3 uger siden
-
14:38
Mindst 280.000 på flugt efter oprørs-offensiv i Syrien
I de seneste dage har oprørsgrupper i det nordvestlige Syrien erobret flere byer og landområder fra regeringen under præsident Bashar al-Assad. Offensiven har sendt i hvert fald 280.000 mennesker på flugt, lyder det fra FN.
Verdensfødevareprogrammet, WFP, under FN karakteriserer situationen som en krise oven på en krise, og ifølge en talsperson frygter organisationen, at de nye krigshandlinger kan sende helt op mod 1,5 millioner mennesker på flugt.
Ifølge WFP har tre millioner mennesker i Syrien akut brug for fødevarehjælp, mens flere end 16 millioner har brug for humanitær hjælp. Det er ud af en samlet befolkning på omkring 24,3 millioner.
Der har været borgerkrig i Syrien siden 2011, hvor demonstrationer mod landets autoritære og undertrykkende styre udviklede sig til væbnet oprør. Sidenhen har et virvar af væbnede grupper, herunder ISIS og forskellige kurdiske grupper – i flere tilfælde med direkte eller indirekte støtte fra andre lande – kæmpet mod militæret under Bashar al-Assad og hinanden.
Den aktuelle offensiv er sat i gang af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som betragtes som en terrorgruppe af blandt andet EU, USA og FN’s sikkerhedsråd.
-
13:56
Verdensbanken modtager rekordhøj støtte til fattige lande
Verdensbankens donorlande har bidraget med et beløb svarende til 167 milliarder kroner til genopfyldning af bankens lempelige låneafdeling, kaldet International Development Association (IDA). Det skriver Al Jazeera.
Den sidste genopfyldningsrunde var i 2021, hvor banken fik samlet cirka 165 milliarder sammen. På trods af den beskedne stigning i donationsmængden, kan Verdensbanken bruge bidraget til at låne på finansielle markeder, og derved samle et meget større beløb. I år kan beløbet geares til at samle cirka 705 milliarder kroner, hvor bidraget i 2021 kunne geares til cirka 655 milliarder.
IDA er blevet verdens største kilde til lempelige lån og klimafinansiering, og omkring to tredjedele af IDA-finansiering er i løbet af det sidste årti gået til lande i Afrika. Verdensbanken siger, at støtten blandt andet vil blive investeret i sundhed, infrastruktur, samt til at skabe jobs.
Størstedelen af finansieringen kommer fra USA, Japan, og europæiske lande. I år har flere lande øget deres bidrag: USA har givet sit højeste bidrag til dato på 28,2 milliarder kroner, mens Danmark har givet 3,3 milliarder – en stigning på 40 procent fra 2021.
35 tidligere IDA-modtagere er i løbet af de seneste årtier holdt op med at have behov for støtte. Det gælder lande som Kina, Tyrkiet, og Sydkorea, hvoraf flere er begyndt at støtte IDA selv.
3 uger siden
-
11:51
Iran løslader modtager af Nobels fredspris midlertidigt
De iranske myndigheder har løsladt sidste års modtager af Nobels fredspris og kritiker af det iranske præstestyre Narges Mohammadi, der har været fængslet siden november 2021, i tre uger af helbredsmæssige årsager. Det skriver hendes advokat på sociale medier ifølge The Guardian.
Ifølge Mohammadis mand gik hun ud af Teherans Evin-fængsel onsdag morgen og råbte protestsloganet “Kvinde, liv, frihed”.
“Hun kom ud i en god sindstilstand, en kamplysten tilstand på trods af hendes meget skrøbelige helbredstilstand,” sagde Taghi Rahmani til journalister.
Familie og tilhængere af nobelprisvinderen kaldte hendes midlertidige løsladelse “utilstrækkelig”. De kræver i stedet en permanent løsladelse eller i det mindste en længere periode.
Løsladelsen sker samme uge som en anden kritiker af det iranske styre, rapperen Toomaj Salehi, blev sat fri. Toomaj Salehi havde ellers fået en dødsdom for sin medvirken i protesterne i 2022 i kølvandet den iranske kvinde Mahsa Aminis død i myndighedernes varetægt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
3 uger siden
-
14:40
Færre flygtninge + økonomisk vækst = øget udviklingsbistand
Lavere udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark end skønnet og øget vækst i dansk økonomi fører til, at den danske udviklingsbistand i 2024-25 får tilført næsten en kvart milliard kroner ekstra.
