress forårsaget af de billeder, de er blevet eksponeret for på deres arbejde.
5 dage siden
-
9:45
Første fælles erklæring om at arbejde mod våbenhvile i DR Congo
DR Congos regering og en koalition af oprørsgrupper i den østlige del af landet, inklusive M23-oprørerne, er blevet enige om at arbejde hen imod en våbenhvile efter fredsforhandlinger i Qatar tidligere på måneden. Det meddeler begge parter i en fælles erklæring, skriver nyhedsbureauet AP.
Udtalelsen er blevet lagt på internettet af talsmand Lawrence Kanyuka fra M23-oprørerne og bekræftet over for lokale medier af regeringens talsmand Patrick Muyaya.
Læs også: Forsker: Nok ikke tilfældigt, at Rwandas oprørsvenner angreb lige efter Trumps indsættelse
Ifølge erklæringen er parterne blevet enige om at “arbejde for at indgå en våbenhvile”, samtidig med at de bekræfter deres forpligtelse til “en øjeblikkelig afslutning af fjendtlighederne”. Der har tidligere været tilsagn om en våbenhvile fra de enkelte parter, men dette er første gang, ambitionen bliver fremsat i fællesskab.
Den årtier lange konflikt, som har kostet millioner af mennesker livet, eskalerede i januar, da M23 rykkede frem i Kivu-regionen og erobrede millionbyen Goma og efterfølgende også Bukavu.
6 dage siden
-
12:17
International styrke har ikke hjulpet Haiti – mere kaos truer
Da de første politifolk fra Kenya landede i Haiti i sommeren 2024, var der håb om, at de og deres kollegaer fra blandt andet flere caribiske nationer kunne hjælpe det haitianske politi med at genoprette ro og orden. Men det er ikke sket.
Ifølge Maria Isabel Salvador, der er FN’s særlige repræsentant for Haiti, står landet overfor et point of no return i sin kamp mod den tiltagende bandekriminalitet, som i årevis har gjort ikke mindst hovedstaden Port-au-Prince til et helvede for indbyggerne.
”I takt med at bandekriminaliteten spreder sig til nye områder af landet, føler haitianerne sig mere og mere udsatte og bliver mere og mere skeptiske over om staten er i stand til at opfylde deres behov. Haiti kan stå overfor totalt kaos,” sagde hun ifølge Al-Jazeera under et møde i FN’s Sikkerhedsråd.
”Jeg bønfalder jer om at fortsætte jeres engagement og reagere på befolkningens presserende behov,” sagde hun videre.
Haiti er det fattigste land i det vestlige hemisfære, som strækker sig fra Canada i nord til Argentina i syd.
1 uge siden
-
14:48
Aktivister bag større klima-aktioner vinder prestigefyldt pris
Dette års Goldman-prisuddeling er løbet af stablen og har fundet sine syv vindende modtagere af prisen, for dette års klima og miljøaktivisme. Det oplyser The Guardian.
Goldman-prisen bliver givet hvert år til almindelige mennesker, der igennem deres aktivisme og kampagner tager ekstraordinære skridt til at beskytte planeten mod forurening og ødelæggelse af økosystemer.
En af dette års vindere er tunesiske Semia Gharbi, der både forsker og underviser i klima og miljø. Gharbi vandt prisen for sin rolle i en sag, der igennem en aktivistisk kampagne kastede lys på et organiseret kriminelt netværk, der deponerede almindeligt husholdningsaffald til en større losseplads i Tunesien. Netværket lod som om, der var tale om genbrugsplastik. Hendes kampagne endte med, at 40 personer blev anholdt, inklusiv 26 offentlige ansatte.
Tre modtagere af Goldman-prisen er igennem tiden blevet dræbt. Det er eksempelvis vinderen fra 2015 og Berta Cáceres, en miljøforkæmper, der i 2016 stod bag en afbrydelse af et internationalt finansieret dæmmningsprojekt.
-
12:06
WFP stopper nødhjælp til 650.000 kvinder og børn i Etiopien
Tørke, konflikt og generel ustabilitet gør at stadig flere mennesker lider af sult og underernæring i Etiopien, advarer Verdensfødevareprogram (WFP) i dag, hvor organisationen er tvunget til at droppe store indsatser i det østafrikanske land.
