1 år siden
-
11:36
Javier Milei vinder jordskredssejr i Argentina
Argentinerne har valgt den kontroversielle højrefløjskandidat Javier Milei som landets næste præsident. Eksperterne havde spået et tæt valg, men det blev tværtimod en jordskredssejr til Milei, der overbevisende slog den siddende økonomiminister, Sergio Massa, med 56 procent af stemmerne mod Massas 44 procent.
Milei, som er selverklæret anarkokapitalist, er blandt andet gået til valg på at udskifte Argentinas pesos med amerikanske dollar og nedlægge nationalbanken. Hans kritisk af det traditionelle politiske system og flamboyante stil har fået flere til at sammenligne ham med Donald Trump.
Læs også: En apatisk argentinsk befolkning går til valg
”I dag er begyndelsen på slutningen af Argentinas nedtur. I dag vender vi et nyt blad og vender tilbage til en vej, vi aldrig skulle have forladt,” sagde Milei ifølge Buenos Aires Herald i sin vindertale søndag aften.
”Vi har brug for drastiske forandringer. Der er ikke tid til gradvise ændringer, til lunkne tiltag, til lappeløsninger.”
Mileis støtter håber, at en radikalt anderledes tilgang til Argentinas økonomiske politik kan bringe landet på ret kurs efter flere år med tårnhøj inflation og stigende fattigdom.
1 år siden
-
17:13
Før krigen var Hamas dybt upopulære i Gaza
Det store flertal af borgere i Gaza var ikke glade for Hamas – før krigen. Om det er anderledes nu, ved man ikke. Det amerikanske magasin Foreign Affairs offentliggjorde i sidste måned resultatet af en meningsmåling, som blev foretaget i Gaza og på Vestbredden og afsluttet dagen inden Hamas’ brutale angreb på israelere den 7. oktober.
Det store flertal støttede ikke Hamas, de var frustrerede over de militantes ineffektive styre, den dårlige økonomi og korruptionen. De fleste deler heller ikke Hamas’ mål om at udradere Israel, men foretrækker en to-statsløsning.
Men, skrev Foreign Affairs den 25. Oktober, tilslutningen til de militante er vokset under tidligere israelske militære aktioner.
De seneste tal viser, at 67 procent havde absolut ingen eller lidt tiltro til Hamas, blot 29 procent havde enten meget eller en del tiltro til bevægelsen. I gruppen med stor tiltro til Hamas, den mindste gruppe af alle, var der cirka dobbelt så mange unge som ældre.
Det er værd at bemærke, at hvis der var valg nu, ville 24 procent stemme på Hamas’ leder, men endnu færre, nemlig 12 procent på Abbas, lederen af det palæstinensiske selvstyre, som lidt over halvdelen betegner som en byrde for det palæstinensiske folk, og som to ud af tre synes skal gå af. 30 procent ville slet ikke stemme.
Gazas befolkning var ikke kun frustrerede over deres egen ledelse, men hele den palæstinensiske ledelse, da meningsmålingen blev foretaget.
1 år siden
-
15:52
Nepal forbyder TikTok
Nepals regering har besluttet at indføre et forbud mod TikTok. Minister for kommunikationsteknologi, Rekha Sharma, begrundede beslutningen med, at appen ”forstyrrer den sociale harmoni og ødelægger familiestrukturer og sociale relationer.”
Nepal har for nyligt skærpet kravene til sociale medier, der ønsker at have adgang til det lille sydasiatiske land. Selskaberne bag de sociale medier skal have kontorer i Nepal, betale skat og overholde landets love.
Beslutningen om at forbyde TikTok bliver dog kritiseret af oppositionspolitikeren Pradeep Gyawali, der mener, at sociale medier bør ”reguleres, ikke forbydes,” skriver Reuters. TikTok har ikke selv kommenteret på beslutningen.
I Danmark har ansatte i en lang række offentlige institutioner forbud mod at bruge TikTok på deres arbejdstelefoner. Årsagen er bekymring for, at TikTok – der er ejet af kinesiske ByteDance – kan misbruges af de kinesiske myndigheder til at skaffe sig adgang til data fra brugernes telefoner.
-
14:49
UK fortsætter med asylplaner i Rwanda trods højesteretsdom
Onsdag afviste Storbritanniens højesteret den britiske regerings planer om at deportere asylansøgere til Rwanda. Et enigt dommerpanel fandt, at der er en reel risiko for, at deporterede flygtninge kan blive vurderet forkert i Rwanda eller sendt tilbage til deres hjemlande, hvor de risikerer forfølgelse – i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dommen har dog ikke fået premierminister Rishi Sunak til at lægge planerne på hylden. Hans regering planlægger nu at fremlægge en ny lov, der skal tilsidesætte Højesterettens afgørelse og gøre det muligt at fuldføre planerne om asylcentre i Rwanda.
