Tid: 21/11/2023 08:15 til 21/11/2023 09:30

Sted: Store Sal, Vartov, Farvergade 27, KBH K

Arrangør: Oxfam Danmark

Oxfam Morning Brief: Klimaretfærdighed – en planet for de 99%

Mød os til en kop kaffe, en smørcroissant og en tankevækkende præsentation af Oxfam Danmarks nyeste klimarapport.
I dagens anledning har vi inviteret Franciska Rosenkilde fra Alternativet, Ulla Blatt Bendtsen fra Klimarådet og Salam El Youssef fra Den Grønne Ungdomsbevægelse til debat om, hvilke store udfordringer klimauligheden medfører, og hvad vi i de rige lande kan og bør gøre for at udligne uligheden.

Det hele foregår:
TIRSDAG DEN 21. NOVEMBER KL.8.15-9.30 I STORESAL PÅ KULTURHUSET VARTOV, FARVERGADE 27, 1463 KØBENHAVN K.

Siden 1990’erne har den rigeste 1% brændt dobbelt så meget kulstof af som den nederste halvdel af menneskeheden. Mens de rigeste er de største forurenere, er det de fattigste områder som rammes hårdest at klimaforandringerne. Med COP28 lige om hjørnet, har vi igen mulighed for at adressere ekstrem ulighed og klimakollaps og sammen skabe en planet til gavn for de 99%.
Kom og hør mere!

TILMELD DIG EVENTET HER.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet, så vi har god kaffe og lækre croissanter nok til alle. Arrangementet afvikles på dansk.

– OXFAM MORNING BRIEFS –
Følg Oxfams arbejde og nyeste rapporter gennem event-serien Oxfam Morning Briefs. Skænk dig en kop varm kaffe, snup en croissant, og begynd din dag med et spændende oplæg om nogle af tidens mest presserende emner.