Den største del af beløbet, 143,9 millioner kroner, kommer fra sparede udgifter til flygtningemodtagelse i 2024. Da finansloven for 2024 blev vedtaget, var der afsat 1.389,7 millioner kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Men da de foreløbige udgifter til flygtningemodtagelse i 2024 blev opgjort med udgangen af tredje kvartal, førte det altså til, at det samlede skøn for udgiftsposten for hele 2024 blev reduceret med 143,9 millioner kroner.
Dermed er der udsigt til, at 1.145,8 millioner kroner af udviklingsbistanden i år vil blive brugt til flygtningemodtagelse i Danmark. Det fremgår af et aktstykke fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Folketinget.
Udgifterne bliver opgjort i god tid, inden finansåret udløber, i kraft af den reguleringsmekanisme, Folketinget vedtog i 2017 for at sikre, at udviklingsbistanden over en treårig periode udgør præcis 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Og når der er udsigt til et underforbrug på én konto, skal pengene bevilges til andre formål for at sikre, at Danmark ikke – som det skete i 2022 – ender med at yde mindre end 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Af aktstykket fremgår det da også, at det allerede er besluttet, hvordan pengene skal bruges: 108,9 millioner kroner bevilges til akutte humanitære indsatser, mens der bevilges 35 millioner kroner ekstra til demokratiindsatser i Bangladesh.
Samtidig oplyser Udenrigsministeriet til Globalnyt, at skønnet for den danske BNI i 2025 er opjusteret i forhold til det skøn, der lå til grund for finanslovsforslaget, der blev fremsat i august. Det betyder 94,5 millioner kroner ekstra til udviklingsbistanden i 2025, så den kommer til at lande på 22.560,9 millioner kroner. Hvad de ekstra millioner skal bruges til, er der endnu ikke taget stilling til.
-
11:47
Endnu en oprørsgruppe vil i dialog med Myanmars junta
Oprørsgruppen Myanmar National Democratic Alliance Army (MNDAA) skriver tirsdag i en erklæring, at den vil vi indstille kampene øjeblikkeligt og ikke fremover ikke aktivt angribe Myanmars hær, skriver France24.
“Under Kinas mægling er vi villige til at engagere os i fredsforhandlinger med Myanmars hær om emner som Lashio,” lyder det blandt andet med henvisning til byen, som oprørsgruppen indtog i august og dermed tildelte juntaen et stort nederlag.
MNDAA har omkring 8.000 krigere og har bekæmpet Myanmars militær i over et årti for at opnå autonomi for den etniske minoritet Kokang i landets nordlige Shan-stat.
Sidste år indledte den og to andre allierede oprørsgrupper en offensiv mod militæret og indtog dele af Shan, herunder rubinminer og en lukrativ handelsmotorvej til Kina.
I sidste uge lød en tilsvarende melding fra MNDAA’s allierede, Ta’ang National Liberation Army (TNLA). Begge grupper er altså angiveligt villige til at sende en delegation til Beijing for at løse de verserende konflikter politisk.
Hverken Myanmars militærjunta eller Kina har kommenteret på opfordringen, men Kina har flere gange opfordret til at indstille kampene i Shan, da staten er et nøglepunkt i Kinas Belt and Road-projekt.
-
11:29
Indisk stat hiver Amazon i retten for dårligt arbejdsmiljø
Den 10. december skal repræsentanter for Amazon møde i retten Gurugram-distriktet, tæt ved hovedstaden Delhi. Den indiske delstat Haryana har nemlig sagsøgt online-giganten for at bryde landets arbejdsmiljølovgivning på et lagerhus ved byen Manesar, som tidligere havde dumpet en inspektion fra arbejdstilsynet, skriver Al-Jazeera på baggrund af en aktindsigt.