Det har skabt røre i parlamentet, hvor der ikke er ensidig opbakning blandt Rishi Sunaks konservative partifæller til idéen om at gå bag om domstolene, skriver The Guardian. De midtsøgende konservative opfordrer til at genoverveje Rwandaplanen, mens de mere yderligtgående opfordrer til at ignorere både domstole og konventioner.
”Vi tror på, at vi arbejder på at fuldføre offentlighedens ønsker, og vi er sikre på, at parlamentet vil respektere det,” siger en talsmand fra regeringen om det fortsatte arbejde med at realisere planerne om asylcentre i Rwanda.
-
12:58
Kenyas Højesteret blokerer nyt forsøg på at sende politi til Haiti
Torsdag har Højesteretten i Kenya igen blokeret for en mission, der med FN’s godkendelse skal sende omkring 1.000 politibetjente fra det afrikanske land til kriseramte Haiti. Det skete i kølvandet på, at parlamentet nogle timer forinden havde godkendt præsident William Rutos plan, skriver ABC News.
I oktober skød Højesteretten missionen til hjørne for første gang, da dommerne er ved at vurdere, om missionen er grundlovsstridig. Efter planen vil retten nå frem til en beslutning den 26. januar, men det ville regeringen i Kenya altså ikke vente på.
Tidligere præsidentkandidat og kritiker af regeringen, Ekuru Aukot, kalder regeringens forsøg på at omgå højesteret for et “aggresivt” brud på magtens tredeling.
Fortalerne for præsident Rutos mission til Kenya siger, at Kenya har en moralsk forpligtelse til at hjælpe Haiti, hvor kriminelle bander har indtaget en dominerende plads i samfundet, der kæmper med flere samtidige kriser. Modstanderne anfører, at regering ikke har løst landets egne sikkerhedsudfordringer endnu.
Læs også: Skeptiske eksperter: Kan kenyanske betjente bremse Haitis brutale bander?
“Hvor er fornuften i at sende 1.000 politibejtente til Haiti, når kenyanere dør, mangler beskyttelse og hjælp fra deres betjente?” spurgte oppositionspolitikeren Rozzah Buya ved en debat i parlamentet.
1 år siden
-
11:28
Danmarks ambassade i Tanzania bliver ikke lukket
Det er nu endeligt bestemt, at den danske ambassade i Tanzania ikke lukker, sådan som det tidligere er besluttet, hedder det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Herudover har regeringen besluttet, at åbne nye ambassader i Moldova, Bosnien-Hercegovina og Malaysia i 2024.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”De nye ambassader skal give Danmark en stærkere tilstedeværelse i de østlige frontlinjestater, på Balkan og hos centrale globale partnere. Verden er blevet mere usikker og uforudsigelig, så vi har brug for at opbygge nye alliancer. Det kræver, at vi har danske diplomater på jorden flere steder i verden.”
Ambassader i Malaysia og Tanzania vil ifølge udenrigsministeriet være vigtige brikker i regeringens ambition om at opbygge nye partnerskaber med lande uden for Vesten. Den danske ambassade i Tanzania vil også kunne sikre centrale perspektiver og bidrag til arbejdet med regeringens Afrika-strategi, som ventes lanceret til næste år. Danske virksomheder har desuden en stærk tilstedeværelse i Malaysia med omkring 100 danske datterselskaber.
1 år siden
-
13:10
Verdens kaskelothvaler får deres første reservat
Næsten 800 kvadratkilometer på Dominicas vestkyst bliver nu et sikkert sted for et af klodens største pattedyr. Kastekelothvalen er kategoriseret som ‘sårbar’ på IUCN’s rødliste, og det har fået den lille caribiske østat til at afsætte et område til reservat, hvor hvalerne yngler og jager byttedyr som fisk, hajer og blæksprutter, meldte regeringen ifølge AP ud mandag den 13. november.
“Vi vil sørge for, at de her majestætiske og meget intelligente dyr er i sikkerhed og kan fortsætte med at holde vores farvand og klima sundt,” lyder det fra Dominicas premierminister Roosevelt Skerrit.