“WFP er tvunget til at standse behandlingen af 650.000 underernærede kvinder og børn i maj på grund af utilstrækkelig finansiering. WFP havde planlagt at nå to millioner mødre og børn med livreddende fødevarehjælp i 2025,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Læs også: Disse otte lande rammes hårdest af Trumps bistandsstop
Som direktøren for WFP’s nordiske kontor, Andreas Hansen, tidligere har fortalt til Globalnyt er organisationen efterladt med store huller i finansieringen efter særligt USA’s enorme beskæringer i landets udviklingsprogrammer, men også på grund af at flere store europæiske donorlande har skåret ned.
Organisationen oplyser, at der lige nu er 3,6 millioner mennesker, der risikerer at miste WFP’s hjælp, hvis ikke nye finansieringskilder opstår.
2 uger siden
-
13:51
Musk vil have USA ud af FN – selv har han tjent på FN
USA har nu rettet kikkerten mod selve FN. USA’s udenrigsministerium skal spare halvdelen af sit budget, blandt andet ved dramatiske nedskæringer på bidragene til FN, FN’s programmer og særorganisationer, NATO og andre internationale enheder, skriver nyhedsbureauet AP.
AP understreger dog også, at det er planer, som administrationen i Washington kan få mere end svært ved at få gennem kongressen.
En af dem, der har presset på for at få USA til at trække sig helt ud af FN, er Elon Musk. Men på trods af det, synes Musk selv at være meget aktivt engageret i en del af det multilaterale system, nemlig i den Internationale Telekommunikationsforening (ITU), der koordinerer satellitters kredsløb og styrer radiofrekvenser.
Via sit firma SpaceX ejer Musk to tredjedele af de cirka 10.000 aktive satellitter, der er i kredsløb om jorden. Og derfor spiller SpaceX også en central rolle som medlem af ITU i forhandlingerne der, skriver Geneva Solutions.
Kapløbet om rummet går hurtigt, og der er mange penge på spil i det, der engang var en konkurrence mellem stater, men som nu domineres af private tech-giganter. SpaceX har i ITU sikret sig ret til 30.000 satellitter. Musks virksomhed har sikret sig mere radiosignalplads i USA, SpaceX fungerer som rådgiver for en masse lande og mindre virksomheder, og har gennem FN bidraget til et projekt om at få alle skoler på internettet. Alt sammen tiltag, der er med til at cementere SpaceX’ førerrolle og indflydelse, og som kun efterlader lidt plads til konkurrenterne.
-
12:18
Ny WHO-aftale skal sikre globalt svar til fremtidige pandemier
Efter tre års forhandlinger har WHO’s medlemslande fået en aftale på plads global strategi for fremtidige pandemier. Det meddeler Al Jazeera her til morgen.
WHO har siden COVID-19 pandemien i 2021 arbejdet på at få en aftale på plads. Aftalen afspejler et ønske fra medlemslandene om en global strategi for respons og koordinering i forbindelse med fremtidige globale sundhedskriser.
Sydafrikas ambassadør, Precious Matsoso, som har været den centrale drivkraft bag aftalen, mener, at en global strategi vil “beskytte fremtidige generationer fra lidelser og tab, som vi oplevede under COVID-19-pandemien.”
Aftalen skal blandt andet fremme teknologi- og vidensdeling og mobilisere en multidisciplinær global strategi for nødhjælpsarbejde.
“Viruser respekterer ikke landegrænser, ingen kan føle sig sikre fra en pandemi, før alle kan føle sig sikre,” udtaler Matsoso.
Organisatione har ellers befundet sig i modvind den seneste tid, da store lande som USA og Argentina har meldt sig ud. WHO’s direktør Tedros Adhanom Ghebreyesus fortæller, at aftalen er et tegn på, at “multilateralisme stadig er i live og i velbefindende.”
-
9:37
Stort diplomatisk tilbageslag i krigen i Sudan
Det lykkedes ikke at etablere en mæglergruppe af lande til at lette våbenhvileforhandlingerne i Sudan mellem de stridende parter, da det internationale samfund var samlet til fredskonference i London tirsdag. Det skriver The Guardian.
Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der alle er dybt involveret i konflikten og støtter forskellige parter i den, nægtede at underskrive et fælles kommuniké.
