1 år siden
-
15:10
Domstol beordrer Nicaragua til at beskytte oprindelige folk
Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol beordrede tirsdag den nicaraguanske regering til at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte landets oprindelige folk, der i stigende grad bliver drevet på flugt fra deres territorier i det nordøstlige Nicaragua af kolonister, der vil udnytte landet til kommercielle formål.
”Kolonisterne kommer og slår sig ned i vores territorium med magt,” siger en leder fra Mayangna-folket, der er anonym af frygt for repressalier, ifølge AP. ”Det er alt sammen en del af en del af en strategi, der går ud på at fjerne os fra vores land.”
Allerede i 2020 advarede FN om, at oprindelige folk blev angrebet af bevæbnede grupper og presset væk fra deres land, og ifølge menneskerettighedsdomstolen er de voldelige angreb blevet værre i 2023.
Den nicaraguanske regering, der ledes af præsident Daniel Ortega, er flere gange blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne. Ortega har endnu ikke reageret på domstolens ordre.
-
14:34
Museveni raser mod Verdensbanken efter sanktioner
Ugandas præsident, Yoweri Museveni, kritiserer i stærke vendinger Verdensbankens beslutning om at suspendere alle fremtidige lån til Uganda som svar på landets nye anti-LGBTQ+-lov.
Museveni sagde ifølge Al-Jazeera i en erklæring torsdag, at Uganda vil forsøge at reducere låntagningen, og at man ikke vil give efter for presset fra udenlandske institutioner.
”Det er derfor uheldigt, at Verdensbanken og andre aktører våger at prøve at tvinge os til at opgive vores tro, kultur, principper og suverænitet ved at bruge penge. De undervurderer virkelig alle afrikanere,” lød det i erklæringen.
Museveni, som har siddet som præsident siden 1986, påpegede, at hvis Uganda har brug for at låne penge, kan landet gå til andre kilder end Verdensbanken, eller finansiere det via kommende indtægter fra olieproduktion, der forventes at starte i 2025.
Han håber dog, at Verdensbanken vil genoverveje sin beslutning.
Menneskerettighedsorganisationer har bredt fordømt den anti-LGBTQ+-lov, der blev godkendt i maj, og som blandt andet muliggør dødsstraf for enkelte homoseksuelle handlinger, såsom overførsel af HIV gennem homoseksuelt samleje, samt giver op til 20 års fængsel for at “fremme” homoseksualitet.
-
14:06
Modi opfordrer til fred i indisk provins efter mistillidsvotum
Torsdag overlevede den indiske ministerpræsident, Narendra Modi, et mistillidsvotum stillet af oppositionsalliancen INDIA, der krævede handling fra Modi efter flere måneders voldelige uroligheder i den nordøstlige indiske provins Manipur.
Siden starten af maj er en ulmende konflikt mellem provinsens hinduistiske og kristne befolkningsgrupper eskaleret, og mere end 180 mennesker er foreløbigt døde som resultat af konflikten, mens flere tusind mennesker er drevet på flugt.
Det er Modis hindunationalistiske BJP-parti, der er ved magten i Manipur, og derfor har ministerpræsidentens mangel på handling og omtale af urolighederne vakt harme hos hans modstandere. Lederen af oppositionen, Rahul Gandhi, beskyldte onsdag Modis regering for at have ødelagt provinsen og delt den i to, skriver Reuters.
Efter afstemningen talte Modi i det indiske parlament i næsten to timer, hvor han anklagede oppositionen for at ødelægge Indiens ry, mens han samtidig opfordrede til fred I Manipur. ”Jeg forsikrer borgerne i Manipur om, at freden snart vil blive genoprettet. Landet er med jer. Sammen vil vi finde en løsning på de nuværende udfordringer og genoprette freden,” sagde Modi ifølge AP i sin tale.
1 år siden
-
15:43
Al-Khawaja slutter sig til sultestrejke i Bahrain trods helbredsproblemer
Den dansk-bahrainske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja har indledt en sultestrejke i sit fængsel i Bahrain. Det skriver gruppen Free Al-Khawaja i en pressemeddelelse.
“Sultestrejken er en protest mod min fortsatte fængsling. Specifikt er det også i protest mod den medicinske forsømmelse, som Bahrain udsætter mig for,” har Al-Khawaja ifølge pressemeddelelsen sagt om sultestrejken i en telefonsamtale med sin datter.
Al-Khawaja slutter sig dermed til en sultestrejke i det fængsel, han sidder i, Jaw Rehabilitation and Reform Center, hvor mange aktivister og modstandere af Al Khalifah-regimet sidder. De strejker over behandlingen, og ifølge Free Al-Khawaja er Al-Khawaja også gentagne gange blevet nægtet adgang til nødvendig medicinsk behandling.
