1 år siden
-
13:02
Ny rapport: Næsten alle donationer til FN-agentur er øremærket
97 procent. Så meget af FN’s Migrationsorganisation (IOM) budget på næsten tre milliarder dollar (eller lige under 20,8 milliarder kroner) er øremærket til migrationskriser, som donorerne på forhånd har udvalgt. Det viser en ny rapport fra Multilateral Organisations Performance Assessment Network (MOPAN), der på vegne af 22 medlemsstater overvåger og vurderer de multilaterale organisationers arbejde.
Rapporten viser også, at IOM’s budget er næsten tredoblet fra én milliard dollar i 2010. Men selvom budgettet svulmer, er det svært for IOM at omstille sit arbejde til nyopståede migrationskriser, fordi næsten alle donationerne er øremærkede.
“IOM har ringe kapacitet til at støtte sine projekter med teknisk rådgivning og et lille råderum til at imødegå nye kriser eller lave forebyggende arbejde, inden kriser rammer,” sagde sekretariatschef Suzanne Steensen ved lanceringen af den nye rapport.
Trenden med flere øremærkede donationer er ifølge eksperter generel for nødhjælpssektoren. Flere organisationer har allerede råbt vagt i gevær om, at de bundne donationer gør det svært at lave forebyggende arbejde som klimatilpasning.
-
9:43
Danmark annoncerer ny hjælpepakke til Ukraine
Regeringen har i weekenden annonceret en ny genopbygningspakke på 300 millioner kroner til Ukraine. Pengene er en del af en større indsats for at sikre varme til ukrainerne i de kommende vintermåneder, og de skal blandt andet bruges på mobile varmekedler og reparation af det centrale varmesystem i Mykolaiv – den by, som Danmark har fået særligt ansvar for at genopbygge.
”Jeg er glad for, at vi fra dansk side kan hjælpe og gøre en forskel for et folk, der kæmper en hård kamp for deres frihed,” lyder det fra minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S), der mandag præsenterer pakken sammen med Ukraines vicepremiereminister for genopbygning, Oleksandr Kubrakov.
Pakken er den anden af sin slags siden oprettelsen af Ukrainefonden i foråret 2023. Udover arbejdet med at sikre energiforsyningen skal pengene også gå til at støtte den Europæiske Investeringsbanks arbejde med kritisk social infrastruktur samt yde støtte til fysisk genopbygning, inklusive grøn omstilling.
Sidste vinter angreb Rusland flere gange ukrainsk energiinfrastruktur, og forsyningen er derfor stadig sårbar.
1 år siden
-
16:34
Lula sætter hæren ind mod organiseret kriminalitet
Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har i denne uge øget landets indsats mod organiseret kriminalitet ved at indsætte 3.600 soldater ved landets store lufthavne, havne og grænseovergange for at styrke sikkerheden.
Lula beskrev situationen med bandekriminalitet i Brasilien som “meget alvorlig” ved en pressekonference i onsdags, hvor han annoncerede det nye tiltag. Justitsminister Flávio Dino, der også var til stede, understregede, at de annoncerede foranstaltninger er resultatet af måneders forberedelse og samråd siden Lulas tiltrædelse den 1. januar i år.
Analytiker og professor Rafael Alcadipani fra Getulio Vargas Foundation udtrykker dog bekymring over planens effektivitet. Han påpeger, at bandeproblemerne er årtier gamle, og både omfattende planlægning og langsigtede løsninger er nødvendige for at håndtere kriminaliteten.
“Det her er en nødplan, der bliver sat i værk i sidste minut, som om det var et netop opstået problem. Met det er det ikke,” siger Rafael Alcadipani ifølge AP.
Foruden militærets involvering planlægger regeringen at øge antallet af føderale politibetjente, forbedre samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder og investere i avanceret teknologi til efterretningsindsamling. Seneste aktioner inkluderer anholdelsen af en militsleder og vigtige medlemmer, samt beslaglæggelse af luksuriøse køretøjer og ejendomme i Rio das Pedras og Barra da Tijuca.
-
14:03
Rwanda åbner for visum-fri rejser for alle afrikanere
Rwandas regering har torsdag meddelt, at alle afrikanere nu kan rejse ind i landet uden visum. Formålet er ifølge præsident Paul Kagames udmelding at fremme fri bevægelighed for folk og handel i stil med Europas Schengen-område, skriver AP.