At beskytte verdens kaskelotter vil nemlig også tælle positivt i det store klimaregnskab. Hvalernes lukker ned for ikke-vitale kropsfunktioner som deres afføringssystem, når de dykker. Oppe ved overfladen opstår plankton-kolonier i nærheden af den næringsrige afføring, og de små organismer binder CO2, som de hiver ned til havbunden, når de dør.
Det er dog begrænset, hvor stor en effekt på klimaet, det nye reservat får. Kun omkring 500 kaskelothvaler bor i vandene ud for Dominica, mens den samlede bestand i verdens have tæller op mod 800.000 kaskelotter.
-
12:38
Afghanistan jubler: Kommercielle fly tilbage efter mere end to års fravær
Der blev klippet snor, uddelt kage og holdt taler på landingsbanen, da et Flydubai-fly tidligere på dagen landede i Kabuls Internationale Lufthavn. Det viser en video, som det afghanske medie TOLOnews har publiceret på X.
Modtagelsen af Flydubai-flyet er en glædelig nyhed i Afghanistan. Det er nemlig første gang siden Talibans magtovertagelse i august 2021, at et kommercielt, udenlandsk fly lander i Afghanistan.
Haji Sader Khail, formanden for Det Afghanske Erhvervsråd i De Forenede Arabiske Emirater, siger til TOLOnews, at Flydubai snart ”vil øge sine flyvninger”, og at også Air Arabia inden længe vil flyve til Kabul.
Flydubai vil i de næste uger foretage to daglige flyvninger fra Kabul, inden man fra starten af december vil opskalere til fire daglige flyvninger fra den afghanske hovedstad.
Ifølge unavngivne kilder vil også Turkish Airlines snart indlede flyvninger til Afghanistan.
-
12:35
Ny rapport: Asiatiske økonomier skal opprioritere vind- og solenergi
Ifølge en ny rapport fra den tyske tænketank Agora Energiewende skal ni asiatiske lande opskalere brugen af bæredygtig energi.
Rapporten undersøgte de nationale energiplaner i Japan, Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Filippinerne, Thailand, Pakistan, Bangladesh og Taiwan, mens Kina og Indien, Asiens største C02-udledere, ikke indgik i rapporten.
Sol- og vindenergi udgør i dag mindre end seks procent af de undersøgte landes samlede energiforbrug. Ifølge rapporten skal tallet nærme sig 50 procent inden 2030, hvis målsætningen om at forhindre overskridelse af den kritiske tærskel på 1,5 grader, som verdens lande har forpligtet sig til i Parisaftalen, skal opfyldes.
Agora Energiewende skriver desuden i rapporten, at de ni asiatiske nationer alle er afhængige af fossile brændstoffer, og at landenes faktiske energiplaner ikke er i overensstemmelse med de ambitiøse klimaløfter, som regeringerne har annonceret.
-
11:26
Indien: 40 arbejdere stadig fanget i tunnel
Redningsaktioner er i fuld gang i det nordlige Indiens Uttarakhand-stat, efter at en underjordisk tunnel kollapsede søndag morgen. 40 arbejdere har siden befundet sig i tunnelen, skriver IndiaToday.
Mændene i tunnelen er både raske og ved godt mod, siger de lokale myndigheder. De får leveret mad, vand og ilt igennem et rør og er regelmæssig i kontakt med embedsmænd fra regionen, der opdaterer dem på situationen.
Det var forventet, at redningsaktionerne ville være fuldendt tirsdag aften, men endnu et jordskred har besværliggjort arbejdet.
Tunnelen – som i sidste ende skal udmønte sig i en motorvejstunnel – er en del af den travle Char Dham-rute og indgår i et storstilet infrastrukturprojekt, som skal forbinde forskellige hinduistiske pilgrimsruter.
-
10:34
Dansk støtte til Nigeria: Giver fem millioner kroner til forebyggelse af menneskehandel
Udenrigsministeriet har tidligere på morgenen annonceret, at Danmark støtter civilsamfundsgruppen Media Coalition & Awareness to Halt Trafficking (MeCAHT) med fem millioner kroner. MeCAHT arbejder for at reducere menneskehandel blandt udsatte grupper i Nigeria, Sydafrika og Europa.
Pengene, som Danmark nu sender afsted mod Nigeria, er målrettet oplysningskampagner, herunder informationsvideoer og radioindlæg, som skal nå potentielle ofre for menneskehandel i det store vestafrikanske land.
Det estimeres af Udenrigsministeriet, at 750.000 til 1.000.000 nigerianere hvert år udsættes for menneskehandel.