“Jeg er bekymret for min fars liv. Jeg ved ikke, om han kan overleve endnu en sultestrejke, og det er ufatteligt, at han igen bliver presset til at ty til dette som et middel til at protestere,” siger hans datter, Maryam Al-Khawaja, ifølge AP.
Al Khawaja afsoner en livstidsdom, efter han blev fængslet tilbage i 2011 for at lede protester under det arabiske forår. I 2012 indledte han sin første sultestrejke i protest mod fængslingen, som FN anser som “vilkårlig”.
-
11:35
Ecuadors præsident erklærer undtagelsestilstand
Den ecuadorianske præsidentkandidat Fernando Villavicencio er blevet skudt ved et politisk arrangement i hovedstaden Quito, skriver flere internationale medier.
Mordet skete få dage før, at landets godt 17 millioner indbygger går til stemmeurnerne ved et valg, hvis helt centrale spørgsmål er den stigende vold og kriminalitet. Det lille sydamerikanske land har den seneste tid oplevet flere fængselsmassakrer begået af rivaliserende bander, og mordraterne er mere end fordoblet mellem 2020 og 2022.
Videoer på sociale medier (såsom denne) viser den tidligere journalist Villavicencio, der har talt åbent om angivelige forbindelser mellem politikere og narkobander, blive eskorteret af sikkerhedsvagter til sin bil, da der pludselig lyder pistolskud, mens de omgivende tilhængere begynder at skrige og søge i dækning.
Landets præsident, Guillermo Lasso, udtalte i en tv-transmitteret tale ved midnat, at valget vil fortsætte som planlagt, dog under en to måneders undtagelsestilstand, valgstederne vil blive bevogtet tæt af soldater.
“Den organiserede kriminalitet er gået for langt, men de vil mærke den fulde vægt af loven,” sagde han ifølge The Guardian.
Han proklamerede desuden tre sørgedage.
1 år siden
-
14:30
Barbie som plastikfri klimaaktivist?
I sidste uge bragte en række amerikanske medier en opsigtsvækkende nyhed: Legetøjsgiganten Mattel havde i en pressemeddelelse tilsyneladende annonceret, at virksomheden fra 2030 ville stoppe med at lave deres ikoniske Barbie-dukker af plastik, og i stedet bruge naturlige alternativer som svampe, alger, ler og træ. Samtidig lancerede Mattel en kollektion af Barbie-dukker baseret på ikoniske klimaaktivister, blandt andet Greta Thunberg og Nemonte Nenquimo.
Det viste sig dog hurtigt, at pressemeddelelsen ikke kom fra Mattel, men fra en gruppe klimaaktivister, der i anledning af den populære Barbie-film ville sætte fokus på dukkens problematiske miljømæssige konsekvenser.
”At dukken nu skulle være feministisk, mens legetøjet forgifter det miljø, som hele menneskeheden og alt liv er afhængig af, er en kolossal og bizar joke,” udtaler Igor Vamos, der er en af aktivisterne bag stuntet. En video, der reklamerer for de klimaaktivistiske Barbie-dukker, kan stadig ses på YouTube.
-
13:19
Regnskovsnationer går sammen om at bekæmpe skovrydning på topmøde i Brasilien
Brasilianske præsident Lula Da Silva har indkaldt otte regnskovsnationer til et to dage langt topmøde i byen Belém. På mødet skal delegerede fra Bolivia, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam, Venezuela og selvfølgelig Brasilien diskutere en fælles plan for at passe på Amazonas.
De otte lande blev på mødets første dag i går enige om at danne en alliance for at bekæmpe skovrydning. I den fælles Belém-erklæring skriver landene under på, at de vil “forhindre, at Amazonas når til et ‘point of no return’”, skriver Al-Jazeera.
De blev dog ikke enige om en fælles plan for, hvordan bekæmpelsen skal finde sted. Det er derfor op til de otte lande hver især at finde frem til, hvilke metoder de vil tage i brug for at sikre sig, at regnskoven bliver bevaret.
Det var ikke helt, hvad Lula havde håbet, skriver BBC. Den brasilianske præsident åbnede mødet i går med en tale om vigtigheden af regnskoven, særligt når det kommer til bekæmpelsen af klimaforandringer. På samme dag, som Den Europæiske Unions klimaobservatorium kunne bekræfte, at juli var den varmeste måned, der nogensinde er registreret på Jorden.
Læs også: Skovrydningen falder med 60 procent i Amazonas: Lula rækker hånden ud til verdenssamfundet
Topmødet for de otte regnskovsnationer er det første i 14 år og bliver også betragtet som en generalprøve for FN’s klimaforhandlinger i 2025, som Belém vil være vært for.