På varelageret, som Amazon selv kalder et ‘fulfilment center’, skulle en mellemleder blandt andet have fået medarbejderne til at love, de ikke ville gå på toilet eller tage vandpauser, før de havde indfriet dagens mål. Et andet brud på reglerne for arbejdssikkerhed går angiveligt på, at virksomheden, som ejes af en af verdens rigeste mænd, amerikaneren Jeff Bezos, ikke udleverer tætsiddende tøj til medarbejdere, der arbejder tæt på tungt maskineri. Ifølge det indiske arbejdstilsyn har Amazon heller ikke sørget for id-kort til medarbejderne på varelageret.
“Vi har ikke fået tilsendt en kopi af arbejdstilsynets inspektionsrapport og kan derfor ikke kommentere på det,” skriver Amazon i en email til Al-Jazeera.
Det er ikke første gang, tech-giganten anklages for ikke at leve op til kravene for arbejdsmiljø i de lande, hvor de har varelagre. Både i Storbritannien og hjemlandet USA er adskillige sager om ulovligt og farligt arbejdsmiljø blevet rejst mod Amazon, ligesom virksomheden er stærkt blevet kritiseret for at fyre medarbejdere, der organiserer sig i fagforeninger.
Amazon beskæftiger omkring 1,5 millioner mennesker på verdensplan og mindst 100.000 i Indien, hvor online-forhandleren har 50 varelagre.
-
11:07
Domstol i Zimbabwe afviser abortforbud i sager om ulovlig sex
En domstol i Zimbabwe har besluttet, at en lov, der nægter adgang til abort for gifte voldtægtsofre og piger under 18, strider mod grundloven.
Ifølge dommeren er både voldtægt i ægteskabet og samleje med mindreårige ulovligt, og ofre skal derfor have muligheden for at vælge abort i tilfælde af graviditet. Dommen skal godkendes af landets grundlovsdomstol før den tager effekt. Det skriver Africa News.
Dommen skiller sig ud fra Zimbabwes ellers stramme abortlovgivning. Abort er kun tilladt under få omstændigheder, som hvis fosteret vil have et omfattende fysisk eller mentalt handicap eller i nogle tilfælde af voldtægt og incest.
Zimbabwe hævede den seksuelle lavalder fra 16 til 18 i september. Ifølge statistikker fra landets regering og UNICEF føder over en femtedel af piger deres første barn, før de fylder 19 år, blandt andet på grund af manglende retshåndhævelse, kulturelle og religiøse praksisser, og udbredt fattigdom som forhindrer adgang til prævention.
Det er en kvinderettighedsgruppe, som har fået domstolen til at forholde sig til loven, og afgørelsen har ikke mødt opposition fra regeringen.
Zimbabwe har en befolkning på 15 millioner, og der indberettes årligt omkring 77.000 ulovlige aborter, men der er et stort mørketal. Ifølge UNICEF dør flere piger og kvinder af følger fra illegale aborter.
3 uger siden
-
13:55
Professionshøjskoler får millioner til indsats i Indien og Kenya
Tre danske professionshøjskoler skal over de næste fem år arbejde med at forbedre kvaliteten på sygeplejerskeuddannelserne i Indien og Kenya.
Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Professionshøjskolen Absalon har netop modtaget 38 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et projekt, der skal forbedre kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen i Indien og Kenya samt styrke sygeplejerskers rolle i forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme.
Kardiometaboliske sygdomme omfatter blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde, diabetes og insulinresistens og udgør i stigende grad en global sundhedsudfordring. Derudover har sygdommene alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser, når de rammer sårbare befolkningsgrupper og sundhedssystemer.
“Globalt set kæmper sygeplejefeltet med ensartede udfordringer som ulighed i sundhed, stigende antal multi- eller kronisk syge patienter og adgang til uddannelse,” siger Daniel Bojsen, der er direktør for sundhedsområdet på Professionshøjskolen Absalon, i en pressemeddelelse.
Projektet er et samarbejde med sygeplejerskeuddannelserne i Indien og Kenya.
-
10:30
Belgien kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden
Den belgiske stat er blevet kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden for tvangsfjernelse af fem børn af blandet race i landets tidligere koloni, Belgisk Congo – det nuværende Den Demokratiske Republik Congo, skriver The Guardian.