“Enhver afrikaner kan nu gå ombord på et fly og rejse til Rwanda når som helst, og de skal ikke betale noget som helst,” udtalte Kagame ved det 23. Globale Topmøde for World Travel and Tourism Council i Kigali.
Læs også: DR Congo og Rwanda på kanten af krig: Derfor er konflikten så sprængfarlig
Ved topmødet markedsførte Kagame det afrikanske kontinent som et hotspot for fremtidens turisme – også for afrikanske turister:
“Vi må ikke glemme vores eget kontinentale marked. Afrikanere er fremtiden for global turisme, da vores middelklasse fortsat vil vokse hurtigt i de kommende årtier.”
Rwandas beslutning om at droppe visum-kravet for afrikanere sker mindre end en uge efter, at Kenyas præsident William Ruto lovede, at afrikanere også kan rejse ind i Kenya uden visum til næste år. Gambia, Benin og Seychellerne har i forvejen fjernet visum-kravene for afrikanere.
-
13:19
Asiens første Gay Games løber af stablen i weekenden
De første Gay Games i Asien begyndte 3. november og i Hongkong og løber til og med den 11. Arrangementet samler omkring 2.400 deltagere fra 40 lande, der skal dyste i forskellige sportsgrene og medvirke i kulturelle aktiviteter, skriver AP. Den mexikanske by, Guadalajara er medvært.
En af deltagerne Gina Benjamin, der i 2016 flyttede fra Storbritannien til Hongkong, hvor hun mødte sin kone. På grund af selvstyrets love blev parret dog nødt til at tage til den britiske ambassade i Vietnam for at blive gift.
I weekenden indtager dramaunderviseren grønsværen med “et større formål”. Hun håber, at turneringen kan blive en platform, hvor byens befolkning kan vise deres støtte til lige rettigheder for homoseksuelle.
“Vi spiller for at muligvis ændre loven,” siger hun.
Turneringen for sportsudøvere fra LGBTQ+-miljøet kommer i kølvandet på en række retsafgørelser til fordel for lige rettigheder for par af samme køn og transkønnede.
Lisa Lam, en af forpersonerne for Gay Games, påpeger, at accepten af LGBTQ+-personer stadig er lavere i Asien end i resten af verden, og at turneringen derfor kan løfte en vigtig opgave med at gøre seksuelle minoriteter mere synlige i samfundet.
1 år siden
-
19:38
Sydafrika: Folkefest i gaderne efter VM-guld i rugby
Det sydafrikanske rugby-herrelandshold vandt lørdag verdensmesterskaberne i rugby, og i dag har The Springboks, som landsholdet kaldes i folkemunde, indledt en fire dage lang turné, hvor Sydafrikas befolkning kan få et glimt af VM-pokalen og deres rugby-helte.
Det var fjerde gang og anden gang i træk, at Sydafrika stod øverst på skamlen ved verdensmesterskaberne i rugby. Ifølge BBC talte landets præsident Cyril Ramaphosa i går til de euforiske folkemængder, da han fra en balkon i hovedstaden Pretoria deltog i fejringen:
”I har løftet en hel nations ånd og fyldt os alle med stolthed. I har forenet det sydafrikanske folk”.
Ramaphosa har i øvrigt erklæret den 15. december for en national helligdag til ære for rugbylandsholdets triumf.
-
8:45
Norge: Forslag om at halvere antal kvoteflygtninge møder kritik
I år modtager Norge 1.200 kvoteflygtningen, men regeringen har foreslået at skære antallet til 600 næste år. Ifølge mediet Panorama bekræfter centrumvenstre-regeringen under Jonas Gahr Støre, at formålet er spare penge.
Men det forslag møder nu bred modstand fra alles Norges større civilsamfundsorganisationer.
“Ordningen med kvoteflygtninge er en af få mulige og trygge veje til Norge og Europa for børn på,” påpeger leder for Red Barnet Norge, Monica Sydgård. “Det er helt uforståeligt og meget skuffende, at regeringen vælger at begrænse denne trygge flugtvej til Norge.”
