Mie Roesdahl er co-director og founder af Conducive Space for Peace.
Du husker måske, da den dystopiske film 2012 rullede i biograferne i 2009. Filmen visualiserede den globale ødelæggelse, der ville ramme jorden, når Maya-civilisationens langtællingskalender sluttede den 21. december 2012.
Som reaktion på filmens skrækindjagende scenarier, byggede folk bunkere og støvede nødrationerne af. Mount Rtanj i Serbien blev tilflugtssted for folk, der håbede på, at bjergets mytiske kvaliteter kunne beskytte dem mod en forestående apokalypse.
Heldigvis blev den 21. december 2012 ikke den dommedag, som mange havde frygtet.
Men i dag er der mange tegn på, at vi bevæger os hen imod katastrofer og kriser af et omfang, som vi knap nok kan forestille os. Det må dog ikke afholde os fra at bruge vores forestillingsevne til at se, hvordan der også findes alternative veje end dommedagsscenarierne.
Fremtidsscenarier rummer nemlig et stort strategisk udviklingspotentiale – de kan være katalysator for refleksioner og idéudvikling, som kan føre til nye måder at handle på.
Den tilgang er udgangspunktet for den gratis halvdagsworkshop, som vi afholder i Union ved Skt. Hans Torv den 10. oktober. Her vil vi præsentere forskellige scenarier for, hvordan globalt samarbejde kunne se ud i 2035, og vi vil diskutere strategiske implikationer for danske civilsamfundsorganisationer og andre aktører.
Scenarierne er blevet udviklet gennem RESPACE initiativet, hvor vi samlede 25 civile forandringsagenter fra 17 forskellige lande, primært i det globale syd. Gennem metoden ”Transformative Scenario Planning” udviklede deltagerne fremtidsscenarier for 2035 baseret på deres unikke erfaringer og viden.
Det udmøntede sig i de fire fremtidsscenarier: Mure, Tårne, Labyrinter og Broer.
- Mure: Nationalstater prioriterer egne interesser og trækker sig fra internationalt samarbejde. Øget militarisering, polarisering og fokus på indenlandske løsninger på klima- og sundhedskriser præger billedet. Multilateralismen svækkes, og verden bliver fragmenteret med magtfulde autoritære stater, mens civilsamfundet presses.
- Tårne: Vestens dominans svækkes, mens regionale blokke, der fokuserer på internt samarbejde om klima, handel og konflikter, bliver stærkere. Magtfulde aktører dominerer, interregional konkurrence stiger, og globale beslutningsfora mister legitimitet.
- Labyrinter: FN forsøges reformeret markant af en koalition af medlemslande, men møder stadig modstand. Civilsamfundet får større indflydelse i multilaterale beslutningsprocesser, og FN opnår ny relevans i løsningen af globale udfordringer. Selvom stater fortsat er orienteret omkring egne interesser, er der stigende fokus på global solidaritet som vejen frem.
- Broer: Civilsamfund skaber stærke netværk for at påvirke den globale udvikling og samarbejde. Staternes magt balanceres af et lokalt ledet demokrati og et mere autonomt civilsamfund. Fokus på bæredygtige løsninger og sammenhængen mellem mennesker og natur skaber en ny global økonomisk orden og fundament for varig fred.
Sætter de forskellige scenarier tanker i gang?
Forhåbentlig er du ikke ved at flygte op på den nærmeste højderyg eller bygge en bunker i baghaven. Og forhåbentlig danner scenarierne inspiration til handling. Om det bliver de mere polariserende eller de mere samlende scenarier, der dominerer fremtiden, afhænger af hvad vi gør i dag. Som dansk civilsamfund og kommende medlem af FN’s Sikkerhedsråd har vi vigtige roller at spille i at forme denne fremtid.
Arbejder du selv indenfor udviklings- eller fredsopbygningssektoren og er nysgerrig på at udforske og lade dig inspirere af fremtidsscenarier for globalt samarbejde? Så tag med til Conducive Space for Peace’s gratis workshop d. 10. oktober i København.
Du kan tilmelde dig her.