En længe ventet dom afsagt mandag af den belgiske appeldomstol slår fast, at fem kvinder født i Belgisk Congo har været ofre for “systematisk kidnapning” af staten, da de blev fjernet fra deres mødre som små. Efterfølgende blev de sendt til katolske institutioner på grund af deres blandede race.
“Det er første gang i Belgien og sandsynligvis i Europa, at en domstol har dømt den belgiske kolonistat for forbrydelser mod menneskeheden,” siger kvindernes advokat, som kalder dommen historisk.
Kvindernes sag blev også prøvet ved en lavere domstol, men dengang blev den afvist med argumentet, at tvangsfjernelse og adskillelse af børn fra deres forældre ikke var en forbrydelse under kolonitiden.
Ifølge dommen skal den belgiske stat betale ofrene hver 50.000 euro (omkring 370.000 kroner) samt en million euro i sagsomkostninger.
3 uger siden
-
15:50
Udenrigsministeren svarer frustrerede unges visumkritik
I et nyt indlæg til Globalnyt svarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på danske unges kritik af landets stramme visumregler.
“Hvis I har en dårlig smag i munden, sidder jeg nok med en bismag,” skriver han blandt andet i sit indlæg, hvor han lover forbedringer, men også pointerer, at “Rom blev ikke bygget på en dag.”
Globalnyt har i de seneste måneder beskrevet, hvordan det bliver stadig sværere at få visum, når gæster fra det Globale Syd skal på besøg i Danmark. I den forbindelse har vi flere gange forgæves bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om en kommentar
Da en række unge fra den kenyanske dansetrup Nafsi Africa fik afslag på visum til kulturudveksling til Danmark, hvor de blandet andet skulle besøge Svendborg Gymnasium, blev nogle elever så frustrerede, at de sendte følgende debatindlæg til Globalnyt:Det er dette indlæg, som udenrigsministeren forholder sig til.
-
15:21
International domstol tager unge klima-idé op
Fra mandag og indtil d. 13. december afholder Den Internationale Domstol, ICJ, rådgivende høringer, for at afklare FN medlemsstaters forpligtelser, når det kommer til klimaforandringer. Domstolen kommer derefter med en rådgivende udtalelse, som forventes at afklare international lov på området. Det skriver mediet PassBlue.
Høringerne stammer fra en studenterbevægelse fra Fiji i 2019, hvor en gruppe jurastuderende skulle finde på den mest progressive miljøpolitik, de kunne forestille sig. Det resulterede i en idé om, at skabe en juridisk ramme, som kan vejlede stater til at forstå og handle på deres forpligtelser i forbindelse med håndtering af klimaforandringer.
Initiativet er siden blevet en global bevægelse ledet af unge fra Vanuatu, en lille østat i Stillehavet der er kraftigt påvirket af klimaforandringer.
På baggrund af ungdomsbevægelsens initiativ behandlede FN’s Generalforsamling i 2023 spørgsmålet om en rådgivende høring om klimaforandringer. Resolutionen, der er baggrund for den rådgivende høring, blev vedtaget med støtte fra 120 medlemsstater.
-
15:15
Egyptens stærke mand besøger Danmark
Fredag og lørdag gæster den egyptiske præsident Abdel Fattah al Sisi Danmark på statsbesøg. Her skal han besøge både kongeparret og statsministeren samt deltage i lanceringen af et nyt dansk-egyptisk handelsforum med udenrigsministeren, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Her beskrives det store nordøstafrikanske land også som en “afgørende geopolitisk partner i Mellemøsten og Afrika“. I regeringens seneste Afrika-strategi, der blev lanceret i august, fik den danske ambassade i landet tilført ekstra midler og blev opgraderet til en såkaldt ‘regional hub’, der også koordinerer samarbejdet med nabolandene. I marts sendte EU 55 mia. kr. til landet i en aftale, hvor egypterne bl.a. forpligter sig til at begrænse flygtningestrømmen fra Afrika mod Europa.
Læs også: Hun er klar til at give faklen videre til den næste generation – selv hvis de vil noget andet
Samarbejdet mellem Danmark og Egypten går tilbage til 1922, og de seneste tyve år er danske udviklingskroner bl.a. gået til at skabe jobs for unge i en hårdt prøvet egyptisk økonomi gennem det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram. Et andet sigte med programmet er at sikre unges menneskerettigheder og adgang til frie medier, men det er samtidig et område, som statsbesøgets hovedperson, præsident al Sisi, ofte får hård kritik for at underminere.
