Tid: 23/01/2024 16:45 til 23/01/2024 19:00

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, KBH K

Arrangør: DIIS & Cinemateket

KINA: ‘HIDDEN LETTERS’ / DOCS & TALKS 2024

Oplæg og debat med den kinesiske DIIS-forsker Yang Jiang. Samlet varighed på snak: 45 min. Arrangementet foregår på engelsk.

Hidden Letters
Instruktør: Violet Du Feng
INFO OG BILLETTER: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1051355

Ti-dobbelt internationel prisvinder om kønskamp i Kina – med et udtalt poetisk-filosofisk anstrøg.

Gennem flere tusind år har kvinder i Kina, tvunget af undertrykkende ægteskaber og forbud mod at læse eller skrive, holdt et hemmeligt sprog i live indbyrdes. Sproget kaldes Nushu. Skrevet med delikate strøg lavet af skarpe bambusstænger dyppet i blæk har Nushu bundet generationer af kinesiske kvinder sammen i et hemmeligt støttesystem af søsterskab og overlevelse.

Filmen kaster et blik på Nushu set fra det moderne, gennemovervågede Kina, hvor to kvinder er forbundet qua deres fascination af Nushu. I Jiangyong arbejder Hu Xin som guide på et Nushu-museum – og drømmer samtidig efter en skilsmisse om at mestre den ældgamle kunst. I Shanghai finder vi Simu, der passioneret omkring musik og Nushu, men for hvem ydre krav og arkaiske forventninger truer med at ødelægge alt.

Påvirket af den arv af kvindelig solidaritet, Nushu repræsenterer, kæmper de to kvinder for at finde balance, mens de går deres egne veje i en kultur gennemsyret af machovælde og kvindelig underdanighed.

Medvirkende: Xin Hu, Simu Wu, He Yanxin

Kina, 2022
DCP, 89 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år