Til sammenligning modtog Danmark i mange år 500 kvoteflygtninge årligt, indtil daværende udlændingeminister Inger Støjberg suspenderede ordningen. I 2017 blev den genoptaget, men kun 235 kvoteflygtninge er indtil videre ankommet til Danmark siden da.
Læs også: Canada har genbosat over 40.000 afghanske flygtninge
1 år siden
-
16:00
Ny rapport: Hårde straffe til Hongkong-demonstranter
De anholdte demonstranter fra Hongkong-protesterne i 2019 er blevet idømt ekstraordinært hårde straffe, når man sammenligner med domme i lignende sager, både på lokalt og internationalt plan. Det viser en ny rapport udgivet af tre forskere fra det amerikanske Georgetown University, der har undersøgt mere end 1.500 retssager mod anholdte fra protestbevægelsen.
”Vores data viser en omfattende indsats fra regeringens side til at bruge retssystemet til at straffe 2019-demonstranterne og afskrække fremtidige protester,” skriver forskerne i rapporten. De sammenligner blandt andet demonstrationerne i 2019 med dem i 2014, der også blev kendt som Paraplyrevolutionen.
Rapporten konkluderer, at anholdte demonstranter fra 2019-protesterne er blevet sigtet for flere forskellige forseelser, i højere grad er blevet dømt og har modtaget hårdere straffe end i 2014. I alt har 81 procent modtaget fængselsstraffe, sammenlignet med 32 procent i 2014. Desuden peger forskerne på, at det i høj grad er meget unge mennesker, der er blevet retsforfulgt: Gennemsnitsalderen for de dømte er 23 år.
I både 2014 og 2019 udsprang protesterne af bekymring over stigende indflydelse fra Beijing i Hongkong, der ganske vist er en del af Kina, men har sin egen administration. Siden Hongkong-regeringen i 2020 vedtog en national sikkerhedslov for at sætte en stopper for protesterne, har der stort set ikke været en eneste demonstration i området, skriver The Guardian.
-
11:27
Sydamerikanske lande i diplomatiske protester over angreb på Gaza
Tirsdag afbrød Bolivia alle diplomatiske forbindelser til Israel. Og der blev ikke lagt fingre imellem med, hvad den kolde skulder fra præsident Luis Arces regering betyder:
“En afvisning og fordømmelse af det israelske militærs aggressive og uforholdsmæssige angreb på Gazastriben og dets trussel mod international fred og sikkerhed,” lød forklaringen fra udenrigsminister Freddy Mamani Machaca ifølge The Guardian på et pressemøde i La Paz.
Få timer efter bolivianernes udmelding, fulgte også Colombia og Chile trop – i hvert fald noget af vejen. De to lande har tilbagekaldt deres ambassadører fra Israel, også som en protest mod israelernes fortsatte angreb mod Gazastriben.
-
10:31
Kenya dropper visumpligt for afrikanere
Fra den 1. januar 2024 skal borgere i afrikanske stater ikke længere have visum, for at komme ind i Kenya. Det fortalte landets præsident, William Ruto, i weekenden, da han deltog i en konference i Republikken Congos hovedstad, Brazzaville.
Målet er at styrke samhandlen mellem de afrikanske stater. Han fortalte blandt andet, at landene i den østafrikanske samarbejdsorganisation EAC har oplevet en øget økonomisk aktivitet på tværs af medlemslandenes grænser, efter de afskaffede visum for hinandens borgere samt en række afgifter på varer.
”Det er på tide, at vi indser vigtigheden af at handle indbyrdes og tillader varer, services, mennesker og ideer at bevæge sig frit på kontinentet,” sagde han ifølge den kenyanske avis The Star.
1 år siden
-
14:09
Canada har genbosat over 40.000 afghanske flygtninge
Regeringen i Canada har meddelt, at den nu har opfyldt sit løfte om at sikre over 40.000 afghanske flygtninge et nyt hjem – de har fået permanent ophold, som det vi herhjemme kalder kvoteflygtninge.
Canada har i to år samarbejdet med IOM, Den Internationale Organisation for Migration, om at genbosætte de mange, især sårbare afghanere. Landet var et af de første til at lancere et humanitært program for særligt udsatte, for eksempel kvindeaktivister, menneskeretsaktivister, forfulgte etniske og religiøse mindretal, LGBTI+personer og journalister.
