Onsdag den 26. juni fandt et forsøg på militærkup sted i Bolivia. Det mislykkedes, og landets demokratisk valgte præsident, Luis Arce, fortsætter på posten. Men den politiske krise er ikke løst, for præsidenten er i mindretal i parlamentet og har vanskeligt ved at komme igennem med sine forslag. Samtidig er den økonomiske krise blevet forværret de senere år, ikke mindst på grund af de faldende priser på landets væsentligste eksportvare, naturgas.
Forsøget på militærkup blev anført af general Juan Jose Zuñiga, der var blevet frataget stillingen som hærens øverste leder om tirsdagen, dagen før kupforsøget.
Han fik kørt et antal militærkøretøjer ind på Plaza Murillo, som er den centrale plads i hovedstaden, La Paz, men efter få timer måtte han trække dem tilbage, da han tilsyneladende ikke fik opbakning fra den øvrige del af sikkerhedsstyrkerne.
BREAKING: Video of Bolivian President, Luis Arce, face to face with the military trying to overthrow his government and demanding they stand down. pic.twitter.com/qhEiPRGsLN
— red. (@redstreamnet) June 26, 2024
Zuñiga blev arresteret, og præsident Arce udnævnte nye ledere af militæret. Præsidenten kom generelt godt ud af den dramatiske begivenhed, der viste, at han tilsyneladende har kontrol over situationen i landet.
Det var de gode nyheder.
Men militærkuppet skal ses i lyset af den eksisterende politiske krise, der for alvor har ramt Bolivia, især på baggrund af splittelsen i regeringspartiet MAS (Movimiento al Socialismo – Bevægelsen for Socialismen) sidste år mellem præsident Arce og grundlæggeren af MAS og tidligere præsident gennem 14 år, Evo Morales.
De to var tidligere nært allierede, og Luis Arce var økonomiminister gennem mange år i Morales’ regering. Morales fordømte kupmagerne, men efter roen blev genoprettet, har han beskyldt Arce for selv at have organiseret kupforsøget for dermed at vinde tilslutning i befolkningen.
I parlamentet har det været yderst vanskeligt for præsidenten at komme igennem med sine forslag, da en stor del af medlemmerne fra MAS – dem som støtter Evo Morales – er gået sammen med oppositionen og blokeret for præsidentens forslag.
Det er vanskeligt at se de reelle politiske uenigheder mellem Morales og Arce – det synes mest af alt at handle om personlige politiske ambitioner. Men det er klart, at den politiske højrefløj vil kunne drage fordel af den nuværende politiske udvikling og de interne splittelser i MAS.
Det kommende valg i august 2025 kan gå hen og blive ganske konfliktfyldt. Foreløbig har forfatningsdomstolen forbudt Evo Morales at genopstille med den argumentation, at han allerede har været præsident i to perioder, hvilket forfatningen fastlægger som øverste grænse. Men Morales har gentagne gange fremført, at han ikke accepterer afgørelsen, fordi forfatningsdomstolen er under indflydelse af Arce.
Guld og soja kan ikke erstatte naturgassen
Både Verdensbanken og FN’s økonomiske kommission for Latinamerika forudser en lav økonomisk vækst i Bolivia i indeværende år – en af de laveste i regionen.
Efter en vis genopretning oven på den økonomiske krise under corona-pandemien – som betød en negativ vækst i 2020 på over seks procent – befinder Bolivia sig nu i en dyb økonomisk krise, som man ikke har været vidne til i mange år.
En af hovedårsagerne til krisen er et fald i naturgas-eksporten, der var den helt afgørende løftestang for landets økonomi indtil midten af 2010erne. Siden er produktionen og eksporten faldet betydeligt, hvilket blandt andet skyldes, at der kun har været begrænsede investeringer i nye gasfelter.
De faldende indtægter gør, at landet har vanskeligt ved fortsat at finansiere de mange sociale programmer, der blev iværksat under Evo Morales’ første regeringsperiode, og som var helt afgørende for den betydelige reduktion i fattigdommen, som fandt sted. Samtidig har man store vanskeligheder ved fortsat at subsidiere diesel og benzin, hvilket smitter af på priserne på dagligvarer og har skabt stor utilfredshed i befolkningen.