-
12:41
Verdensbanken stopper alle nye lån til Uganda
Tirsdag annoncerede Verdensbanken, at den vil sætte alle nye lån til Uganda på pause på grund af landets kontroversielle anti-LGBT+-lov, der blev vedtaget i slutningen af maj i år. Homoseksualitet var allerede ulovligt i Uganda, men den nye lov gør det mulig at idømme livstid og endda dødsstraf for ”homoseksuelle handlinger”.
”Vi mener, at vores vision om at afskaffe fattigdom på en beboelig planet kun kan lykkes, hvis alle uanset race, køn og seksualitet bliver inkluderet. Loven underminerer disse værdier,” lyder det fra Verdensbanken. Det skriver Al Jazeera.
Verdensbanken, der i juni fik Ajay Banga som ny leder, har siden lovens vedtagelse været under pres fra flere internationale menneskerettighedsorganisationer, der ville have banken til at reagere. Ifølge Ugandas udenrigsminister, Okello Oryem, er det dog ”de sædvanlige imperialister”, der har påvirket Verdensbanken.
”Der er mange mellemøstlige lande, som ikke tolererer homoseksuelle og faktisk henretter dem, og i USA har mange stater vedtaget love, der enten er imod eller indskrænker homoseksuelles aktiviteter, så hvorfor skal Uganda kritiseres?” udtaler Okello Oryem ifølge Reuters.
-
9:37
Kenya tilbyder at lede FN-styrke til Haiti
I Haiti er samfundet mere eller mindre brudt sammen. Store dele af hovedstaden Port-au-Prince er fortsat ikke genopbygget efter jordskælv, og flere områder i byen styres af bevæbnede bander, som har kidnapning for løsepenge som en central del af deres forretningsmodel. Samtidig spreder sult og smitsomme sygdomme sig i befolkningen.
Landets politikere og flere lande i regionen har længe ønsket sig at en international styrke skal rykke ind og genoprette ro og orden, men ingen lande har meldt sig frivilligt. Både Brasilien og Canada har takket nej.
Men nu sker der måske noget. I slutningen af juli meddelte den kenyanske regering, at den muligvis vil tage opgaven og stille med 1.000 politifolk. I løbet af de kommende uger vil kenyanerne sende en mission til Haiti, for at se på forholdene, oplyser udenrigsminister Alfred Mutua på det sociale medie Twitter/X.
Efter den kenyanske udmelding har USA meddelt, at det sammen med Ecuador vil komme med et forslag i FN’s sikkerhedsråd, som skal give tilladelse til en international styrke. En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium siger ifølge Al-Jazeera, at USA vil hjælpe med ressourcer til den internationale styrke.
1 år siden
-
14:54
Malaysisk musikfestival sagsøger britisk band efter kys på scenen
Det britiske pop-rockband The 1975 fik for nyligt ørerne i maskinen, da forsanger Matty Healy under en optræden på en malaysisk musikfestival ikke bare kritiserede landets forbud mod homoseksualitet, men også understregede sin pointe ved at kysse bandets mandlige bassist, Ross MacDonald.
Bandets optræden blev afbrudt, og næste dag måtte festivalens arrangør, Future Sound Asia, meddele, at resten af musikfestivalens program var blevet aflyst efter dekret fra Malaysias regering.
Nu søger festivalen så erstatning for tabt indtjening, rapporterer Sky News. Ifølge Future Sound Asia resulterede aflysningen i betydelige økonomiske tab, der havde negative konsekvenser for ikke bare festivalen selv, men også lokale kunstnere og virksomheder, der er afhænge af festivalens succes.
”Forsanger Matty Healys brug af groft sprog, hans ødelæggelse af udstyr og uanstændige opførsel var ikke bare et brud på lokale retningslinjer og malaysiske love, det var også en plet på en ti år gammel festivals ry,” skriver Future Sound Asia i et brev, der ledsager erstatningskravet.
Homoseksualitet kan straffes med op til 20 års fængsel i Malaysia.
-
11:53
Folkekirkens Nødhjælp modtog rekordhøj støtte i 2022
Mandag fremlagde Folkekirkens Nødhjælp årsregnskab for 2022, og nødhjælpsorganisationen kunne offentliggøre en rekordhøj økonomisk omsætning på næsten én milliard kroner. Pengene kom fra Danida, internationale donorer som EU og FN, fonde og private danske donorer.
Samtidig var der dog også et historisk stort behov for støtten. I regnskabet peger Folkekirkens Nødhjælp blandt andet på det stigende antal mennesker på flugt, krigen i Ukraine og fødevarekrisen på Afrikas Horn som sager, der krævede organisationens opmærksomhed og hjælp.
“Den stigende støtte og opbakning til vores arbejde er helt afgørende for, at vi kan bekæmpe de mange globale kriser, der rammer verdens fattigste lande allerhårdest,” udtaler Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en pressemeddelelse.