“Rædslerne, som folk står over for i Afghanistan under Taliban-styret, fortsætter, og effekten på det afghanske folks rettigheder og friheder, især kvinder og børns, er tilsyneladende grænseløs,” siger minister for immigration, flygtninge og statsborgerskab, Marc Miller.
IOM har blandt andet sørget for det praktiske med fly og ansøgninger, sundhedsundersøgelser og et lille kursusforløb som forberedelse til det nye liv i Canada.
-
11:42
Sudan: Røde Kors faciliterer løsladelse af soldater
Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) meddelte mandag, at den har hjulpet med at få løsladt 64 sudanesiske regeringssoldater fra den paramilitære organisation Rapid Support Forces’ (RSF) varetægt. Det rapporterer The East African.
I Sudan kæmper RSF – der tidligere var løseligt integreret i statsapparatet, men nu fungerer som en selvstændig gruppe – på syvende måned mod regeringshæren i en konflikt, der har har kostet 9.000 menneskeliv og sendt i omegnen af seks millioner sudanesere på flugt.
Løsladelsen af de mange soldater er intet nyt fænomen. ICRC har siden april, hvor kampene startede, bidraget til regelmæssige fangeoverførsler på begge sider af konflikten.
Repræsentanter fra de stridende parter befinder sig i disse dage i Saudi Arabien, hvor amerikanske og saudiske mæglere forsøger at overtale kombattanterne til at indgå våbenhvile og blive enige om omstændighederne for levering af hårdt tiltrængt nødhjælp.
-
10:48
70 mennesker er savnet efter kæntring i Nigeria
En båd med mere end 100 mennesker kæntrede mandag i det østlige Nigeria, da den sejlede på Benue-floden på vej tilbage fra et fiskemarked i staten Tabara. Det skriver africanews.com. 70 mennesker er savnet og frygtes omkommet.
Dødelige kæntringer er desværre ret hyppige i Nigeria. Mandagens ulykke i Tabara var således den tredje kæntring de seneste fire måneder i Nigeria, som har involveret mere end 100 mennesker.
Mange af ulykkerne skyldes – i fraværet af et veludviklet vejnet – overfyldte både. Myndighederne har endnu ikke fundet ud af, om dette også er årsagen til mandagens kæntring i Tabara.
Guvernøren i Tabara, Agbu Kefas, kalder i en pressemeddelelse ulykken for et monumentalt tab:
”Vores vandmasser, som hører til de største i regionen, burde være en sand kilde til rigdom og ikke død”.
1 år siden
-
15:24
Kontroversiel præsidentkandidat i fejde med popfans
Det argentinske præsidentvalg har taget en uventet drejning. Den kontroversielle kandidat Javier Milei, der er blevet kaldt Argentinas svar på Donald Trump, har fået nogle magtfulde fjender: fans af popstjernen Taylor Swift og det koreanske boyband BTS.
Fejden foregår på X, tidligere kendt som Twitter, hvor Taylor Swift-fans under hashtagget #SwiftiesAgainstLLA advarer mod at stemme på Milei, blandt andet på grund af hans anti-feministiske holdninger.
”Som Taylor siger, bliver vi nødt til at være på den rigtige side af historien,” lyder det i et af de mest likede tweets. Taylor Swift er måske verdens største popstjerne lige nu. Hendes igangværende Eras Tour står til at slå alle rekorder for indtjening, og ugen inden den afgørende anden runde i Argentinas præsidentvalg den 19. november spiller hun tre udsolgte shows i Buenos Aires.
Samtidig er Mileis vicepræsidentkandidat, Victoria Villarruel, kommet i vælten for tilbage i 2020 at have tweetet nedladende om K-pop-bandet BTS, hvis navn hun sammenlignede med en kønssygdom. Det har fået masser af indignerede fans, inklusive tidligere vicepræsident i det koreansk-argentinske handelskammer Alejandro Kim, til tasterne.
”Tillykke! Du har kombineret xenofobi, racisme og ignorance på 200 tegn!” tweetede Kim.