Sammenbruddet i forhandlinger er et stort diplomatisk tilbageslag for bestræbelserne på at afslutte to års borgerkrig i Sudan, hvor mere end 13 millioner mennesker er drevet på flugt, og som beskrives som den værste humanitære katastrofe i verden lige nu.
Håbet om en forhandlet afslutning på konflikten svandt yderligere ind sent tirsdag, da lederen af de paramilitære Rapid Support Forces (RSF), Mohamed Hamdan Dagalo, erklærede etableringen af en ny regering i opposition til den som støttes af landets hær, The Sudanese Armed Forces (SAF).
“På dette jubilæum erklærer vi stolt etableringen af regeringen for fred og enhed, en bred koalition, der afspejler Sudans sande ansigt,” sagde Dagalo i en erklæring på Telegram.
2 uger siden
-
15:47
“Kære Trump – lad nu de allerfattigste være”
Økonomiske rivaler har bestjålet, røvet, voldtaget og udplyndret USA gennem uretfærdige handelsmetoder, siger USA’s præsident Donald Trump. Det er derfor, han vil skabe balance i samhandlen med sine toldsatser, skriver The Guardian.
FN’s organisation for handel og udvikling har svært ved at se, hvordan verdens fattigste lande kan true verdens største økonomi. UNCTAD opfordrer præsidenten til at undtage de svageste og de mindste for de høje satser, der allerede har skabt kaos på verdensmarkedet.
Der er særligt 28 lande, som er blevet udvalgt til en langt højere toldsats end de 10 procent, der er blevet bundlinjen. For eksempel kan Lesotho se frem til en toldsats på 50 procent, Laos 48 procent og ludfattige Madagaskar 47 procent. Det selv om deres bidrag til USA’s handelsunderskud opgøres i hundreddele af en procent.
Det, de primært har en lille eksport af til USA, er særlige landbrugsprodukter. Der er ikke mange arbejdspladser at trække til Nordamerika. Men det er ødelæggende for Madagaskar, hvis der skal lægges 50 procent oven i prisen på en stang vanille.
En del af de lande, der nu bliver udsat for de høje rater, har siden 2000 haft toldfri adgang for deres varer til USA’s marked gennem udviklingsprogrammet, African Growth and Opportunity Act.
-
14:04
EU’s penge er væk, og asylansøgere sulter i Grækenland
Seks børn er blevet dianosticeret med akut underernæring i en lejr for asylansøgere i Grækenland. Det er organisationen Læger uden Grænser, der advarer om børnenes tilstand.
Der er tale om seks børn i alderen fra et halvt til seks år i en lejr på øen Samos. Men ifølge mediet ”The New Humanitarian” så er der mangel på de mest grundlæggende fornødenheder som mad og rent drikkevand i mange lejre i Grækenland.
Den aktuelle lejr bliver i princippet drevet efter de bedste retningslinjer med kontantudbetalinger til beboerne. Mange asylansøgere har bare ikke modtaget nogen penge siden sidste sommer, selvom de har ret til kontanthjælpen ifølge græsk lov.
Lejren på Samos er opført for EU-midler og skulle have været et godt eksempel for andre lande. Det er også EU, der finansierer kontantudbetalingerne. Men der er ikke udbetalt noget siden oktober 2024, da asylansøgerne modtog raterne for maj og juni, skriver en gruppe NGO’er i The New Humanitarian.
De vil ikke gætte på, hvor mange millioner euro, der er forsvundet.
-
11:04
Klimaforandringer giver flere kvælende sandstorme i Irak
I det sydlige og centrale Irak gør en voldsom sandstorm det meget svært at trække vejret. Mindst 1.800 mennesker er indlagt med åndedrætsvanskeligheder og næsten 700 personer er blevet indlagt, da de var i fare for at blive kvalt, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
Lufthavnene i storbyerne Basra og Najaf har også været nødt til at indstille flyvningerne på grund af dårlig sigtbarhed, skriver flere lokale medier ifølge The Independent. Flere steder har stormen også givet afbrydelser i strømforsyningen.
“Jeg har aldrig set en sandstorm som den her,” skriver en lokal mand ved en video på det sociale medie X. Og det kan der være noget om.