1 år siden
-
16:02
Tæt kamp om Liberias præsidentpost
I dag, tirsdag den 14. november, går liberianerne til stemmeurnerne. De skal afgøre, om nuværende præsident og tidligere fodboldstjerne George Weah får lov til at blive på posten, eller om hans udfordrer, tidligere vicepræsident Joseph Boakai, skal tage over.
I præsidentvalgets første runde, der fandt sted i oktober, var det kun 7000 stemmer, der adskilte de to kandidater. Runden var desuden præget af rygter om valgsvindel og voldelige sammenstød mellem de forskellige oppositionspartiers støtter. Ingen kandidat fik over 50 procent af stemmerne, hvilket nødvendiggjorde en anden, afgørende valgrunde.
Ved sidste valg i 2017 var det også Weah og Boakai, der var oppe mod hinanden. Her løb Weah med sejren med 61 procent af stemmerne, båret frem af sin status som fodboldikon og løfter om at bekæmpe korruptionen i det vestafrikanske land.
Ifølge BBC forventes der en høj valgdeltagelse. Det er det fjerde valg i Liberia siden borgerkrigens afslutning for over 20 år siden.
-
13:37
Sydkorea frygter Hamas-agtigt angreb fra Nordkorea
Da Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeol forleden mødtes med USA’s forsvarsminister Lloyd Austin, opfordrede den sydkoreanske præsident den amerikanske forsvarsminister til at være på vagt over for nordkoreanske angreb, herunder ”Hamas-lignende overraskelsesangreb”. Det skriver BBC.
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober har politiske ledere i Sydkorea påpeget, at Nordkorea kunne udføre et tilsvarende angreb mod nabolandet i syd.
Flere analytikere tvivler dog på, at Nordkorea har i sinde at iværksætte et Hamas-lignende angreb mod Sydkorea. Ifølge Cho Seong Ryul, Professor i Militærstudier ved Kyungnam University, har Nordkorea ”intet incitament til at gå i krig lige nu.” Ifølge professoren har Nordkoreas militærstrategi i de seneste år i højere grad fokuseret på at udvikle atomvåben og missiler, og derfor synes et Hamas-lignende angreb på landjorden urealistisk.
Det er 13 år siden, at Nordkorea sidst angreb Sydkorea. Dengang dræbte nordkoreanske soldater mindst fire sydkoreanere under en beskydning af Yeonpyeong-øen, der ligger i farvandet mellem de to lande.
-
13:34
Sydafrika: Højesteret baner vejen for delt barselsorlov
Som det første land på det afrikanske kontinent vil Sydafrika nu indføre delt barselsorlov. Det står klart, efter at den sydafrikanske højesteret for nyligt vedtog, hvad der ifølge The Guardian bør betegnes som en potentielt ”skelsættende lov”.
Tidligere har sydafrikanske mødre haft krav på fire måneders barsel, mens landets fædre blot har været tilladt 10 dages arbejdsfri i selskab med deres nyfødte. Den ny lovgivning lægger op til, at Sydafrikas forældre selv kan fordele fire måneders barsel imellem sig.
Hjemme i Sydafrika er nyheden om delt barselsorlov blevet modtaget særdeles positivt. I det sydafrikanske medie Daily Maverick kan man læse, at lovgivningen har “potentiale til at omforme samfundsnormer, fremme ligestillingen og sikre, at børns tarv altid er i højsædet.”
Sydafrikas parlament har nu to år til at finpudse og formulere lovgivningen, før den kan træde i kraft.
1 år siden
-
16:51
Indien forbyder fyrværkeri til festival og får renere luft
I går fejrede Indien den årlige Diwali-festival, der også er kendt som hinduernes lysfestival. Normalvis forbindes Diwali med fyrværkeri, levende lys og alverdens søde sager.
I år forløb festivalen dog en smule anderledes. Den indiske højesteret havde nemlig forud for festivalen forbudt fyrværkeri i alle dele af det store land. Og det kan mærkes i luften. De indiske myndigheder har mandag registreret den bedste luftkvalitet under de seneste otte års Diwali i hovedstaden, New Delhi, rapporter IndiaToday.
Det er dog ikke alle indere, der har været lige begejstrede for nyheden om den renere luft. Oppositionspolitikeren Kapil Mishra kalder på det sociale medie X forbuddet for uvidenskabeligt, ulogisk og diktatorisk:
”Det er tåbeligt at give fyrværkeri skylden for forurening. Hvis der er forurening fra fyrværkeri, så ville Gaza have den højeste forurening i verden. Bekæmp forurening – ikke børns fyrværkeri.”