-
13:53
Dansk Kulturinstitut åbner projektkontor i Georgien
Den dansk-georgiske kulturudveksling styrkes, når et nyt projektkontor med tre ansatte i begyndelsen af 2024 ser dagens lys. Projektkontoret søger i skrivende stund en projektkoordinator, mens man også forventer at ansætte to lokale medarbejdere.
Henriette Borg Reinholdt, regional chef ved Dansk Kulturinstitut, siger i en pressemeddelelse, at projektkontoret ”kan gøre en forskel, fordi det er i det kulturelle møde, at vi lærer hinanden rigtigt og fordomsfrit at kende.”
Georgien står ved en skillevej. Landet sigter efter at blive EU-kandidatland, men er samtidig splittet af intern politisk uro, særligt efter den russiske annektering af områderne Sydossetien og Abkhasien i 2008 og krigen i Ukraine.
-
11:13
Ghana kæmper med strømafbrydelser i årtiers værste økonomiske krise
I store dele af Ghana er lyset gået, fordi et af landets store kraftværker mangler brændstof. Helt op til 550 megawatt er skåret ud af det vestafrikanske lands energiforsyning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ghana Grid Company (GRIDCo).
Ghaneserne har oplevet strømafbrydelser i flere år, men nu har problemet vokset sig større igen, mens landet kæmper med den værste økonomiske krise i flere årtier.
Ghana har blandt andet en høj inflation, stigende offentlig gæld og et statsbudget, der “er svækket af høje priser i energisektoren,” lyder Verdensbankens vurdering.
Flere studier peger på, at landets energikrise ikke vil blive løst foreløbig, men tværtimod blive værre i løbet af de næste år.
GRIDCo har ikke meldt noget ud om, hvornår strømmen vil blive genoprettet i de berørte områder.
-
10:38
Endnu en togulykke i Indien: 13 mennesker har mistet livet
Mindst 50 er blevet såret og 13 mennesker har mistet livet, efter at en togulykke søndag aften har ramt staten Andhra Pradesh, som ligger i den østlige del af Indien. Det skriver BBC.
Indien er notorisk kendt for sine drabelige togulykker. Så sent som i juni omkom 275 mennesker og næsten 1.000 pådrog sig skader, da et passagertog med 130 kilometer i timen kolliderede med et stillestående godstog.
Den indiske premierminister Narendra Modi kritiseres for at være medskyldig i de mange togkatastrofer. For mange penge, mener kritikere, bruges på højhastighedstog, mens vedligeholdelse af gamle tog og skinner ikke prioriteres højt nok.
De indiske myndigheder rapporterer, at søndagens ulykke skyldes en menneskelig fejl.
1 år siden
-
16:29
Pro-russisk politiker skudt i Ukraine
Ukrainske Oleg Tsaryov, som har været på flugt fra Ukraine, siden han i 2014 åbent støttede Ruslands invasionen af Krim-halvøen, er i morges blevet ramt af to skud. Han er stadig i live, men hårdt såret, rapporterer Reuters.
Tsaryov er forhenværende medlem af det ukrainske parlament, hvor han indtil 2014 fungerede som talsperson for Novorossiya, et politisk parti for russisk-venlige separatister i det østlige Ukraine. Tsaryov har siden 2014 været pålagt EU-sanktioner, efter at han samme år udråbte Den Føderative stat Nyrusland som en selvstændig stat.
Staten var på papiret en sammenslutning mellem Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk, men blev allerede i 2015, efter blot ét års eksistens, nedlagt, da de store byer i området ikke tilsluttede sig.
Ifølge Den Amerikanske Efterretningstjeneste var Tsaryov en potentiel kandidat til at lede Ukraine, hvis det var lykkedes russerne at invadere Kyiv.
Det er stadig uvist, hvem der står bag angrebet.
-
14:08
Afghansk aktivist løsladt: Kæmper videre for kvinders uddannelse
Taliban har ifølge NPR løsladt en afghansk aktivist, der arbejdede for kvinders og pigers ret til uddannelse i Afghanistan. Aktivisten Matiullah Wesa har siddet syv måneder i fængsel, inden han blev løsladt torsdag den 26. oktober.
Wesas fængselsdom har tilsyneladende ikke fået ham til at ændre holdning. Efter sin løsladelse udtalte han, at han vil fortsætte med at kæmpe for kvinders ret til uddannelse.