Flere eksperter peger nemlig på, at klimaforandringerne gør sandstormene værre, blandt andet på grund af mindre regnfald og øget ørkendannelse. Tal fra Iraks miljøministerium viser, at omkring 70 procent af landets agerjord er påvirket af ørkendannelse, og at yderligere 10.000 hektarer bliver golde hvert år.
2 uger siden
-
13:50
Ny tysk regering varsler nedskæringer i udviklingsstøtte
Tysklands nye regering varsler nu officielt nedskæringer i landets udviklingsstøtte. Det er i hvert fald en del af koalitionens nye regeringsgrundlag, skriver det amerikanske medie Devex, som har gennemgået den 144 sider lange aftale.
“[P]å grund af nødvendigheden af at styrke budgettet, skal der ske en passende reduktion af ODA-andelen,” lyder det blandt andet i regeringsgrundlaget.
I et lækket udkast fra tidligere på måneden havde det socialdemokratiske parti SPD ellers lagt op til at opretholde den officielle udviklingsbistand (ODA) på 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst, som også er FN’s mål for OECD-landene. Centrum-højre-partiet CDU, som den kommende forbundskansler, Friedrich Merz, står i spidsen for, foreslog omvendt nedskæringer. Det endelige regeringsgrundlag nævner ikke målet om de 0,7 procent.
I 2024 var Danmark, Sverige, Norge, Luxembourg og Tyskland eneste lande, som levede op til FN-målet.
Tyskland var i 2024 verdens næststørste bidragyder til ODA efter USA.
Læs også: Mens USA foretog sit blodbad, har Europa udført en stille massakre
-
13:47
Kontroversiel præsident genvalgt i Ecuador
Søndag aften stod det klart, at den siddende præsident i Ecuador, Daniel Noboa, får fire år mere i landets mest magtfulde embede. Med 92 procent af stemmerne optalt havde 37-årige Noboa sikret sig næsten 56 procent af dem, mens udfordreren Luisa González havde fået omkring 44 procent, skriver AP.
Daniel Noboa har været præsident for det sydamerikanske land med omkring 18 millioner indbyggere siden 2023. Her vandt han også over González, efter daværende præsident Guillermo Lasso gik af og udskrev lynvalg. Dengang var den konservative milliardær-arving fra et banan-dynasti en nybegynder i politik, der kun havde siddet i parlamentet siden 2021.
Under sin første og korte periode som præsident har Noboa markeret sig på at slå hårdt ned på den organiserede kriminalitet, som plager Ecuador. I januar 2024 erklærede han undtagelsestilstand for at kunne sætte militæret ind. Præsidenten kom også i diplomatisk modvind, da han gav tilladelse til en politirazzia mod den mexicanske ambassade i hovedstaden Quito for at pågribe den tidligere og svindeldømte vicepræsident Jorge Glas.
-
13:06
Oppositionsleder anholdt for forræderi i Tanzania
Oppositionspartiet Chadema har fået forbud mod at stille op til Tanzanias næste valg, efter at partiformanden er blevet anholdt for landsforræderi. Forbuddet, der gælder til 2030, er kommet efter at partiet ikke har underskrivet et særligt adfærdskodeks, oplyser BBC.
Partiformanden Tundu Lissu blev i sidste uge arresteret ved et politisk arrangement i det sydlige Tanzania, efter at han i en længere periode har kørt en valgkampagne under sloganet “ingen reformer, ingen valg.”
Sigtelsen lyder på, at Lissu har forsøgt at forstyrre valget og tilskyndet til oprør mod det regerende parti, Chama Cha Mapinduzi (CMM) og den nuværende præsident Samia Suluhu Hassan. CMM har siddet på magten siden 1977, og forventes at blive siddende ved næste valg.
Det er ikke første gang at partiformanden møder modstand i forhold til hans kandidatur, og er over årerne blevet arresteret flere gange. I 2017 overlevede han et attentatforsøg, efter at hans bil blev beskudt 16 gange.
3 uger siden
-
12:47
Uganda: Præsidentkandidat melder sit kandidatur til valg i 2026
Oppositionslederen Bobi Wine har meldt ud, at han stiller op til Ugandas præsidentvalg i 2026. Den tidligere musiker, nu partiformand for National Unity Platform (NUP), siger, at han udfordrer landets siddende autoritære præsident Yoweri Museveni. Det udtaler Wine sig om til The Guardian.