I Human Rights Watch’s seneste rapport lyder det bl.a., at al Sisis regime systematisk tilbageholder fredelige demonstranter, “forsvinder” dem og bruger tortur i de overfyldte fængsler. Landet anklages også for at støtte den ene af parterne og være med til at forlænge nabolandet Sudans katastrofale borgerkrig, der nu har forårsaget både verdens største flygtninge- og sultkriser.
-
14:36
Ny premierminister kræver aftale om Chagos-øerne undersøgt
Siden den historiske aftale mellem Mauritius og Storbritannien om overdragelsen af Chagos-øerne, har Mauritius fået ny premierminister, og han genopliver nu debatten om øernes fremtid.
Navin Ramgoolam har ifølge The Guardian oplyst landets parlament om, at han har efterspurgt en uafhængig undersøgelse af aftalen, da “indholdet af forhandlingerne mellem Mauritius og Storbritannien over de seneste to år er ukendt for den nye regering”.
Aftalen om at Storbritannien afgiver suverænitet over øgruppen til den mauritiske regering blev annonceret tidligere i år. I den står, at den britiske-amerikanske militærbase på hovedøen Diego Garcia opretholdes, og at de to landes militære tilstedeværelse på øen løber i 99 år endnu – med mulighed for fornyelse. Desuden forpligtes Storbritannien til at betale et årligt beløb til Mauritius.
Ramgoolam, der har været premierminister to gange før, var allerede inden sin tiltræden erklæret kritiker af aftalen.
Også den kommende Trump-administration har udtrykt fornyet kritik. Den kommende præsidents udenrigsministerkandidat, Marco Rubio, advarede i oktober om, at aftalen udgjorde “en alvorlig trussel” mod USA’s nationale sikkerhed ved at overdrage kontrollen over øerne til et land, der er allieret med Kina.
4 uger siden
-
14:32
Libanon annoncerer præsidentvalg til januar
Libanons parlament skal d. 9. januar samles for at vælge en ny præsident, efter landet siden 2022 har manglet et statsoverhoved. Parlamentets leder Nabih Berri annoncerede det kommende valg i en parlamentssamling torsdag, ifølge det statsejede National News Agency (NNA). Det skriver Al-Monitor.
Libanon har ikke haft en præsident siden præsident Michel Aouns valgperiode sluttede i oktober 2022. Parlamentet har siden flere gange forsøgt at vælge en ny præsident, uden at det er lykkedes.
Landet er i mellemtiden blevet styret af en midlertidig regering med begrænset magt. Manglen på en præsident har hæmmet flere statslige institutioner, herunder parlamentet. Ifølge Libanons grundlov skal præsidenten vælges af parlamentets 128 medlemmer til en valgperiode på seks år. Præsidenten skal desuden tilhøre den kristne maronitiske kirke – det er en del af en politisk model, som skal sikre, at landets forskellige befolkningsgrupper alle har del i magten.
Hizbollahs politiske fløj og allierede i parlamentet har gentagende gange insisteret på valget af Sleiman Frangieh, en tidligere lovgiver og minister der ifølge Al-Monitor har tætte bånd til Syrien.
Udmeldingen om nyt præsidentvalg kommer dagen efter en våbenhvile mellem Israel og Libanon startede. Både Israel og Hizbollah skal ifølge våbenhvilen trække sig fra det sydlige Libanon, hvor det libanesiske militær og FN’s fredsbevarende tropper i stedet skal træde til for at sikre overholdelsen af aftalen.
-
10:09
Antallet af internt fordrevne i Afrika tredoblet på 15 år
De seneste 15 år er antallet af internt fordrevne i Afrika steget fra 11,6 til 35 millioner mennesker. Det konkluderer en ny rapport fra Internally Displacement Monitoring Centre (IDMC) ifølge The Guardian.
Langt de fleste, 32,5 millioner, er internt fordrevne på grund af krig og konflikt, og 80 procent af denne gruppe kommer fra et af de fem lande: DR Congo, Etiopien, Nigeria, Somalia eller Sudan.