I alt hjalp Folkekirkens Nødhjælp næsten 4 millioner mennesker i nød sidste år, og på verdensplan var organisationen og dens 204 partnere med til at hjælpe omtrent 34 millioner mennesker i 20 forskellige lande.
1 år siden
-
14:46
Søn overtager efter far som ministerpræsident i Cambodja
I Cambodja har Hun Sen, trukket sig som ministerpræsident for at overlade posten til sin søn, Hun Manet. Cambodjas konge udnævnte mandag Hun Manet, og den ny regeringschef skal dermed blot godkendes af det cambodjanske parlament for officielt at kunne tiltræde stillingen. Der skriver France24.
Hun Sen har som leder af Det Cambodjanske Folkeparti (KPK) siddet ved magten siden 1985, og det er ikke uventet, at han træder tilbage til fordel for sin søn. Faktisk er der gang i et større generationsskifte, hvor flere yngre parlamentsmedlemmer forventes at overtage deres ældre familiemedlemmers ministerstillinger, skriver AP.
Det er kun et par uger siden, der blev afholdt valg i Cambodja, hvor KPK vandt 120 ud af 125 sæder i parlamentet. Både FN, EU og USA har kritiseret valget for hverken at være ”frit eller fair”, blandt andet fordi det største oppositionsparti blev udelukket fra at deltage.
Hun Sen har erklæret, at han ikke trækker sig fuldt tilbage fra politik før 2033. Foreløbig fortsætter han som formand for KPK og senatet.
1 år siden
-
14:18
Nigers præsident beder Vesten om hjælp til at redde demokratiet
Washington Post bragte onsdag et indlæg skrevet af Nigers præsident, Mohamed Bazoum, der den 26. juli blev udsat for et kupforsøg af landets militær og nu holdes fanget af juntaen.
I indlægget opfordrer Mohamed Bazoum den amerikanske regering og det internationale samfund til at hjælpe Niger med at genoprette demokratiet. Samtidig påpeger han risikoen for, at Boko Haram og andre terrororganisationer vil udnytte Nigers ustabilitet til sin fordel.
Ifølge juntaen er kuppet nødvendigt, fordi tilstanden i Niger er blevet forværret under Bazoum, blandt andet på grund af partnerskaber med Vesten. Det afviser præsidenten.
”Faktisk er Nigers sikkerhedssituation væsentligt forbedret – hjulpet på vej af netop de partnerskaber, juntaen er imod,” skriver Bazoum. Han påpeger, at Niger i de sidste par år har klaret sig væsentlig bedre end nabolandene Mali og Burkina Faso, der ledes af militærregimer.
Tidligere på ugen skrev Globalnyt om, hvordan Danmarks engagement i Niger trues af militærkuppet.
-
12:45
Tyrkiet undersøger Disney+ efter aflysning af Atatürk-serie
RTUK, den tyrkiske styrelse for radio og TV, oplyser, at den har igangsat en undersøgelse af Disney+, efter det i sidste uge kom frem, at en planlagt serie om grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk, er blevet aflyst.
Serien skulle have haft præmiere 29. oktober i år, på 100-års dagen for grundlæggelsen af den tyrkirske republik. Formanden for RTUK, Ebubekir Sahin, mener, at beslutningen om ikke at sende serien på Disney+ kan skyldes armenske lobby-organisationer i USA, skriver The New Arab.
Den amerikanske komite for Armenien (ANCA) har da også opfordret Disney+ til at aflyse serien, med henvisning til Atatürks rolle i det armenske folkedrab.
Disney har bekræftet, at den planlagte serie i stedet vil udkomme som to film. Det er en del af selskabets nye distribueringsstrategi, lyder det ifølge Washington Post. Disney har ikke kommenteret på den politiske kontrovers.
-
12:00
Colombias regering indleder våbenhvile med landets sidste oprørere
Torsdag indledte Colombias regering en seks måneder lang våbenhvile med den colombianske oprørsgruppe National Liberation Army (ELN), skriver nyhedsbureauet AP.
Våbenhvilen skal forhindre angreb mellem det colombianske politi og militær og ELN, der ifølge AP er landets sidste tilbageværende oprørsgruppe. Aftalen om våbenhvile blev underskrevet 9. juni i Cubas hovedstad Havana og kan forlænges til januar, hvis der sker fremskridt under fredsforhandlingerne.
FN meddelte onsdag, at organisationen vil sende et hold på 68 observatører til at overvåge våbenhvilen. Men Farhan Haq, en talsmand for FN’s generalsekretær António Guterres, var fortrøstningsfuld, da han torsdag sagde, at Colombias fredsbestræbelser “skrider frem”.
