Den 13. januar gik vælgerne i Taiwan til stemmeurnerne. Og det var et valg, som omverdenen – i hvert fald Vesten og Kina – har fulgt med spænding, og måske også bekymring nogle steder. Kineserne har kaldt det et ”valg mellem krig og frihed”, og storebroren på den anden side af Taiwanstrædet havde tydeligvis også kandidater, de helst så løbe med sejren.
Men det gjorde de ikke. I stedet blev den 64-årige vicepræsident Lai Ching-te fra det siddende regeringsparti, Democratic Progessive Party (DPP), erklæret valgets vinder. Han fik lidt over 40 procent af stemmerne, mens nærmeste rival, Hou Yu-ih fra Det Kinesiske Nationalistparti, fik 33 procent og hurtigt accepterede nederlaget.
Kina har tidligere kaldt Lai for “en ballademager” og “en farlig separatist”, fordi han flere gange har udtrykt sin støtte til ideen om et selvstændigt Taiwan. Den holdning står i skarp kontrast til Kinas opfattelse af Taiwan som en udbryderprovins, der ubetinget hører under Kinas suverænitet. Mindre end to uger før valget brugte Kinas leder, Xi Jinping, sin nytårstale på bl.a. at kalde en genforening af de to lande efter 70 års adskillelse for “en historisk uundgåelighed”.
Efter offentliggørelsen af valgresultatet meldte det kinesiske styre i Beijing hurtigt ud, at “Taiwan er Kinas Taiwan”. Og den 16. januar gav kineserne en advarsel om “ikke at lege med ilden” til Filippinernes ambassadør, efter præsidenten Ferdinand Marcos havde lykønsket Lai med valgsejren.
Men selv om valget har kastet lange skygger over regionen, og resultatet tilsyneladende varsler yderligere kinesisk eskalering, er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og gæsteforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier, Andreas Forsby, ikke væsentligt mere bekymret, end han var inden valget.
“Ballademageren” deler vandene
Andreas Forsby tror på en fortsat status quo, hvor Taiwan ikke er selvstændigt, men heller ikke bliver genindlemmet i Kina.
Serniorforskeren påpeger, at Lai er en erfaren politiker, der de seneste år har været vicepræsident under præsident Tsai Ing-wen og dermed nøglespiller i en regering, der som regel undgik alt for radikale udmeldinger om det anspændte forhold til Kina.
Både under valgkampen og efter sejren har Lai også forsøgt at balancere diplomatisk på knivsæggen mellem at opretholde Taiwans interesser og ikke provokere Kina. I sin sejrstale sagde han, at han vil beskytte Taiwan mod trusler fra Kina, men han understregede også, at han ønsker dialog og “ordentlige” samtaler med Kina.
Men Lai er også kendt for at være mere yderligtgående end sin forgænger, og i Beijing er der stadig mange, som forbinder ham med et indædt ønske om taiwansk selvstændighed.
“Taiwans suverænitet og selvstændighed tilhører dets folk,” sagde han ved en valgdebat i decembers. Og det har været en vigtig del af hans politiske profilering gennem hele karrieren, fortæller Andreas Forsby.
(Foto: Annabelle Chih/Getty Images)
Lai Ching-te har spillet en central rolle i det politiske landskab fra en ung alder. Han blev født i 1959 under beskedne kår hos en familie, der arbejdede i New Taipeis kulminer. Lai selv uddannede sig til læge, inden han i 1996, under den militære krise i Taiwanstrædet, gik ind i politik. Krisen var en periode med øgede spændinger, hvor der var kinesiske blokadelignende militærøvelser omkring Taiwan.
Før han vandt præsidentvalget har Lai haft adskillelige fremtrædende stillinger, herunder vicepræsident, premierminister og borgmester i den sydlige by Tainan.
