Tid: 15/01/2024 16:45 til 24/01/2024 00:00

Sted: Cinemateket

Arrangør: Cinemateket

Docs & Talks 2024: Film- og forskningsdage

Kampen for historien i USA. Afmagt i Iran. Kønskamp i Kina. Prisen for Afghanistan. Traumer i Ukraine.

I dagene fra 15.-24. januar er der baggrund og perspektiv til en del af dem, når Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Cinemateket for sjette gang slår dørene op til Docs & Talks Film- og forskningsdage.

Festivalen ser gennem nye og reaktualiserede dokumentarfilm (og fiktionsfilm med dokumentariske tangenter) på sikkerhedspolitik, sociale forhold, mediemagt, økonomi – og meget mere.

Cinemateket og DIIS har fundet frem til nogle af de stærkeste dokumentarfilm på området, der naturligvis suppleres af dybdegående forskeroplæg og debatter med publikumsinddragelse.

Festivalen lanceres i samarbejde med DIIS (Danish Institute for International Studies), Københavns Universitet, DIS Copenhagen og CPH:DOX’ online-platform PARA:DOX.

Læs mere på Cinematekets hjemmeside.