Colombia har i mere end et halvt århundrede været plaget af væbnede konflikter mellem staten og forskellige grupperinger af venstreorienterede guerillaer, narkosmuglere og højreorienterede, paramilitære grupper.
-
11:47
Demonstranter stormer svensk Eritrea-festival
Mere end 50 personer er kommet til skade, efter at demonstranter torsdag aften stormede en svensk festival for eritreisk kultur, der skulle afholdes i området Järva tæt på Stockholm. Festivalen, der har været afholdt siden 1990’erne, nåede slet ikke at begynde, før omtrent 1000 demonstranter angreb festivalpladsen og begyndte at rive telte ned og sætte ild til både boder og biler.
Ifølge demonstranterne støtter festivalen det eritreiske regime, mens festivaldeltagerne på den anden side anklagede demonstranterne for at være ”terrorister” fra Etiopien. Ifølge lokalavisen Nyhetsbyrån Järva fortalte tilstedeværende på pladsen, at ”folk fra hele Europa er rejst hertil for at ødelægge festivalen.”
Der har været spændinger mellem forskellige etniske grupperinger i Eritrea og Etiopien i årtier, og særligt efter de to års borgerkrig i Etiopien, der sluttede med en våbenhvile i november sidste år.
I en skriftlig kommentar udtaler den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, at ”det ikke er rimeligt, at Sverige trækkes ind i andre landes indenrigskonflikter på denne måde.”
Konflikten på det afrikanske horn er en af de 10 konflikter, Globalnyt holder øje med 2023.
1 år siden
-
14:21
Thailandsk valgvinder udelukket fra regeringsdannelse
Det er snart tre måneder siden, Thailand gik til stemmeurnerne og gav valgsejren til det progressive parti Move Forward, men landet har stadig ikke fået en ny regering. Thailands senat, der er udpeget af den tidligere militærregering, har nemlig afvist at godkende partileder Pita Limjaroenrat som landets nye premierminister.
Nu er Move Forward blevet helt udelukket fra regeringsforhandlingerne, der ledes af det næststørste parti, Pheu Thai. Ifølge Pheu Thais partileder, Chonlanan Srikaew, skyldes det Move Forwards kritiske holdning til det thailandske monarki.
Monarkiet har stor betydning i Thailand, og ifølge AP har flere senatorer sagt, at Move Forwards forslag om at afskaffe loven mod fornærmelse af kongehuset er den direkte årsag til, at de ikke vil godkende Pita Limjaroenrat.
Pheu Thai vil i stedet udnævne den 60-årige ejendomsmatador Srettha Thavisin til Thailands nye premierminister. Samtidig forsøger Move Forward at afskaffe senatets ret til at afvise kandidater til premierministerposten.
Move Forward er især populær blandt de unge, og afvisningen af Pita Limjaroenrat har foranlediget adskillige protester fra partiets støtter.
-
10:40
Kina vil indføre to timers begrænsning for børns mobilbrug
Kinas cyberspace administration (CAC) har fremlagt et lovforslag, der ville begrænse smartphonebrug for personer under 18 år, skriver Quartz.
Den foreslåede lov indebærer oprettelsen af en indstilling for mindreårige (minor mode) på alle smartphones, der vil begrænse, hvornår og hvor meget børn kan få adgang til internettet.
Det vil helt konkret betyde et forbud af al smartphonebrug for børn mellem klokken 22 og 06, samt en begrænsning af skærmtiden tilpasset de forskellige aldersgrupper. Børn under otte år vil være begrænset til 40 minutters skærmtid om dagen, børn mellem otte og 16 år ville være begrænset til en time, og teenagere mellem 16 og 18 vil få tildelt to timer.
CAC præciserer, at der vil blive givet dispensation for uddannelsesformål og nødsituationer. Loven vil åbne for offentlig høring, inden den bliver stemt om af det kinesiske kommunistparti (KKP).
Det er seneste skridt fra den kinesiske stat for at begrænse unge menneskers internetbrug, da omkring 24 millioner unge kinesere lider af internetafhængighed. I 2021 forbød staten unge under 18 år at spille computerspil mere end tre timer om ugen.
-
10:29
Mexicansk delstat forbyder musikere at synge live om kvindehad
Når musikere i fremtiden skal optræde på spillesteder i den mexicanske delstat Chihuahua, må de ikke synge sange med kvindehadske tekster. Det har de lokale politikere besluttet på grund af den høje andel af vold mod kvinder, skriver The Guardian.
Hvis musikerne alligevel synger sange, som anses for at fremme vold mod kvinder, risikerer de en bøde på op til 470.000 danske kroner. Pengene vil herefter blive doneret til kommunale kvindeprogrammer og krisecentre for kvinder, som har været udsat for vold i hjemmet.