Præsident Museveni, der er 80 år gammel og har siddet på præsidentposten siden 1986, advarer om, at valgkampagnen bliver en blodig omgang, og præsidentens søn, Muhoozi Kainerugaba, har flere gange fremsat offentlige trusler mod Wine på sociale medier.
Under præsidentsvalget i 2021 blev der rapporteret om flere tilfælde af uregelmæssigheder, af organisationen African Elections Watch, der overvågede valget.
Wine har tidligere været fængslet, overfaldet, skudt mod og modtaget flere dødstrusler, mens mange af hans partimedlemmer er blevet dræbt og tortureret af regimet.
“Sidste måned, blev der afholdt et suppleringsvalg og et af mine parlamentsmedlemmer døde. Døde efter at have været tortureret af regimet. Journalister blev overfaldet og slået, og repræsentanter fra den amerikanske ambassade måtte forlade området,” siger Wine i interviewet med The Guardian.
3 uger siden
-
16:30
UNRWA ved at løbe tør for penge
“Vi ved ikke, om vi får nok bidrag til at dække vores omkostninger i april,” siger Marc Lassouaoui, der er ansvarlig for UNRWA’s opsøgende arbejde i Europa, til Development Today.
Det er ikke en nyhed, at FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten er i økonomisk såvel som eksistentiel krise. Det fortalte generalkommissær Phillipe Lazzarini allerede i marts til EU-parlamentet.
“Vi har sendt mere end 600 lokale medarbejdere på orlov uden løn. Vi kan blive
nødt til at suspendere lønnen til flere medarbejdere og nedskalere kritiske ydelser,” sagde Lazzarini dengang.Organisationen, der af mange betegnes som rygraden i al humanitært arbejde i Gaza, har mistet to af sine største donorer, Sverige og USA, i løbet af det seneste år.
De to lande stod for næste en fjerdedel af organisationens finansiering. Og selvom lande som Danmark, Norge og Holland har fremrykket bidragene, ændrer det ikke ved, at UNRWA altså nu står til at løbe tør for penge.Tidligere på året trådte i øvrigt lovgivning i kraft, som forbyder UNRWA at operere på Israelsk jord. Det har besværliggjort store dele af organisationens operationer.
Læs også: Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er „et stort trafikuheld, der venter på at ske“
-
11:32
Macron er klar til at anerkende Palæstina
“Vi må bevæge os mod anerkendelse, og det vil vi gøre i de kommende måneder.” Sådan siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om formelt at anerkende Palæstina som stat i et interview med tv-kanalen France 5.
“Jeg gør det ikke for at please nogen. Jeg vil gøre det, fordi det på et tidspunkt er det rigtige at gøre,” understreger præsidenten også.
Han forventer, at kunne anerkende det palæstinensiske område, der siden 1967 har været under israelsk besættelse, ved en FN-konference om konflikten, som Frankrig sammen med Saudi-Arabien skal afholde i juni.
Frankrig vil dermed slutte sig til de andre 147 ud af 193 FN-lande, som anerkender Palæstina som en selvstændig nation. Danmark anerkender formelt ikke Palæstina som en selvstændig stat, og i maj 2024 sagde statsminister Mette Frederiksen, at det først kan komme på tale som del af en to-stats løsning.
Den palæstinensiske udenrigsminister, Varsen Aghabekian Shahin, hilser Macrons udmelding velkommen og kalder det et skridt i den rigtige retning for “at beskytte det palæstinensiske folks rettigheder” og for en to-stats løsning. Hans israelske kollega, Gideon Saar, advarer til gengæld mod, at “unilateral anerkendelse” af Palæstina vil være “en gevinst for terror og et boost for Hamas”.
3 uger siden
-
10:04
Trump vender på en tallerken: Genopretter flere bistandsprogrammer
Dagen efter at den amerikanske præsident, Donald Trumps, administration angiveligt havde afviklet støtten til 14 projekter under FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, har administrationen tirsdag genbekræftet bidragene til mindst seks programmer. Det fortæller seks anonyme kilder, der er fortrolige med sagen, til Reuters.
En kilde fra WFP bekræfter over for Globalnyt, at flere af programmerne er blevet godkendt igen.