Der er dog kommet andre produkter på banen i de sidste 10 år – ikke mindst guld, hvor priserne internationalt har været stærkt stigende.
Håbet er nu, at udvinding af de betydelige litiumressourcer i den sydvestlige del af landet hurtigt vil kunne føre til en stigende eksport.
Bolivia er et af de lande i Sydamerika med hurtigst stigende guldproduktion, hvilket har ført til stor afskovning af områder, ikke mindst i Amazonlandet i de oprindelige folks områder.
Et andet produkt, som der produceres og eksporteres mere af, er soja. Det er tredoblet i de sidste 10 år, hvilket også har bidraget til afskovning af store områder i Amazonområdet, især ud mod den østlige grænse til Brasilien.
Indtægterne fra den stigende eksport af guld (hvoraf en del foregår ulovligt) og soja har dog kun i mindre grad erstattet faldet i eksporten af naturgas.
Håbet er nu, at udvinding af de betydelige litiumressourcer i den sydvestlige del af landet hurtigt vil kunne føre til en stigende eksport. Bolivia har indgået aftale med to kinesiske og et russisk firma om udvinding af litium. Men om det allerede vil starte i 2025, som regeringen fremfører, er nok tvivlsomt.
Store miljømæssige udfordringer
Afskovningen i Bolivia har været betydelig de sidste år – forårsaget hovedsageligt af de ekspanderende guldminer og sojaproduktionen, men det skyldes også, at større og større områder bliver inddraget til ekstensivt kvægbrug. Det drejer sig især om Amazonområder i landets østlige og nordlige områder. Det skønnes, at blot i 2022 steg afskovningen med ikke mindre end 32 procent i forhold til forrige år.
Afskovningen sker i langt de fleste tilfælde uden, at de oprindelige folk, der i princippet råder over området, bliver konsulteret, som grundloven ellers foreskriver. Det har skabt store protester blandt de oprindelige folks organisationer, men de har vanskeligt ved at komme igennem over for regeringen, der ellers erklærer, at den repræsenterer de oprindelige folks interesser.
Afskovningen sker i langt de fleste tilfælde uden, at de oprindelige folk, der i princippet råder over området, bliver konsulteret, som grundloven ellers foreskriver.
Blandt de mange, der fælder Amazonskoven i et forsøg på at finde jord, finder man de såkaldte ”interculturales” – oprindelige folk fra højlandet/Andesbjergene, der er på grund af tørke og stigende vandmangel på højlandet søger andre muligheder. Her støder de ofte på oprindelige folk i Amazonområdet, som forsøger at forsvare deres områder.
Hertil kommer de store kvægavlere fra Santa Cruz, den største by i lavlandet, der søger nye områder i Amazonområdet, ofte ud imod grænsen til Brasilien.
Mødet i august 2023 i Belém i Brasilien mellem de otte lande, som har områder i Amazonlandet, endte uden at man kunne blive enige om, hvornår man skulle slutte afskovningen.
I de første år ved magten er det ellers lykkedes Lula da Silva i Brasilien og Gustavo Petro i Colombia at reducere afskovningen betydeligt. Forslaget fra de to præsidenter var, at i 2030 skulle afskovningen helt stoppe, men det fremgår ikke af sluterklæringen.
Bolivia er et af de lande, der næppe er med på at stoppe afskovningen. Her synes det at gå i den modsatte retning. Og tilsyneladende er det ikke den store bekymring for Arce-regeringen.
Bolivia går en usikker fremtid i møde. I de kommende måneder er det meget sandsynligt, at det kommer til sociale konflikter, ikke mindst grundet de mange økonomiske problemer. Og på det politiske felt er der næppe tvivl om, at konflikten mellem Arce og Morales vil blive yderligere skærpet, hvilket kan komme til udtryk ved social mobilisering, strejker og vejspærringer, som man har været vidne til så mange gange før i Bolivia.
Mogens Pedersen har tidligere været Danmarks ambassdør i Bolivia og Colombia.