Den nye lovgivning vil derfor komme til at få konsekvenser for flere af Mexicos store kunstnere. Blandt andre den mest streamede mexicanske musiker, rapperen Peso Pluma, da nogle af hans tekster anses for netop at være kvindehadske.
Blandt de lokale politikere har lovgivningen også mødt modstand. Til et mexicansk medie fortæller politikeren Francisco Sánchez, at han er imod forbuddet, da han mener, den truer ens friheden og retten til at ytre sig.
1 år siden
-
13:48
IFU investerer 200 millioner i bæredygtig energi til Mexico
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har på vegne af Verdensmålsfonden investeret 30 millioner amerikanske dollars, eller godt 200 millioner kroner, i virksomheden Bright, som opstiller solceller i Mexico. Pengene skal hjælpe Bright, der allerede har installeret solenergi til 4.700 kunder, til at vokse yderligere.
“Bright er en meget professionel virksomhed, og vi er overbeviste om, at teamet er i stand til at tilbyde høj kvalitet og solenergiløsninger til en overkommelig pris til boligejere og virksomheder og dermed understøtte den grønne omstilling i Mexico,” siger Thomas Hougaard, der er chef for IFU’s afdeling for Green Energy & Infrastructure, i en pressemeddelelse.
Til sidste års klimatopmøde lovede Mexico at fordoble mængden af bæredygtig energi i landet inden 2030, hvoraf 40 ud af i alt 60 gigawatt skal komme fra vind- og solenergi.
Verdensmålsfonden er baseret på kapitalindskud fra danske pensionsselskaber og private investorer, og alle fondens investeringer skal både levere afkast og hjælpe med at realisere FN’s Verdensmål.
-
13:47
Beijing ramt af det værste regnvejr i 140 år
Borgerne i Kinas hovedstad, Beijing, har i de seneste dage oplevet den værste regn i 140 år. Siden Kinas meteorologiske institut begyndte at måle nedbør, har de aldrig målt så store mængder, skriver The Guardian.
Det sker samtidig med, at Kina nægter at have bremset klimaforhandlinger ved det netop overstået G20-møde i Indien.
Her skulle verdens 20 største økonomier mødes og blive enige om en tidsplan for udfasning af fossile brændsler som olie, gas og kul. Men det lykkedes ikke ministrene at blive enige.
Det skyldes blandt andet, at landene ikke kunne blive enige om en planlagt tredobling af vedvarende energikapacitet inden 2030. Et punkt på dagsordenen, som netop Kina er imod.
-
11:00
Senegals regering fængsler oppositionsleder og opløser hans parti
Den senegalesiske regering har tvangsopløst et af landets største oppositionspartier og anklager dets populære leder, Ousmane Sonko, for at opfordre til oprør. Samtidig begrænsede regeringen borgernes adgang til internettet landet over, skriver AP.
Sonko er især populær blandt den senegalesiske ungdom, som han i juni blev dømt for at ”korrumpere”. Det ledte til protester, der kostede mindst 16 mennesker livet.
Senegal, der ellers er blevet betragtet som et af de mere stabile demokratier i Afrika, har været præget af spekulationer om, at den nuværende præsident, Macky Sall, ville forsøge at genopstille til næste års præsidentvalg, selvom han har siddet de maksimale to perioder. Det annoncerede han ellers i juli, at han ikke ville.
Læs også: En tidsindstillet bombe er blevet demonteret i Senegal
Sonkos oppositionsparti beskylder Sall for at ville holde fast i magten, mens tidligere premierminister Aminata Touré kalder beslutningen om at opløse oppositionspartiet for et ”uhørt tilbageslag” for det senegalesiske demokrati.
-
7:00
I dag har vi opbrugt jordens ressourcer for i år
I dag, 2. august, har verden opbrugt vores årlige andel af naturens ressourcer. Det viser den årlige beregning fra tænketanken Global Footprint Network.
Det betyder, at vi på globalt plan fra og med i dag bruger flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Mennesker fisker altså flere fisk og fælder flere træer, end jorden har til rådighed.
Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug.
Men ifølge Verdensnaturfonden vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år, hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO2-udledning med 43 procent i 2030 sammenlignet med 2010.
”Vores fortsatte overforbrug rydder verdens have og skove for liv, hvilket leder til hedebølger, skovbrande, tørke og oversvømmelser. Det sætter verdens fødevareproduktion i fare. Tænk bare på oversvømmelserne i Pakistan eller sommerens hedebølge i Sydeuropa, der er hele Europas madkammer,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Danmark er ifølge Global Footprint Network blandt verdens allerstørste forbrugere af klodens ressourcer i forhold til befolkningens størrelse. Således ramte vi allerede vores nationale Earth Overshoot Day 28. marts.