Det er USAID’s fungerende vicedirektør Jeremy Lewin, som er en del af milliardæren Elon Musks DOGE-enhed, der har bedt sine medarbejdere om at omgøre beslutningen i en intern e-mail.
Ifølge kilderne, som Reuters har talt med, drejer det sig om programmer i Libanon, Syrien, Somalia, Jordan, Irak og Ecuador. Administrationen har desuden også genoptaget bidrag til fire programmer under Den Internationale Organisation for Migration (IOM) i Stillehavsregionen.
“Der er mange interessenter, og vi er nødt til at være bedre til at balancere disse konkurrerende interesser – det er min skyld, og jeg tager ansvaret,” skrev Lewin tirsdag i den interne e-mail, som Reuters har set.
Kovendingen er endnu et eksempel på den finansielle usikkerhed, som mange nødhjælps- og humanitære organisationer står i, hvilket er til stor risiko for driften af de, for mange mennesker, livsvigtige programmer.
3 uger siden
-
14:29
USA skærer alligevel i WFP-programmer i 14 lande
Den amerikanske regering under præsident Donald Trump har angiveligt skåret støtten til FN’s Verdensfødevareprogram, WFPs, projekter i 14 lande. Det skriver AP, der både har talt med organisationen og anonyme amerikanske embedsmænd. Mandag har WFP selv kommenteret de mulige nedskæringer på X, hvor de kalder det for en “dødsdom” for millioner af fattige mennesker.
Nedskæringerne ser ud til at være i strid med de løfter, som den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio de seneste måneder har givet flere gange om ikke at skære i nødhjælpsprojekter, herunder fødevarebistand, som er livsvigtig flere steder i verdens fattigste lande. Regeringen har endnu ikke kommenteret officielt på meldingerne om nye nedskæringer i støtten til WFP.
På X skriver WFP, at organisationen er “dybt bekymret” over meldingerne om nedskæringer, og at de er i kontakt med regeringen for at få vished om fremtiden for flere “livsvigtige programmer”. Sparekniven rammer angiveligt WFP-projekter i blandt andet Afghanistan, Syrien og Yemen.
-
11:52
Energikrise raser på Samoa og har skabt jævnlige strømafbrydelser
I stillehavsnationen Samoa har landets premierminister Fiame Naomi Mata’afa indført undtagelsestilstand de næste 30 dage, efter at en energikrise har været årsagen til flere ugers jævnlige strømafbrydelser, oplyser The Guardian.
Der er flere årsage til strømkrisen. Eksempelvis tekniske problemer, nedbrud af en generator på Fiaga-kraftværket og en fejl på nedgravet strømkabel. Dertil kommer, at infrastruktur er af ældre dato og at der har været forsinkelser i anskaffelsen af reservedele.
90 procent af landets erhvervsdrivende har været ramt af de jævnlige strømafbrydelser. En af dem, Filisitia Fa’alago, der ejer en lille butik på den sydlige side af øen Upolu – Samoas største ø og hvor hovedstaden Apia ligger – oplyser, at hun har måttet give hendes frostvarer væk, for at de ikke skulle gå til spilde, og har af den årsag mistet sin månedlige indkomst.
Fra premierministeren lyder det, at 16 procent af landets samlede indkomst risikerer at forsvinde på grund af de “alvorlige forstyrrelser.”
Strømafbrydelser er ikke sjældne i Samoa, men de kommer som regel i forlængelse af cykloner. Det er dog sjældent, at de rammer hele landet, og varer i længere tid.
3 uger siden
-
13:39
Seks briter anklages for krigsforbrydelser for Israel i Gaza
En gruppe britiske advokater anklager ti navngivne britiske statsborgere for at have deltaget i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden som en del af Israels krig i Gaza, skriver den britiske avis The Guardian.
De ti personer har ifølge advokaternes 240-siders rapport deltaget i målrettede drab på civile og hjælpearbejdere samt vilkårlige angreb på civile områder, herunder hospitaler. Desuden anklages de for at have deltaget i koordinerede angreb på eksempelvis historiske monumenter og religiøse bygninger samt tvangsforflyttelse af civile.
Rapporten blev mandag afleveret til det britiske politis enhed for krigsforbrydelser. Af juridiske hensyn offentliggøres hverken rapporten eller navnene på de implicerede.