Samtidig er antallet af internt fordrevne som følge af klimaændringer seksdoblet gennem perioden – fra 1,1 millioner til 6,3 millioner mennesker. I visse tilfælde overlapper klimakrise og voldelige konflikter. Det sker eksempelvis i Nigeria, hvor folk både har måtte flygte fra den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram og fra massive oversvømmelser.
4 uger siden
-
11:15
FN-rapport: 130 tilfælde af tortur mod journalister i Afghanistan
Over tre år har FN-missionen i Afghanistan og FN’s højkommissær for menneskerettigheder, OHCHR, fundet 130 tilfælde af tortur mod journalister, ligesom medlemmer af pressen er blevet uretmæssigt tilbageholdt af Talebans myndigheder 256 gange. Og det går allerhårdest ud over journaliststandens kvinder, fremgår det også af de to organisationers nye rapport.
Ud over brugen af tortur og vilkårlige tilbageholdelser dokumenterer rapporten 75 tilfælde, hvor journalister er blevet truet eller på anden vis intimideret for at afholde dem fra at skrive en historie.
“For ethvert land er en fri presse ikke bare en mulighed, men en nødvendighed. Hvad vi ser i Afghanistan er en systematisk afmontering af den nødvendighed,” lød det fra Roza Otunbayeza, leder af FN’s støttemission i Afghanistan, ved lanceringen af rapporten.
FN opfordrer Taleban, der siden 2021 har været landets de facto-regering, til at leve op til deres forpligtelser under Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, der blandt andet garanterer en fri og uafhængig presse.
Læs også: Globalnyts journalist anholdt af Taliban
-
10:38
Historisk tegn på forsoning mellem Bangladesh og Pakistan
Da containerskibet Yuan Xiang Fa Zhan tidligere i november anløb kajen i Chittagong, havnebyen i det sydøstlige Bangladesh, var det ikke bare nye ladninger af varer til tekstilindustrien, der ankom.
Det var et helt nyt kapitel i relationen mellem Bangladesh og Pakistan, der i 1971 blev adskilt fra hinanden efter en borgerkrig, der kostede mellem 300.000 og tre millioner civile livet, og hvor der blev begået talrige overgreb mod befolkningen i det nuværende Bangladesh.
Skibet kom fra den pakistanske havneby Karachi, og det er første gang, at et skib fra et af de to lande har lagt til i det andet land, efter de blev adskilt.
Ifølge mediet The Eurasian Times er det blot et af flere tegn på, at Bangladesh’ nye regering under nobelprismodtageren Muhammad Yunus forsøger at skabe stærkere bånd til Pakistan. I september lempede regeringen på reglerne for import af varer fra Pakistan, og samme måned bestilte Bangladesh’ militær en større ladning ammunition fra en statslig våbenfabrikant i Pakistan.
Ifølge mediet skaber det mulige tøbrud bekymring i Indien. For Indien og Bangladesh har i årtier været tætte, mens Indien og Pakistan nærmest kan betegnes som ærkefjender.
4 uger siden
-
11:18
Tidligere landsholdsspiller trækker sig fra ngo efter prostitutionsafsløring
Den tidligere fodboldspiller og Superligatræner Erik Rasmussen trækker sig som formand for ngo’en Brighter Horizons. Det står klart, efter ngo-bossen på skjult kamera i en ny TV2-dokumentar fortæller om at have købt sex “masser af gange” fra afrikanske kvinder – også de seneste fire år, hvor han har fået statslige støttekroner til at hjælpe kvinder ud af prostitution.
63-årige Erik Rasmussen er nok mest kendt for sin tid som fodboldspiller, hvor det blev til to landskampe. Og efter at have stået i spidsen for flere af landets største klubber, indstillede han i 2017 sin trænerkarriere og stiftede Brighter Horizons, der arbejder med børn og unge, handicappede og prostituerede i Sierra Leone.
I TV2’s nye dokumentar ’Sex, løgn og støttekroner’ fortæller Rasmussen på skjult kamera, at han ofte har haft sex med afrikanske kvinder og i den forbindelse givet dem “transportpenge”. Han har dog ikke haft sex med kvinder fra Brighter Horizons-projekter, understreger han.