-
16:00
Præsidentvalg i Argentina: 10 millioner vælgere skal finde sig en ny kandidat
Når argentinerne på søndag flokkes til valgurnerne for at vælge landets næste præsident, står blot to navne på stemmesedlerne. Det drejer sig om den siddende, stærkt kritiserede økonomiminister Sergio Massa, som dyster mod den karismatiske højrefløjspolitiker, Javier Milei.
Søndagens præsidentvalg er den anden og afgørende valgrunde.
Læs også: En apatisk argentinsk befolkning går til valg
Ved første valgrunde den 22. oktober var stemmerne bredt fordelt mellem flere kandidater. Sergio Massa modtog 36 procent af stemmerne over for Javier Mileis 30 procent, mens den konservative Patricia Bullrich blev valgets store taber med 24 procent af stemmerne.
Jævnbyrdigheden ved første valgrunde betød, at mange vælgere – ifølge Reuters mere end 10 millioner argentinere – hverken satte kryds ved Massa eller Milei og derfor nu er til fals for de to duellanters intense valgkampagner, som forventes at nå sit klimaks i denne uge.
Valgets vigtigste samtaleemne er økonomi. Argentina er løbet tør for valutareserver, og inflationen i landet forventes at nå 200 procent inden årets udgang.
-
14:20
Flere døde i protester for bedre løn til ansatte i tøjindustrien
I alt fire mennesker er døde efter protester mod lønforholdene i Bangladeshs tøjindustri. Arbejdere og syersker strejker og kræver en større lønstigning, end den regeringen har planlagt, og det har siden slutningen af oktober ledt til flere demonstrationer og sammenstød med politiet, skriver The Strait Times.
I Bangladesh er det staten, der hvert femte år fastsætter mindstelønnen i samarbejde med repræsentanter fra industrien, fagforeningerne og løneksperter. Regeringen har i år foreslået at hæve mindstelønnen fra cirka 525 kroner om måneden til godt 790 kroner, men de strejkende arbejdere kræver en månedsløn på omtrent 1450 kroner for at opveje inflation og dyrere leveomkostninger.
I protest mod den lave lønstigning er flere tusinde arbejdere udvandret fra deres arbejde på fabrikkerne, og de har lavet vejafspærringer og arrangeret protester, der i flere tilfælde har udviklet sig voldeligt. Tre er døde af kvæstelser i forbindelse med demonstrationerne, mens en fjerde – en kun 26-årig kvinde – døde efter at være blevet ramt af skud fra politiet.
Tøjindustrien dominerer økonomien i Bangladesh, hvor den står for 85 procent af den årlige eksport. Der er omtrent 3500 tøjfabrikker i Bangladesh med fire millioner ansatte, hvoraf langt de fleste er kvinder. Kendte mærker og virksomheder, blandt andet Levi’s, H&M og Bestseller-koncernen, får produceret varer her.
-
11:35
Kenyanerne får fri til at plante træer
De fleste kenyanere får en lidt anderledes start på ugen denne mandag. Kenyas regering har nemlig erklæret den 13. november for national træplantningsdag, så i stedet for at gå i skole og på arbejde opfordres kenyanerne til at bruge dagen på at plante mindst to træer.
Regeringen stiller 150 millioner træer gratis til rådighed for offentligheden, og håbet er at plante mere end 100 millioner træer på én dag. Træplantningsdagen er en del af regeringens plan om at plante 15 milliarder træer i Kenya inden 2032 som en del at landets klimaindsats.
”Borgere i hele landets forventes at plante træer som et patriotisk bidrag til den nationale indsats for at redde vores land fra klimaforandringernes ødelæggende virkninger,” skrev indenrigsminister Kithure Kindiki på det sociale medie X i sidste uge, da initiativet blev offentliggjort.
Træplantningsdagen er generelt blevet taget godt imod, selvom miljøaktivist Teresa Muthoni påpeger over for BBC, at mange kenyanere ikke har råd til at tage fri for at plante træer, når der samtidig skal mad på bordet.
1 år siden
-
14:14
Udvidet naboskabsprogram godkendt – men med forbehold
Danmarks udviklingsbistand til EU’s nabolande mod øst skal udvides ganske betragteligt. Det annoncerede regeringen med sit finanslovsudspil for 2024 i august. 1,25 milliarder kr. ønsker regeringen frem til og med 2026 at afsætte til det såkaldte Naboskabsprogram, der dækker landene Ukraine, Georgien, Moldova, Belarus, Armenien og Aserbajdsjan.