Selvom de påståede forbrydelser har fundet sted i Gaza, så er der intet til hinder for, at de ti personer kan retsforfølges i Storbritannien. For ifølge landets lov er det ulovligt for statsborgere i England og Wales at deltage i folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, selvom de sker i et andet land, skriver avisen.
Israels krig begyndte som en reaktion på Hamas og andre gruppers angreb på Israel den 7. oktober 2022, som kostede 1.200 fortrinsvis civile livet, og hvor 250 blev taget som gidsler.
-
13:14
Syrerne er optimistiske om fremtiden
70 procent af syrerne er optimistiske omkring den retning landet er på vej i mod. Det viser en sjælden meningsmåling, foretaget for The Economist i marts blandt 1.500 syrere på tværs af landet og på tværs af de sekteriske skel.
Ifølge undersøgelsen anerkender hele 81 procent Syriens midlertidig leder, den tidligere al-Qaeda-leder, Ahmed al-Sharaas lederskab. 22 procent mener at hans fortid, som al-Qaeda-leder diskvalificerer ham som leder.
Meningsmålingen må ses som godt nyt for den nye ledelse i Syrien. Sidste måned blev flere hundrede mennesker dræbt i sekteriske sammenstød i det vestlige Syrien, mens kurderne i øst ikke anerkender den nye regering, som al-Sharaa præsenterede for nyligt.
Ikke overraskende er der store forskelle mellem de religiøse grupper. Kun seks procent af sunnimuslimerne er pessimistiske omkring landets retning under den sunnimuslimske leder. Det gælder 40 procent alawitterne, som også er det religiøse mindretal, landets tidligere præsident Bashar al-Assad kom fra.
-
12:49
Bolivia: Seks dræbt i guldmine-konflikt
Torsdag den 3. april eskalerede en længerevarende konflikt om rettighederne til guldminen i Yani – en mineby i den nordvestlige del af Bolivia – med en sprængning, der har efterladt seks dræbte og flere savnet, skriver Al Jazeera. Konflikten er eskaleret mellem de to guldmine-kooperativer Hijos de Ingenio Mining Cooperative og Senor de Mayo.
“De har sprængt maskineri i luften med dynamit, og så endda en dieseltank,” siger Jhonny Silva, en repræsentant for Hijos de Ingenio-kooperativet, der driver minen i byen.
Siden 1985 har mine-kooperativer fungeret som et alternativ til statsdrevet og privat minedrift, der opstod i kølvandet på den økonomiske ustabilitet, som minesektoren fandt sig i med faldende priser på mineraler. Privatiseringen har sidenhen givet minearbejderne ejerskabet over driften af de opkøbte miner, der i dag udgør størstedelen af Bolivias minesektor.
Kritikere af kooperativerne hævder dog, at selvom systemet er lovligt, er mange af kooperativerne også skyldige i blandt andet miljøforurening. Mens mange af minearbejderne arbejder under udsatte arbejdsforhold og med minimale sikkerhedsforanstaltninger.
Men det er ikke første gang at konflikter opstår i Bolovia minesektor. I 2012 oplevede landets hovedstad La Paz en dødelig eksplosion, efter flere stridigheder mellem den statsejet virksomhed Corpoación Minera de Bolivia (COMIBOL) og kooperativerne eskalerede.
4 uger siden
-
10:06
Olieledningsprojekt i Uganda får kritik i ny rapport
Det østafrikanske olieledningsprojekt (Eacop) har skabt stor kritik fra de lokale borgere, som er påvirket af ledningens placering. De tvangsforflyttede borgere i Uganda har enten fået tilbudt nye boliger med ringe infrastruktur eller en minimal erstatning for deres grunde. Det skriver The Guardian i kølvandet af en ny rapport udgivet i samarbejde med ngo’en Haki Defenders Foundation og University of Sheffield.
Projektet er et partnerskab mellem regeringerne i Uganda og Tanzania, det franske oliefirma TotalEnergies og China National Offshore Oil Corporation (CNOOC). Når det står færdigt næste år, skal olieledningen transportere råolie fra oliefelterne ved Tilenga og Kingfisher i det vestlige Uganda til havnebyen Tanga i Tanzania – en strækning på 1.443 km.
I forlængelse af projektet er omkring 13.000 mennesker fra Uganda og Tanzania, blevet påvirket af ledningens anlæggelse.
