Tid: 07/07/2023 13:00 til 08/07/2023 22:00
Sted: AUTOPOUL - Hejrevej 31 2400 Nordvest
Arrangør: Copenhagen Jazz Festival, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom og DRC Dansk Flygtningehjælp
Vingesus i Nordvest: To dage med gratis musik og talks sætter spot på flugterfaringer i et nyt samarbejde mellem Copenhagen Jazz Festival, DFUNK og Dansk Flygtningehjælp
For første gang inviterer Copenhagen Jazz Festival, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og DRC Dansk Flygtningehjælp til Vingesus i Nordvest ved AUTOPOUL på Hejrevej 31 den 7. – 8. juli kl. 13-22. Vær med til to gratis dage, hvor du kan opleve DJ’s, koncerter, talks, udstillinger, smagsprøver og danse-workshops.
Dagene byder på spændende talks med blandt andre Babak Vakili, Eliyah Mesayer, Manila Ghafuri, Nagieb Khaja og unge meningsdannere fra DFUNK, som sætter fokus på drømme, hjem, forandringer, flugterfaringer, rettigheder og solidaritet. Der vil også være mulighed for at blive klogere på Dansk Flygtningehjælp, DFUNK’s og Ungdommens Røde Kors arbejde gennem digte, film, lyttebiograf, udstillinger og et Frivillighjørne.
Det musikalske spor arrangeret i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival, består af traditionel musik fra Syrien og Palæstina med et nordisk twist, to udforskende impro-sessioner med kollektiverne Nebula og Dose Sampu med deltagelse af blandt andet Ying-Hsueh Chen, Varnrable og John Vincent; danske storroste, fremadstormende bands i form af Tuhaf og ALAWARI samt DJ’s med musikalsk udsyn fra Mokomizik Records og Palmspree. Der vil være danse-workshops med dygtige undervisere arrangeret af Happy Feet.
Talks og musikken bliver bundet sammen i en snak, hvor de to musikere Bilal Irshed og Dana Alshihaby, fortæller om brugen af musik som drivkraft for nye udtryk.
Vi håber, at vi ses og at du vil tage din partner, venner, familie eller kollegaer med.
I kan finde vores event, det fulde program og meget mere information her og læse vores pressemeddelelse her.