Danmark åbner ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda, mens ambassaderne i Mali og Burkina Faso lukker.
Det er de mest konkrete konsekvenser i Danmarks nye Afrika-strategi, som regeringen lancerede på et pressemøde i dag. Men ambassade-kabalen afslører også en hel del om de bagvedliggende tanker.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde det råt for usødet på pressemødet i Coop i Albertslund.
“Det er vores ambition at være til stede der, hvor det giver mening, hvor vi ser potentiale, og hvor vi har klare danske interesser,” siger udenrigsministeren ifølge DR.
Mere “muskelkraft” til eksisterende ambassade
Og de klare danske interesser er særligt øget handel, en dæmper på migrationen og ikke mindst et sikkerhedspolitisk ønske om at genvinde det afrikanske kontinents tillid ved at tilbyde et bedre alternativ end Kina og Rusland.
Udenrigsministeriet begrunder blandt andet placeringen af en ambassade i Tunesien med, at landet er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute”.
Og mens Senegal er et af de lande, der kommer flest migranter fra til de europæiske grænser, lyder argumentationen her, at “Senegal er et toneangivende land i Vestafrika med en lang demokratisk tradition i en geografisk kontekst præget af militærkup”.
Den nye ambassade i det lille østafrikanske land Rwanda er en opgradering af det eksisterende projektkontor i hovedstaden Kigali.
Læs også: Nyt kontor i Rwanda lugter af valgflæsk
Der er dog ikke kun tale om ambassadekabale, men også en samlet styrket dansk repræsentation i Afrika. I alt vil der frem mod 2026 være 10 flere udsendte diplomater på det afrikanske kontinent end i dag, oplyser Udenrigsministeriet.
Foruden en ekstra ambassade tilføres de fire eksisterende ambassader i Sydafrika, Kenya, Egypten og Nigeria ekstra “muskelkraft”, som det hedder i dagens pressemeddelelse. Disse fire ambassader skal opgraderes til såkaldte “regionale hubs”, hvilket indebærer et øget samarbejde med de omkringliggende lande, som i dag hører under ambassaderne.
Også den danske ambassade i Ghana styrkes.
Farvel til Sahel
De nye ambassader betyder også lukning af andre, og det er gået udover Sahel-landene Mali og Burkina Faso, der begge inden for de seneste år har oplevet, at de siddende regeringer er blevet væltet af militærkup.
Valget skyldes ifølge Udenrigsministeriet, at militærkuppene har efterladt “et stærkt begrænset handlerum” for ambassaderne.
Der udnævnes dog en ny “Særlig Repræsentant for Store Søer og Sahelregionen”, der skal understøtte fortsat dansk engagement i Sahel og styrke Danmarks indsats i Store Søer-regionen. Det forklares ikke yderligere, hvad den indsats indebærer.
Sidstnævnte bekymrer Alternativets udviklingsordfører, Sascha Faxe. Hun forstår udmærket, at ambassaderne lukker i de problemfyldte lande, men understreger, at civilsamfundet har brug for kontinuitet, og at det også er en vigtig støtte for erhvervslivet.
“Problemet er, at man ikke har en strategi for, hvordan man sikrer, at civilsamfundet så stadig bliver understøttet. For det, der sker i Sahel-området, når militærkup rammer, er, at civilsamfundet er fortsat på lokalniveau. Og på den måde kan man jo samarbejde lokalt uden at være underlagt de regionale regimer,” siger hun til Globalnyt.
Også nogen PlanBørnefonden udtrykker over for Globalnyt ønske om, at Danmark trods ambassadelukningerne “fastholder civilsamfundets engagement for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen.”
“Endelig fokus på kontinentets potentiale”
Ifølge Udenrigsministeriet er et af de helt centrale aspekter i strategien, at der skal skrues op for Danmarks handel med og investering i afrikanske lande.
“Vi vil gøre det nemmere for danske virksomheder at investere i Afrika. Vi vil øge udvekslingen mellem afrikanske og danske unge,” står der blandt andet.
Det sker blandt andet ved, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrkes.
For at skabe flere muligheder for danske virksomheder på afrikanske markeder etableres i 2025 en ny Afrika-facilitet på 150 millioner kroner under EIFO, der skal afbøde risikoen ved eksport til kontinentet. Samtidig tilføres IFU 100 millioner kroner, som enten kan lånes til virksomheder ved mindre projekter, eller som kan direkte investeres i mindre projekter.
Desuden skal den danske indsats for at styrke videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Afrika opprioriteres, selvom der ikke indgår konkrete tiltag for, hvordan det skal føres ud i livet.
Overordnet set er PlanBørnefondens administrerende direktør, Dorthe Pedersen, godt tilfreds.
”Det er rigtig positivt, at regeringen nu laver et opgør med den fortælling, der har præget historien om Afrika og vores tilgang her i Danmark. Med Afrika-strategien er der endelig kommet fokus på kontinentets potentiale frem for problemer,” siger hun.
Savner grundskolen
I modsætning til PlanBørnefondens begejstring over strategien, påpeger Sascha Faxe på det totale fravær af børn og grundskole i teksten. Et fravær, hun kalder et svigt.
Enhver strategi for ethvert land, som ikke inkluderer et fokus på børns uddannelse, er dømt til at fejle
Da arbejdet med strategien blev kickstartet tidligere på året, var børn og uddannelse ellers et centralt tema i arbejdet med den nye strategi for ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
“Enhver strategi for ethvert land, som ikke inkluderer et fokus på børns uddannelse, er dømt til at fejle,” udtalte Dan Jørgensen i den forbindelse.
Men i den nye Afrika-strategi er “børn” kun nævnt en enkelt gang i konstateringen “antallet af børn og unge ventes at stige betydeligt frem mod 2050, hvor der vil være 830 millioner unge i Afrika”.
Sascha Faxe henviser til, at 90 procent af alle tiårige i Afrika syd for Sahara ikke kan læse og forstå en simpel tekst ifølge tal fra Den Afrikanske Union.
“Hvis man ikke tænker uddannelse ind i det her, også i krisesituationer, så er resten næsten ligegyldigt. Det er lidt som at bygge taget på et hus, der ikke eksisterer,” siger hun og påpeger, at skolegang er fundamentet for blandt andet menneskers sundhed, miljøforståelse og muligheden for at få færre børn.
Beskyttelse af kristne
Ligesom Sascha Faxe er Konservatives udviklingsordfører, Helle Bonnesen, overordnet set tilfreds med den den nye kurs, som Afrika-strategien sætter for at styrke Danmarks samarbejde med Afrika.
Hun mener dog, at strategien mangler svar på, hvordan vi dæmmer op for det, hun kalder “migration- og flygtningestrømme”.
“Vi vil gerne have mere hjælp i nærområderne og styrke EU’s ydre grænser, og derhen når strategien ikke, og det er jo en alvorlig problemstilling,” siger hun og efterspørger blandt andet konkrete initiativer.
Bonnesen studser desuden over sætningen i strategiens indledning, hvor regeringen vil “komme med bedre tilbud, mindre moralisme og mere ligeværd”.
“Jeg håber ikke at det betyder at vi stopper med at rette kritik mod brud på menneskerettigheder og forfølgelse af kristne.”