Eacop har tidligere udtalt sig og påpeget at det agerer “i overensstemmelse med nationale love og internationale standarder.” Men den nye rapport oplyser, at de tilbudte boliger, for eksempel i Kyakaboga-området i Uganda, består af små et-værelses boliger med en ringe adgang til blandt andet vandforsyning i nærområdet, sundhedsfaciliteter og skoler.
“Vi bør være opmærksomme på de måder, hvorpå projekter som Eacop forårsager et spektrum af skader,” siger Jonathan Silver, professor i urban geography ved University of Sheffield, i forbindelse med lanceringen af rapporten.
4 uger siden
-
14:17
EU sender hjælp til jordskælvsramte Myanmar
Onsdag lettede et fly med EU-nødhjælp fra København mod Myanmar. Flyet fragtede 80 tons forsyninger af blandt andet telte og udstyr til at rense vand, som skal fordeles af organisationer, som EU samarbejder med, skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.
Myanmar blev ramt af et voldsomt jordskælv fredag den 28. marts og menes at have kostet op mod 3.000 mennesker livet og forårsaget store materielle ødelæggelser.
Samtidig er 12 eksperter fra Sverige, Finland, Nederlandene, Slovenien, Luxembourg og Norge blevet sendt til Bangkok og Kuala Lumpur for at koordinere nødhjælpen fra EU-landene.
Det europæiske satellitprogram Copernicus har leveret billeder til at skabe overblik over katastrofeområderne, og kommissionen har frigivet 2,5 millioner euro (knap 18,7 millioner danske kroner) til yderligere nødhjælp samt sendt 500.000 euro (3,7 millioner kroner) til Den internationale Føderation af Røde Kors og Rød Halvmåne-selskaber.
-
13:46
Mærsk køber sig ind i Panama-kanalen
APM Terminals, som er ejet af A.P. Møller-Mærsk, har købt Panama Canal Railway Company (PCRC) fra canadiske Pacific Kansas City og det USA-baserede Lanco Group, skriver virksomheden selv i en pressemeddelelse.
PCRC driver en 76 kilometer lang jernbane, der støder op til Panama-kanalen, og fragter både mennesker og gods. I 2024 havde PCRC en omsætning på 520 millioner kroner. Panama-kanalen er et vigtigt knudepunkt for godstransport mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
“The Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen og passer godt til vores kerneydelser af intermodal containerfragt,” siger Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals.
Opkøbet kommer samtidig med, at den nye amerikanske administration af flere omgange har truet med at overtage Panama-kanalen på grund af øget kinesisk tilstedeværelse og investeringer. USA finansierede i sin tid udgravningen af kanalen og ejede den indtil 1999, hvor man overleverede den til Panama.
-
11:12
EU i kapløb med Kina om vigtige mineraler i Centralasien
Den Europæiske Union afholder i dag sit første topmøde med de fem centralasiatiske lande, rige på eftertragtede mineraler: Uzbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Det oplyser det tyske medie Deutsche Welle (DW) her til morgen.
Europa-kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, og Europæisk råds præsident, Antonio Costa, deltager begge i topmødet med de centralasiatiske ledere i den usbekiske by Samarkand. På dagsordenen er blandt andet EU’s adgang til de vigtige mineraler, Ruslands forsøg på at undgå sanktioner i regionen og udvikling af infrastruktur.
“Mange af de nødvendige mineraler EU har brug for er i Centralasien […] For eksempel, silicium som er nødvendig i solcellepaneler…,” lyder det fra Samuel Vesterbye, direktør for tænketanken European Neighborhood.
EU har gennem sit ‘Global Gateway’-projekt – en konkurrent med Kinas ‘Belt and Road’ initiativ – allerede investeret omkring 300 milliarder euro i regionen. Investeringerne fokuserer primært på at forbinde den med EU-landene gennem udviklingen af den trans-kaspiske internationale transportrute (TITR), der skal forbinde de to regioner og nedbringe transporttiden med 15 dage.
“Lige nu ankommer der kun omkring 100.000 containere til EU fra de centralasiatiske lande, men når først korridoren er klar og moderniseret, vil antallet kunne stige til 800.000,” siger Vesterbye.
Forholdet mellem de centralasiatiske lande og EU var emnet for podcasten Højtryk i oktober:
