Tid: 05/09/2023 08:15 til 05/09/2023 09:30
Sted: Altingets gårdscene, Ny Kongensgade 10, 1472 København K
Arrangør: Oxfam Danmark
Oxfam Morning Brief: Uddannelse er den bedste investering, verden ikke laver
En god kop kaffe, en smørfyldt croissant og Oxfam Danmarks nyeste skud på rapportstammen. Hvad kunne være bedre?
Til Oxfam Morning Brief præsenterer vi vores nyeste uddannelsesrapport, der handler om den alarmerende udvikling på det globale uddannelsesområde. For mens uddannelse giver bedre liv og stærkere samfund, investerer vi fortsat mindst, hvor behovet er størst.
I dagens anledning har vi inviteret næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange og medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Christian Friis Bach, til en debat om de nye tal, og hvilke løsninger der skal til, for at alle verdens børn og unge har adgang til kvalitetsuddannelse.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet, så vi har god kaffe og lækre croissanter nok til alle.
Arrangementet afvikles på dansk.
Vi ser meget frem til en lærerig morgen i godt selskab og håber på at se dig.
– OXFAM MORNING BRIEFS –
Følg Oxfams arbejde og nyeste rapporter gennem event-serien Oxfam Morning Briefs. Skænk dig en kop varm kaffe, snup en croissant, og begynd din dag med et spændende oplæg om nogle af tidens mest presserende emner.