Efter Taliban i 2021 tog magten over Afghanistan er det blevet ulovligt for piger og kvinder at gå i skole efter sjette klasse. Talibans havde ellers lovet en mere moderat og lighedsbaseret tilgang til uddannelse, men de gode intentioner er langsomt forsvundet.
-
10:07
Sudan: Paramilitær gruppe erobrer provinshovedstad
Byen Nyala, som er hovestad i den sudanske provins Syd-Darfur, er angiveligt blevet erobret af den halv-militære gruppe RSF (Rapid Support Forces), skriver BBC.
Før borgerkrigen mellem RSF og det regulære militær brød ud i april, var Nyala hjem for mellem en halv og en hel million indbyggere. Dertil kom titusindvis af internt fordrevne fra tidligere konflikter. Siden borgerkrigen blev indledt er 600.000 – 700.000 flygtet, anslås det.
Store dele af byen ligger i ruiner, der ligger døde på gaderne, og ifølge rapporter plyndrer RSF-soldater private hjem. Alligevel er der angiveligt indbyggere, som fejrer RSF’s sejr – fordi de håber, at det vil få volden til at stoppe.
RSF begyndte som en milits i Darfur-regionen, som er delt op i fem delstater. Hele regionen har været i humanitær krise siden 2003 på grund af kampe mellem forskellige væbnede grupper, som har sendt hundredetusinder på flugt og forårsaget enorme ødelæggelser.
Erobringen bliver en del af bagtæppet for nye forhandlinger mellem krigens to parter, som skal foregå i den saudiarabiske by Jeddah i de kommende dage. Tidligere forhandlinger har ført til aftaler om våbenhviler, som dog er blevet brudt igen og igen.
1 år siden
-
17:27
Meta lukker populær Palæstina-profil på Instagram
Den populære Instagramprofil Eye on Palestine var pludselig forsvundet, da brugere onsdag den 25. oktober forsøgte at tilgå siden. I stedet blev de mødt med beskeden “Beklager, denne side er ikke tilgængelig”, skriver det amerikanske medie NBC.
Eye on Palestine, der havde mere end seks millioner følgere, postede primært indhold om Gaza, herunder voldsomme billeder og videoer, der viste overgreb mod palæstinensere i den krigsramte zone. Backup-kontoen, @eye.on.palestine2, ser også ud til at være lukket ned onsdag.
Meta, der både ejer Instagram og Facebook, møder nu kritik for at lukke for pro-palæstinensiske konti og stå bag såkaldt shadowbanning. Begrebet dækker, når et socialt medie mindsker synligheden af et opslag uden at underrette brugeren.
En talsperson fra Meta har sagt, at virksomhedens sikkerhedspersonale havde opdaget et potentielt forsøg på at hacke konti som Eye on Palestine, og at det var grunden til, profilerne blev lukket.
Han understreger også, at det under ingen omstændigheder handler om at lukke for offentlighedens adgang til profilens indhold, men udelukkende skyldes problemer med sikkerheden.
-
16:21
Oprørsgruppe dræber 26 civile i DR Congo
I det østlige DR Congo tager urolighederne til. I går blev 26 civile slået ihjel, da oprørsgruppen Allied Democratic Forces, som er affilieret med Islamisk Stat, indtog byen Oicha i DR Congos North Kivu-provins, skriver Africa News.
Der er stadig usikkerhed om flere omstændigheder ved angrebet, men massakren fandt sted i et område, hvor forskellige oprørsgrupper og det congolesiske militær med hjælp fra mindre militser i årevis har ligget i kamp.
Ifølge OCHA, FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, har konflikten nær byerne Rutshuru og Masisi sendt 200.000 mennesker på flugt siden den 1. oktober. Oven på det seneste angreb satte demonstranter ild til adskillige køretøjer, der tilhører humanitære udviklingsorganisationer.
”Vi har ikke brug for humanitær hjælp, vi har brug for sikkerhed,” udtalte en af demonstranterne til Africa News.
-
14:33
Oplysningspulje oversvømmet af ansøgninger
OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje – har to millioner kroner til uddeling i efteråret, men ved ansøgningsfristens udløb er der kommet ansøgninger for tilsammen 12,8 millioner kroner. Det skriver CISU og Fonden Roskilde, som i fællesskab administrerer puljen.