Programmet støtter blandt andet håndtering af konflikter, humanitære formål, reformer, der kan forberede lande på integration i EU, og demokratiske institutioner.
I oktober var det udvidede program omkring Udviklingspolitisk Råd, der havde mange roser til programmet, og da også indstillede programmet til ministerens godkendelse, men godkendelsen var ledsaget af et forbehold: Rådet var bekymret over, at programmet sender en stigende del af den danske udviklingsbistand til europæiske lande, en udvikling, der forstærkes af den stærkt stigende støtte til Ukraine i disse år. Hvis ikke det skal gå ud over fattige lande, så skal udviklingsbistanden tilføres ekstra midler, bemærkede Rådet.
-
14:12
Pakistan: Giftig røg påvirker titusindvis af pakistanere
Skoler, offentlige parker og markeder er midlertidigt lukkede i Pakistans kulturhovedstad, Lahore, hvor der bor 11 millioner mennesker. Det skriver AP News.
Lukningerne skyldes, at luftforureningen i byen nu er nået et niveau, hvor det udgør en sundhedsrisiko for borgerne blot at bevæge sig udenfor. Eksperter siger dog, at afbrændingen af afgrøder er blandt de største miljøsyndere i byen.
En læge ved navn Salman Kazmi fra Lahores største hospital siger til AP News, at byens indbyggere bør ”bære masker og blive hjemme (…) for at undgå at blive kørt på hospitalet med luftvejsrelaterede sygdomme, infektioner i øjnene og hudsygdomme”.
Lahore er i flere år blevet betegnet som verdens mest forurenede by.
-
14:11
2029 kan blive slutdato for bistand til Kina
Der har været så meget fart på den økonomiske vækst i Kina de seneste mange år, at det har ført til spekulationer om, hvorvidt kineserne er ved at være blevet så rige, at Kina ikke længere hører til i den gruppe af lande, der kan modtage udviklingsbistand. Spørgsmålet har tidligere været oppe i Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver udviklingsministeren, og som derfor har spurgt Udenrigsministeriet om, hvad status er. Dét kom der svar på ved rådets møde den 12. oktober, og det er omtalt i det referat fra mødet, der nu kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Her fremgår det, at Kina lige netop stadig er ’fattigt nok’ til at modtage udviklingsbistand, men ikke ret længe endnu. Kinas bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger var i 2022 på 12.850 dollar. Først når BNI pr. indbygger når 13.845 dollar om året, rykker Kina op i gruppen af højere mellemindkomstlande. Når det sker, er Kina ikke længere blandt de lande, der ifølge OECD DAC-kriterierne kan modtage officiel udviklingsbistand.
OECD/DAC foretager den næste vurdering af Kinas status i 2026, og hvis det her viser sig, at Kina på dét tidspunkt er rykket op i gruppen af højere mellemindkomstlande, kan Danmark – og andre donorer – fortsætte med at medregne støtte til Kina i sin udviklingsbistand frem til og med 2029.
Den danske bistand til det store asiatiske land er ret beskeden: I 2022 udgjorde den lidt over 8 millioner kr. og var domineret af myndighedssamarbejder inden for hele fem sektorer: Bæredygtig byudvikling, vand, fødevarer, sundhed og den maritime sektor. Der var også dansk bistand til fjernvarme og offshore vind.
1 år siden
-
16:07
Stigende terrortrussel i Uganda: Flere lande advarer mod rejser
”Der er en voksende terrortrussel i Uganda, herunder målrettet udlændinge. Undgå store forsamlinger, religiøse begivenheder og musik- og kulturfestivaler.” Sådan skriver det britiske udenrigsministerium i sin rejsevejledning til Uganda, efter en stigning i islamistisk terror.
Det er særligt Jinja, Ugandas femtestørste by, og områderne sydvest for Kasese, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Også nationalparkerne Queen Elisabeth National Park og Semuliki Naitonal Park anbefales at holde sig fra i øjeblikket.
Flere vestlige lande, blandt andre Danmark, har i denne uge ændret sine rejseanbefalinger til Uganda. Udenrigsministeriet skriver, at man skal være forsigtig i hele landet.
I oktober blev en ugandisk guide og henholdsvis et sydafrikansk og britisk par slået ihjel i Queen Elisabeth National Park. En Islamisk Stat-affilieret gruppe ved navn Allied Democratic Forces (ADF) har taget ansvar for angrebet.
