Næsten halvdelen af danskerne mener, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen har været årligt tilbagevendende siden 2012.
Fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes
holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.
Siden 2019 er der foretaget en separat undersøgelse om FN’s
verdensmål.
Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Spørgeskemaet om FN’s verdensmål er besvaret af 1.052.
Besvarelserne er indsamlet i perioden 9.-22. august 2023.
Det kan være, at tallene ændrer sig en smule på lørdag, når vi rammer udviklingssamarbejdets korte højtid under “Danmarksindsamlingen”, men danskerne har ikke et ubetinget godt forhold til vores arbejde i og støtte til verdens udviklingslande. Og i år er det faktisk gået en smule nedad bakke på et par centrale områder.
Det står klart i den ligeså årlige, men noget mindre eksponerede rapport fra Udenrigsministeriet “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”, som udkom tirsdag.
Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år. Til gengæld er andelen af modstandere 12 procent, hvilket er på niveau med sidste år.
Det er jo ærgerligt, og det giver som altid anledning for os ngo’er til at kigge indad.
Dorthe Petersen, generalsekretær, PlanBørnefonden
Den lille nedgang ærgrer generalsekretær i PlanBørnefonden Dorthe Petersen.
“Det er jo ærgerligt, og det giver som altid anledning for os ngo’er til at kigge indad og spørge os selv, hvordan vi kan blive bedre til at fortælle og dokumentere de resultater, danskerne er med til at skabe, når de støtter os over skat gennem Danida eller med private bidrag,” siger hun.
“Det har vi en forpligtelse til”.
Virker det?
Til årets Danmarksindsamling får vi nok som vanligt et glansbillede af den danske nødhjælps- og udviklingsindsats. Mange danskere vil nok stille sig selv spørgsmålet, virker det?
Det spørgsmål har man også angrebet fra forskellige vinkler i rapporten. Et flertal på 58 procent har erklæret sig enig i, at “udviklingssamarbejde gør en positiv forskel i udviklingslandene”. Kun 13 procent er uenige. Tilgengæld synes hver fjerde dansker ramt af en vis apati, da de mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.
Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.
Omvendt har danskerne også et forvrænget billede af udviklingen på verdensplan. Antallet af fattige i verden har generelt været faldende i løbet af de sidste 25 år. Den udvikling identificerer 17 procent af danskerne korrekt, men hele 61 procent tror, at der er kommet flere fattige i verden.
Det lille fald i opbakningen samt det lidt hullede vidensniveau, mener Dorthe Petersen skal bekæmpes med mere oplysning.
“Jeg tror, man skal ud og engagere for eksempel danske unge meget mere i udviklingspolitikker, som vi for eksempel har gjort det på Roskilde Festival, Ungdommens Folkemøde og undervisningsmateriale og foredrag på skolerne,” siger hun.
Betyder noget for dansk sikkerhed
Hos Oxfam Danmark har man også læst rapporten. Her har generalsekretær Lars Koch hæftet sig ved en positiv tendens, nemlig at to tredjedele af danskerne mener, at fred og stabilitet i udviklingslandene har betydning for Danmarks sikkerhed.
At danskerne har en forståelse for, at det at hjælpe udviklingslandene fremad er i vores egen interesse og sikkerhedsinteresse. Det er jeg opløftet over.
Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Danmark
“Den del tror jeg er helt afgørende. Udviklingspolitik bliver jo i stigende grad udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og det at danskerne har en forståelse for, at det at hjælpe udviklingslandene fremad er i vores egen interesse og sikkerhedsinteresse. Det er jeg opløftet over,” fortæller han.
Lars Koch mener, at begivenhederne i Ukraine og Gaza samt hele migrationsdagsordenen har skabt en forståelse blandt danskerne, om at vores sikkerhed hænger sammen med resten af verden.
“Hvis vi skal gøre noget ved sikkerheden, både når det gælder konflikter, men også klimaforandringer, så skal vi jo samarbejde. Og i det internationale samarbejde er udviklingsbistanden et helt centralt instrument for en småstat som Danmark.”
Når man taler klimaforandringer, møder man ofte den skepsis, at Danmark som et lille land ikke kan gøre hverken fra eller til i det store regnskab. Ikke desto mindre, mener et flertal af danskerne ifølge undersøgelsen, at Danmark skal gå forrest på netop det område.
54 procent af respondenterne svarer, at de er enige i, at “det er vigtigt, at Danmark går forrest i den globale indsats mod klimaforandringer”. 21 procent er uenige. Spørgsmålet er nyt i forhold til tidligere rapporter, og der kan derfor ikke tegnes en tendens i forhold til tidligere år.
Danmarks udviklingsbistand går til …
I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.
Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder. Det er værd at bemærke, at respondenterne ikke havde mulighed for at svare det, som de seneste er blevet den største post på den danske udviklingsbistand, nemlig modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.
Læs også: Nyt finanslovsudspil: Danmark kan igen blive største modtager af dansk udviklingsbistand
Og på trods af at Danmark for første gang i 40 år ikke levede op til FN-målet om at give 0,7 procent af landets BNI i udviklingsbistand, er der under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.
For nyligt slog OECD’s Udviklingskomité DAC fast, at Danmark i 2022 landede på 0,67 procent. Et faktum minister for global klimapolitik og udviklingsbistand Dan Jørgensen i september kaldte “træls og ærgerligt”, men han lovede samtidig, at det ikke ville ske igen.
Læs også: Nu er det HELT officielt: Danmark røg ud af 0,7 procent-klubben i 2022
At Danmark i 2022 ikke levede op til FN-målet har Udenrigsministeriets undersøgelse dog ikke fået med i undersøgelsen, som er foretaget 9.-22. august 2023.
“Danmark lever op til FN’s målsætning om, at de rige lande skal bidrage med mindst 0,7 pct. af deres BNI (bruttonationalindkomst) til udviklingen i verdens fattige lande. Hvor mange andre lande i verden tror du lever op til FN’s målsætning?,” spørges der i undersøgelsen.
Svarene på spørgsmålet viser til gengæld en lettere optimistisk tilgang blandt danskerne. Nemlig at 65 procent tror, at mere end 10 lande lever op til FN-målet. I 2022 var det kun Luxemburg, Sverige, Norge og Tyskland, der gav mere end 0,7 procent af BNI.
Globalnyt har siden onsdag forsøgt at få en kommentar fra minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen, men han har ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.