Frygten for en militær invasion lurer stadig
Valget af den anti-kinesiske “ballademager” sker på et dramatisk tidspunkt i Taiwans historie. De sidste otte år har Kina optrappet deres konfrontatoriske kurs over for Taiwan til “et ret højt niveau”, siger Andreas Bøje Forsby, der bl.a. forsker i sikkerhedssituationen i Østasien og Stillehavet.
”Det har set ud til, at Kina måske kunne finde på at invadere Taiwan, lægge en blokade eller foretage andre drastiske ting,” vurderer Andreas Bøje Forsby.
Optrapningen er primært sket med slet skjulte trusler, hvor Kina har udført militære øvelser nær Taiwan. I flere tilfælde har kinesiske fly også krænket Taiwans luftsrum.
Andreas Forsby vil ikke fuldstændigt udelukke muligheden for en militær invasion af Taiwan. Men samtidig påpeger han, at det er meget usandsynligt, Kina griber til så voldsomt et magtmiddel.
”Det skulle kun være hvis Taiwan under Lai Ching-tes præsidentskab erklærer sig for selvstændige,” siger han.
Andreas Forsby mener til gengæld, at det anstrengte forhold mellem Kina og Taiwan fortsat vil give spændinger, som indimellem udvikler sig til geopolitiske kriser og kinesiske forsøg på at sjæle nogle af Taiwans få diplomatiske allierede. Men kineserne har også muligheder for at stramme skruen yderligere uden at invadere, lyder det fra Forsby.
”De kunne for eksempel indføre et inspektionsregime i Taiwanstrædet, hvor man begynder at kræve ret til at besigtige og inspicere skibe under Taiwans flag. Eller de kunne true udenlandske virksomheder til kun at være på enten det kinesiske eller taiwanske marked,” vurderer seniorforskeren.
Smal sejr beroliger kineserne
Andreas Forsby tror heller ikke det seneste valg i Taiwan vil få afgørende betydning for taiwanernes forhold til USA eller amerikanernes til Kina. De seneste år har Taiwan været en varm kartoffel i forholdet mellem verdens to stormagter.
“Men det seneste halve år har vi set et diplomatisk tøbrud mellem USA og Kina,” påpeger seniorforskeren.
Efter valget var den amerikanske præsident, Joe Biden, hurtigt ude at sige, at USA ikke støtter taiwansk selvstændighed.
“Forholdet mellem USA og Kina vil sådan set ikke blive påvirket af det her valgresultat – også fordi det ikke var noget kæmpe nederlag for Kina, bare et lille nederlag,” forklarer Andreas Forsby.
Han hæfter sig ved, at DPP godt nok vandt tredje præsidentperiode i træk, med med væsentligt mindre margin end ved de foregående to valg.
”På overfladen så det godt ud for DPP. Men de 40 procent af stemmerne, som afgjorde valget i lørdags, er en lavere procentdel, end de sidste to valg, hvor DPP vandt med lidt over 50 procent. Samtidig var der også valg til parlamentet, hvor DPP mistede deres flertal. Så det er ikke så entydig en sejr.”
Andreas Forsby spekulerer i, hvor stor en del af æren for DPP’s vælgerflugt skal tilskrives Kinas skræmmekampagne under valgkampen.
“Ved at stille det op som et valg mellem ‘krig og fred’ håbede de at kunne skræmme taiwanske vælgere fra at stemme på DPP. Og det kunne de tilsyneladende også til en vis grad,” vurderer DIIS-forskeren.
Andreas Forsby understreger dog, at der naturligvis altid er flere spørgsmål på spil i valgkampe end det geopolitiske. En økonomisk dagsorden eller andre politiske spørgsmål kan have haft betydning for, hvor vælgerne har sat deres kryds, siger han.
Den kinesiske regering har også været hurtige til at påpege, at DPP ikke kan samle et betydeligt flertal i Taiwan. Det vidner ifølge Andreas Forsby også om, at Kina ikke er så foruroligede over valgresultatet, som hvis det havde været en mere entydig sejr for DPP.
Lai Ching-te bliver indsat som præsident den 20. maj.