-
12:00
Danmark sender ny humanitær støttepakke til civilbefolkningen i Gaza
Danmark øger sin humanitære støtte til den palæstinensiske civilbefolkning, særligt i Gaza, med 75 millioner danske kroner. Støtten skal særligt bruges til beskyttelse af børn, nødhjælp og mad samt medicin, medicinsk udstyr og lægehjælp, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
“Med det nye humanitære bidrag har vi fokus på at støtte indsatser, der kan hjælpe de mange børn, der er ekstremt hårdt ramt. Herudover er der fortsat akut behov for, at civile bistås med humanitær nødhjælp, adgang til rent vand og behandling af syge og sårede,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
Støttepakken kommer i tillæg til regeringens tidligere udmelding om ekstraordinær humanitær støtte til Palæstina, og bringer det samlede humanitære bidrag til Palæstina siden konfliktens begyndelse den 7. oktober op på 125 millioner kroner.
Den nye humanitære støttepakke på 75 millioner danske kroner bliver fordelt mellem:
UNICEF – 30 millioner kroner til beskyttelse af børn, adgang til rent vand og hygiejne.
Verdensfødevareprogrammet, WFP – 20 millioner kroner til fødevareindsatser og logistik.
FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA – 9 millioner kroner til beskyttelse af fordrevne, herunder børn, og levering af basal nødhjælp.
International Røde Kors – 16 millioner kroner til levering af medicin, medicinsk udstyr og lægehjælp.
-
11:48
Hver tredje bygning i Gaza er skadet eller ødelagt efter bombardement
Israels bombning af Gazastriben fortsætter, og godt og vel en måned efter krigen startede, er en tredjedel af alle bygninger i Gaza nu ødelagt eller beskadiget. Det viser en analyse af satellitbilleder, som New York Times har lavet i samarbejde med City University of New York og Oregon University.
Billederne viser, at omkring 38.000 bygninger har taget skade i større eller mindre grad fra bomberne. Mandag meldte det israelske militær ud, at det i løbet af de foregående 24 timer havde ramt intet mindre end 450 mål i Gaza.
Flere end 10.000 palæstinensere, størstedelen af dem civile, har mistet livet i krigen mellem Israel og Hamas, der startede efter Hamas’ terrorangreb i Israel. Det har fået FN, flere regeringschefer og internationale organisationer til at kræve en humanitær våbenhvile, men indtil videre uden resultat.
-
10:45
Oprørsgruppe i Yemen nedskyder amerikansk drone
BBC skriver i nat, at den yemenitiske Houthi-bevægelse – der kontrollerer store dele af Yemen – har nedskudt en amerikansk såkaldt MQ9-drone, der er sammenligneligt med et militærfly og designet til langvarig overvågning.
Både USA og Houthi-bevægelsen har siden bekræftet hændelsen.
Nedskydningen falder i kølvandet på, at USA’s militær i oktober afværgede et missil- og droneangreb fra houthierne, der havde retning mod Israel, USA’s tætteste allierede i Mellemøsten. Amerikanerne nedskød i den forbindelse fire missiler og 15 droner, melder CCN.
Houthi-bevægelsen er støttet af Iran, som har et aldeles anstrengt forhold til Israel.
1 år siden
-
13:39
Præsident fik nej til at købe million-yacht på statsbudgettet
Parlamentet i Nigeria købte ikke alle udgiftsposterne på præsident Bola Tinubus foreslåede tillæg til statsbudgettet for 2023. En af posterne lød nemlig på fem milliarder naira (godt og vel 44 millioner kroner, red.) til en “præsidentiel yacht”. Efter højlydte offentlige protester mod bådkøbet omdirigerede den lovgivende forsamling i stedet pengene til budgettet for studielån, skriver The Guardian.
Det vestafrikanske lands parlament, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus, godkendte dog i sidste ende tillægget på 2,18 billioner naira (næsten 19,4 milliarder kroner, red.). Det giver blandt andet råd til at indkøbe nye firhjulstrækkere for mere end 25 millioner kroner, hvoraf mere end halvdelen går til præsidentfruens kontor, som ellers ikke er anerkendt af nigeriansk lov.
Også præsidentpalæet bliver tilgodeset i det forhøjede budget, da næsten 35 millioner kroner skal gå til renoveringer af Bola Tinubus residens. Det har vakt vrede og forargelse i befolkningen, der lige nu kæmper med stigende leveomkostninger på grund af landets høje offentlige gæld.