1 år siden
-
15:00
Røde Kors advarer om humanitær krise i Nagorno-Karabakh
Røde Kors advarer om, at en humanitær krise er undervejs i Nagorno-Karabakh-regionen, hvor aserbajdsjanske soldater har blokeret adgangen til området gennem den såkaldte Latjin-korridor, der er den eneste vej ind i regionen fra Armenien.
Ifølge Røde Kors mangler indbyggerne, der primært er kristne armeniere, adgang til livsvigtig medicin, ligesom mange madvarer heller ikke er tilgængelige længere. Derfor opfordrer nødhjælpsorganisationen Aserbajdsjan og Armenien til at opnå en ”humanitær konsensus”, så civilbefolkningen kan få hjælp.
Aserbajdsjan og Armenien har ligget i strid om Nagorno-Karabakh i flere årtier, men konflikten blussede for alvor op i september 2020, hvor Aserbajdsjan forsøgte at indtage regionen. En våbenhvile kom i stand med Rusland som mægler, men med Rusland optaget af krigen i Ukraine er konflikten forværret.
Den armenske udenrigsminister, Vahan Kostanyan, har bedt den internationale verden om at lægge pres på det aserbajdsjanske styre for at ophæve blokaden.
”Vi har hørt erklæringer fra flere af vores kolleger, men det er ikke nok,” siger han ifølge nyhedsbureauet AP.
-
14:04
Koranafbrændinger får regeringen til at aktivere kriseberedskab
For at sikre tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de internationale reaktioner på den seneste tids koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark, har regeringen aktiveret Udenrigsministeriets krisestab og den internationale operative stab. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Udenrigsministeriets krisestab er et tiltag, som udløber af Kabuls fald i august 2021 og er finansieret af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik og den efterfølgende aftale om styrket diplomati fra marts 2022. Det betyder i praksis, at der er indkaldt flere medarbejdere på arbejde. Det stående kriseberedskab består af fire vagthold, som på skift står klar døgnet rundt til at møde ind i Udenrigsministeriet med to timers varsel.
Derudover varetager Den Internationale Operative Stab (IOS) den overordnede koordinerende funktion ved en større hændelse i udlandet af relevans for Danmark.
I alt 15 regeringer har udsendt officielle erklæringer med fordømmelse af Danmark. Og mandag mødtes 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC) til et Zoom-møde om nye tiltag mod Danmark og Sverige som reaktion på koranafbrændingerne. I en efterfølgende pressemeddelse skriver OIC, at de muslimske lande fordømmer regeringerne i Danmark og Sverige for ikke at have stoppet afbrændingerne, og opfordrer dem til at indføre lovgivning, som kriminaliserer afbrændingerne.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har den seneste uge haft samtaler med udenrigsministrene fra blandt andet Iran, Irak og Tyrkiet samt formanden for OIC. Og for to dage siden meddelte ministeren så, at regeringen vil afsøge de juriske muligheder for at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
1 år siden
-
16:40
Fransk ambassade i Niger angrebet af demonstranter
Tusindvis af mennesker, der bakker op om kuppet i Niger, marcherede søndag gennem hovedstaden Niameys gader. Demonstranterne fordømte Frankrig, landets tidligere kolonimagt, viftede med russiske flag og satte en dør ved den franske ambassade i brand, før hæren brød folkemængden op.
Demonstranterne er forargede over Frankrigs politiske indflydelse i landet, og Rusland ses af nogle som et stærkt alternativ. Der er ingen beviser for russisk involvering i demonstrationerne, men nogle af demonstranterne bar russiske flag og skilte med teksten “Ned med Frankrig”.
Den russiske lejesoldatergruppe Wagner opererer i nabolandet Mali, og Rusland har under Putin udvidet sin indflydelse i Vestafrika. Den nye militærjuntas ledere har ikke udtalt sig, om de har tænkt sig at skifte alliancepartner til Moskva eller om de vil holde sig til Nigers vestlige partnere.
Militærkuppet, som midlertidigt har afsat den vestligt støttede præsident Mohammed Bazoum, begyndte onsdag at udfolde sig og er efterfølgende blevet fordømt af en lang række lande og organisationer som Frankrig, USA, Storbritannien, EU, FN og det vestafrikanske fællesskab ECOWAS
-
15:10
Selvmordsbomber dræber mindst 44 ved demonstration i Pakistan
Søndag dræbte en selvmordsbomber mindst 44 mennesker under en politisk demonstration for det konservative parti Jamiat Ulema-e-Islam (JUI-F) i det nordvestlige Pakistan, der grænser op til Afghanistan. Yderligere næsten 200 mennesker er blevet såret i angrebet.