Jeef Bech, der er sekretariatsleder i CISU, glæder sig over den store interesse for puljen. Han er dog bekymret over, det store antal ansøgere som sandsynligvis vil få afslag, selvom bevillingsudvalget vurderer, at ansøgningen er støtteværdig.
Det store interesse betyder, at retningslinjerne for puljen bliver revideret, fortæller Jeef Bech.
”Hovedformålet forbliver det samme, så potentielle ansøgere kan godt arbejde videre med overordnede idéer til projekter, der skaber viden, holdning og handling om global udvikling til neutrale danskere. Men vi anbefaler, at de venter med at skrive ansøgninger til april-runden 2024, til de har set de opdaterede retningslinjer,” siger han.
På grund af de mange ansøgninger kan ansøgerne først forvente svar midt i januar 2024.
-
13:15
Imran Khan tiltalt for at lække statshemmeligheder
Pakistans tidligere premierminister Imran Khan blev mandag tiltalt i en sag om læk af fortrolige dokumenter. Det udtaler anklageren Shah Khawar fra landets nationale efterforskningsagentur ifølge nyhedsmediet Deutche Welle.
Også den tidligere udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi, der er næstformand i Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), er blevet tiltalt.
Sagen drejer sig om læk af et fortroligt diplomatisk telegram, som ifølge Khan beviser, at USA med støtte fra Pakistans militær medvirkede til, at han sidste år blev væltet som premierminister.
Ifølge Deutche Welle er sagen langt mere alvorlig end Khans korruptionssag fra august. Her fik Khan tre års fængsel for ulovligt at have videresolgt gaver, han havde modtaget som premierminister. Dommen blev nogle uger senere ophævet af Pakistans domstol.
71-årige Khan har dog siddet fængslet siden, mens han efterforskes i den aktuelle sag, som potentielt kan koste ham 14 år bag tremmer eller i værste fald en dødsdom.
-
11:59
Koalaer får ny nationalpark i Australien
Etableringen af nationalparken Great Koala National Park er godt nyt for koalaerne i Australien, som længe været under stort pres, skriver Verdensnaturfonden, WWF, i en pressemeddelelse.
Under Australiens voldsomme skovbrande og efterfølgende oversvømmelser i 2019 og 2020 blev 61.000 af de omtrent 100.000 koalaer, der af eksperter vurderes at være tilbage i verden, påvirket. Koalaerne pådrog sig blandt andet brandsår, røgforgiftning og stresstraumer, og derfor anlægges nu en ny naturpark for at passe på det truede dyr.
Great Koala National Park, som skal ligge på den australske østkyst mellem Brisbane og Sydney, forventes at slå dørene op for første gang i 2025.
1 år siden
-
16:13
Højesteret fjerner krav om sterilisering ved juridisk kønsskifte
Onsdag har Japans højesteret dømt, at en lov, der påbyder transpersoner at få fjernet deres kønsorganer inden et juridisk kønsskifte, er i strid med forfatningen, skriver AP. Afgørelsen bliver mødt med jubel både i Japan og internationalt, hvor LGBTQ+-organisationer ad flere omgange har kritiseret kravet for at være transfobisk.
Loven, der blev vedtaget i 2004, kræver, at personer, der ønsker at skifte køn juridisk, får fjernet kønsorganerne fra det køn, de ønsker at skifte væk fra. Så hvis en person, der blev født som kvinde, ønskede at skifte køn, ville vedkommende først skulle få taget sine æggestokke ud.
Søgsmålet, der nu er blevet afgjort ved højesteret, blev anlagt i 2020 af en anonym person. Vedkommende har angivet, at loven “pålægger store fysiske og økonomiske byrder samt overskrider forfatningens beskyttelse af lige rettigheder”.
Tidligere på måneden vandt Japans LGBTQ+-bevægelse en anden sejr, da en familieretsdomstol accepterede en anmodning om at skifte køn uden at kræve de ellers lovpligtige operationer.
-
14:36
EU tager de første skridt mod sanktioner i Niger
Næsten tre måneder efter militærkuppet i Niger har EU’s Ministerråd vedtaget en rammeaftale, der gør det muligt for unionen at indføre sanktioner mod de ansvarlige bag kuppet.