-
13:38
2023 bliver sandsynligvis det varmeste år nogensinde
”Vi kan med stor sandsynlighed fastslå, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde. 2023 er i øjeblikket 1,43 grader varmere end det præindustrielle gennemsnit.” Sådan siger Samantha Burgess, Direktør for Copernicus Climate Change Service, til The Guardian.
På FN’s klimatopmøde i Paris i 2015 lovede verdens ledere at begrænse planetens opvarmning med 1,5 grader inden udgangen af dette århundrede. Den ambition bliver dog aldeles svær at opnå. De seneste tal, som The Guardian refererer til, tyder på en opvarmning på 2,4 grader inden udgangen af dette århundrede, hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter.
Oktober 2023 var i øvrigt den varmeste oktober i verden, siden målingerne startede i slutningen af 1800-tallet.
1 år siden
-
13:30
Mexico: Zapatista-bevægelsen opløser sine kommuner
Zapatista-bevægelsen – der er en yderliggående, venstreorienteret politisk og militant gruppe, der kontrollerer en betydelig mængde territorium i Chiapas-staten i det sydlige Mexico – har mandag annonceret, at den lukker sine autonome kommuner.
Det annoncerer Zapatistaernes talsperson mandag i en pressemeddelelse, som AP har haft adgang til. I pressemeddelelsen begrunder talspersonen dog ikke nedlukningens årsag.
I 1994 indledte Zapatista-bevægelsen et militært oprør mod den mexicanske regering, som netop havde underskrevet Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, som zapatistaerne forventede ville skabe større ulighed i Chiapas. Siden har Zapatista-bevægelsen haft kontrol med flere townships i Chiapas-staten og løbende modsat sig regeringens velfærdstilbud.
På trods af lukningen af de autonome områder forbliver de såkaldte Caracoles, zapatistaernes medborgerhuse, åbne for lokalbefolkningen i området. Caracoles fungerer som blandt andet sundheds- og uddannelseshuse. -
11:02
Camerouns værste tragedie i fem år: Landsby angrebet om natten
I mandagens spæde timer blev den vestcamerounske landsby Egbekaw terroriseret af ukendte gerningsmænd, der voldtog, plyndrede og slog ihjel. Angrebet har kostet 20 menneskeliv, skriver det camerounske statsmedie CRTV, der samtidig beskriver angrebet som det værste i fem år.
Mandagens angreb er et led i den anglofone krise, hvor en myriade af militante anglofone separatistbevægelser fra det vestlige Cameroun bekæmper den camerounske regeringshær. Både separatister og regeringshær er af internationale menneskerettighedsorganisationer anklaget for at begå vilkårlige henrettelser, tortur og voldtægt.
Det er endnu uvist, hvem stod bag angrebet i Egbekaw, men flere iagttagere anklager militante separatister. Der spekuleres ifølge africanews.com i, at angrebet er relateret til et forekommende møde, som det camerounske regeringsparti Rassemblement démocratique du peuple camerounais (RDPC) – der ikke er anerkendt af separatisterne – skulle have afviklet i området nær Egbekaw.
De anglofone separatistbevægelser er stærkt fragmenterede og notorisk kendt for at gøre livet svært for ”deres egne” i den vestlige del af landet. Således har separatisterne de seneste seks år nægtet anglofone camerounere at forlade deres hjem om mandagen, hvor der proklameres Ghost Town, angiveligt for at tvinge almindelige mennesker til at tage del i den militante opstand mod centralregeringen.
-
10:24
Somalia: Tusindvis fanget i oversvømmelser
I det sydlige Somalia er mindst 2.400 mennesker blevet omringet af vand, efter floden Juba er gået over sine bredder. Det skriver Africanews.com.
Oversvømmelserne finder sted efter flere ugers massiv nedbør i Somalias Jubaland-stat, der ellers normalt er kendt for sine lange tørkeperioder. 14 mennesker har mistet livet i oversvømmelserne, mens mere end 47.000 er blevet fordrevet fra deres hjem.
Til BBC Africa siger den somaliske journalist Farah Lamaane, at flere mennesker vil miste livet i de kommende dage, hvis ikke den somaliske regering eller nødhjælpsorganisationer tager affære og bringer tiltrængt nødhjælp til området.
FNs Kontor for Humanitære Anliggender (OCHA) forudså tidligere på efteråret, at oktober, november og december ville bliver særdeles regnfulde i det østlige Afrika. Dette skyldes ifølge OCHA det såkaldte El Nino-fænomen, der er forårsaget af Stillehavets opvarmning og forbundet med oversvømmelser, cykloner, tørke og skovbrande.