Bajur-distriktet nær den afghanske grænse var en højborg for det pakistanske Taliban, som var en nær allieret af Afghanistans Taliban-regering, inden den pakistanske hær drev dem ud af området.
Det pakistanske politi udtaler ifølge The Guardian, at eksplosionen blev udført af en selvmordsbomber, der detonerede sin sprængstofvest tæt på scenen, hvor flere af partiets ledere sad.
Ifølge politiet tyder indledende undersøgelser på, at Islamisk Stat (IS), som opererer i Afghanistan og bekæmper det afghanske Taliban, kunne stå bag angrebet. Ingen gruppe har påtaget sig ansvaret.
Mere end 500 JUI-F-tilhængere var samlet i en hal nær et marked, da eksplosionerne skete. Demonstrationen blev afholdt forud for det pakistanske valg, der ventes afholdt senere i år.
1 år siden
-
8:39
Iran er blevet optaget i Shanghai Cooperation Organisation
Iran blev tirsdag budt velkommen som det niende medlem af den politiske samarbejdsorganisation Shanghai Cooperation Organisation, SCO, skriver Singaporeavisen The Straits Times. Organisationen består af Indien, Kina, Rusland, Pakistan, Kazakhstan, Uzbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan og nu altså også Iran.
Formålet med SCO er at styrke den gensidige tillid og de gode naborelationer mellem landene samt at styrke samarbejdet indenfor blandt andet politik, handel, økonomi, videnskab og kultur.
SCO er præget af en del spændinger mellem flere af medlemmerne. For eksempel har Indien og Pakistan opmarcheret store militærstyrker overfor hinanden i og omkring Kashmir, og Kina og Indien kan ikke blive enige om den præcise grænsedragning mellem landene, hvilket har ført til flere sammenstød. I efteråret 2022 blev flere end 100 mennesker dræbt, da styrker fra Kirgisistan og Tadsjikistan kæmpede langs deres fælles grænse.
SCO blev stiftet af Kina, Rusland og de fire centralasiatiske stater i 2001. I 2017 sluttede Indien og Pakistan sig til. Afghanistan, Belarus og Mongoliet har observatørstatus mens Aserbajdsjan, Armenien, Combodja, Nepal, Tyrkiet og Sri Lanka er såkaldte dialog-partnere.
1 år siden
-
14:26
Taliban beordrer alle skønhedssaloner i Afghanistan lukket
Taliban-administrationen har endnu engang valgt at indskrænke adgangen til offentlige steder for afghanske kvinder. Denne gang gælder det alle landets skønhedssaloner, der kræves lukket inden for en måned af det såkaldte moralministerie, skriver The Guardian.
Udenlandske regeringer og flere FN-organisationer har fordømt de voksende restriktioner for kvinder, siden Taleban vendte tilbage til magten i 2021.
Sidste år lukkede myndighederne de fleste pigeskoler, udelukkede kvinder fra universitetet og forhindrede kvindelige afghanere at arbejde i ngo’er. Mange offentlige steder, herunder badehuse, fitnesscentre og parker, er blevet lukket for kvinder.
Skønhedssalonerne dukkede op i Kabul og andre afghanske byer i månederne efter, at Taliban blev drevet fra magten i slutningen af 2001.
Der meldes dog også om bedre sikkerhed i Afghanistan end længe. For eksempel skrev den danske organisation dette forsigtigt optimistiske indlæg, hvor de blandt andet beskriver hvordan man også ser kvindelige ansatte i fx Kabuls lufthavn.
-
11:06
Tyrkiet og Egypten genoptager diplomatiske bånd efter ti år
Tyrkiet og Egypten annoncerede tirsdag en fuld normalisering af de diplomatiske forbindelser, skriver det amerikansk-baserede Mellemøsten-medie Al-Monitor.
Dermed afslutter de to lande næsten et årti med diplomatisk nedfrysning efter kuppet i 2013, der afsatte Egyptens afdøde præsident Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fremstod som en af de store internationale støtter af.
I hver sin erklæring, der landede i pressen på samme tid, meddelte Tykriet og Egypten, at de har besluttet at genindsætte deres ambassadører i henholdsvis Ankara og Cairo.
Tyrkiets nye udenrigsminister, Hakan Fidan, talte ved et fælles pressemøde med sin jordanske kollega Ayman Safadi, og sagde, at Tyrkiet og Egypten var to magtfulde lande i regionen, og at de ikke har den “luksus at holde sig adskilt” fra hinanden.
“Vi har nu passeret en vigtig fase i vores bestræbelser mod normalisering. Fra nu af vil vores forbindelser fortsætte med at udvikle sig hurtigt på politiske, økonomiske og andre områder,” sagde han.
Det er ikke mere end et år siden, Tyrkiet også genoptog sine dimplomatiske forbindelser til Israel