Aftalen, der blev annonceret i mandags, betyder, at EU kan sanktionere individer, der ”er ansvarlige for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Niger, underminerer forfatningen, demokratiet, retsstaten, eller begår seriøse brud på menneskerettighederne eller folkeretten i Niger,” lyder det i en pressemeddelelse fra EU. EU vil blandt andet kunne indefryse økonomiske ressourcer og indføre rejseforbud mod for eksempel medlemmer af Nigers militærjunta.
Læs også: Forstå opgøret med den franske indflydelse i Vestafrika
”EU har fra begyndelsen fordømt kuppet i Niger på det stærkeste. Med dagens beslutning styrker EU sin støtte til ECOWAS’ indsats og sender en klar besked: Militærkup kommer med en pris,” siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
Den vedtagne rammeaftale tager højde for, at der fortsat skal kunne ydes humanitær bistand til Nigers borgere. EU har selv fortsat sit humanitære engagement i Niger, selvom det økonomiske og militære samarbejde med Nigers regering er suspenderet efter kuppet.
-
12:03
Kina fyrer forsvarsminister
Li Shangfu er ikke længere Kinas forsvarsminister. Det skriver Reuters, efter at Shangfu ikke er blevet set i offentligheden de seneste to måneder.
Fyringen af forsvarsministeren er den seneste i en længere række afskedigelser i toppen af det kinesiske militær og sikkerhedsvæsen. I august blev to militærgeneraler fra landets militære eliteenhed afskediget i en fyringsrunde, som BBC kaldte den største uplanlagte rystelse i Beijings militære ledelse i næsten et årti.
De kinesiske myndigheder har ikke begrundet Shangfus fyring, og hans afløser er i skrivende stund endnu ikke fundet.
Kina er derfor uden forsvarsminister, når landet senere på ugen afvikler Beijing Xiangshan Forum, som er et multilateralt dialogforum for asiatiske sikkerheds- og forsvarsanliggender, hvor en lang række internationale forsvarsministre forventes at deltage.
-
11:51
Oppositionsparti brugte Zambias uafhængighedsdag på magtkamp
I går fejrede Zambia fødselsdag. Den 24. oktober markerede nemlig, at det var nøjagtigt 59 år siden, landet i det sydlige Afrika erklærede sig som en selvstændig nation og brød med den britiske kolonimagt.
Men for Zambias største oppositionsparti, Patriotic Front (PF), der dannede regering fra 2011-2021, gik dagen ikke med fejringer. I stedet blev partiets ekstraordinære generalforsamling brugt på interne magtkampe, skriver Zambian Observer.
Her udnævnte PF-medlemmet Miles Sampa nemlig sig selv til partiets nye formand, men bare få timer senere udsendte PF’s vicepræsident en pressemeddelelse, der bortviste Sampa fra partiet. Der er således i skrivende stund uvished om, hvem Zambias oppositionsleder egentligt er.
Læs også: Zambias paranoide præsident gambler – igen – med landets ry
Efter tidligere præsident Edgar Lungu trådte tilbage fra posten som partiformand i 2021, er oppositionspartiet splittet i to fraktioner, der bekæmper hinanden.
1 år siden
-
16:28
Grønland åbner repræsentation i Kina
Kina og Grønland har officielt indgået diplomatiske forbindelser, da en Grønlandsk repræsentation åbnede i Beijing den 23. oktober, skriver avisen Sermitsiaq. Landsstyremedlem for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, stod for åbningen på vegne af den grønlandske regering, hvor også repræsentanter fra den kinesiske regering og ledere fra den grønlandske fiskerisektor deltog.
Grønlands fiskerisektor står for over 90 procent af landets samlede eksport, og repræsentationen i Kina skal især sikre og skabe nye handelsforbindelser mellem det vigtige erhverv og det kinesiske marked.
”Fiskerisektoren er en uvurderlig del af Grønlands økonomi, men også sårbar over for klimaforandringer,” udtaler Vivian Motzfeldt.
Allerede i 2021 begyndte arbejdet med at etablere en grønlandsk repræsentation i Kina, men på grund af COVID-19-pandemien blev åbningen udskudt.