“På trods af at det er lovligt at benytte sig af prostituerede i Sierra Leone, vil jeg sige, at det er helt usammenhængende med det arbejde, han udfører,” lyder det fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen, i dokumentaren.
Også fra Civilsamfund i Udvikling, CISU, der som puljebestyrer har bevilget penge til Brighter Horizons arbejde, er kritikken ikke til at tage fejl af.
“Når man taler om organisationer, der arbejder med denne her målgruppe af kvinder, så skal man jo tage klart afstand fra seksuel udnyttelse af kvinder,” påpeger presseansvarlig for CISU, Kim Jensen.
-
10:29
ICC’s chefanklager vil have arrestordre på Myanmars juntaleder
Chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol (ICC) har onsdag anmodet domstolens tre øverste dommere om at udstede en arrestordre på lederen af Myanmars militærjunta, Min Aung Hlaing, for forbrydelser begået mod landets Rohingya-befolkning.
Min Aung Hlaing overtog magten fra Myanmars valgte leder Aung San Suu Kyi ved et kup i 2021. Han er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og for deportation og forfølgelse af det muslimske mindretal.
Næsten en million mennesker er siden blevet tvunget på flugt til nabolandet Bangladesh i, hvad der er blevet kaldt en etnisk udrensningskampagne, der omfatter massevoldtægter, drab og afbrænding af hjem.
Fra en flygtningelejr i Bangladesh sagde ICC’s chefanklager Karim Khan i en erklæring, at han i den nærmeste fremtid har til hensigt at anmode om flere kendelser mod Myanmars ledere.
“Ved at gøre det vil vi sammen med alle vores partnere demonstrere, at rohingyaerne ikke er blevet glemt. At de, som alle mennesker rundt om i verden, har ret til lovens beskyttelse,” sagde den britiske jurist ifølge AP.
Læs også: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
4 uger siden
-
11:24
Surinams præsident vil dele ny olievelstand med befolkningen
Ud fra Surinams kyst er der for nyligt opdaget nye olie- og gasdepoter, og det lille sydamerikanske land står til at tjene omkring 10 milliarder dollars på olie de næste 10-20 år. Landets præsident har i den forbindelse annonceret, at han vil dele ud af den nyvundne rigdom til befolkningen i et program, han kalder ’honorarer til alle’. Det skriver The Guardian.
Ifølge præsidenten vil hver borger modtage et beløb svarende til 5.300 kroner på en opsparingskonto med en årlig rente på 7 procent.
Surinam har omkring 600.000 indbyggere, hvoraf næsten 20 procent ifølge Verdensbanken lever i fattigdom. Landets BNP ligger på 3,4 milliarder dollars årligt.
Surinams nabo Guyana står også til at tjene milliarder fra de nyopdagede oliedepoter, og meddelte tidligere på måneden at alle voksne borgere – både bosat i og uden for landet – vil modtage et beløb svarende til 3.300 kroner.
Olie- og gasdepoterne blev opdaget af det franske olieselskab Total, som forventer at starte produktion op med olien fra de to landes kyster i 2028.
-
9:00
Khan-tilhængere på gaden i Pakistans nedlukkede hovedstad
Tilhængere af den tidligere premierminister i Pakistan, Imran Khan, gik tirsdag på gaden ved en planlagt demonstration i protest mod fængslingen af deres tidligere leder. Det førte til store sammenstød med regeringens sikkerhedsstyrker, som indtil videre har kostet seks mennesker livet, skriver nyhedsbureauet AP.
Det foregik i hovedstaden Islamabad, hvor regeringen forud for demonstrationerne havde forsøgt at lukke byen ned ved at barrikadere store veje med skibscontainere. Regeringen advarede yderligere demonstranterne, om at man ville besvare uro med skud, men det har de altså trodset.
Det lykkedes demonstranterne, som blev ledt af Khans kone, Bushra Bibi, at nærme sig Islamabads centrale plads D-Chowk på trods af et massivt opbud af sikkerhedsstyrker.
Den populære politiker har siddet i fængsel i over et år og står over for mere end 150 straffesager, som hans parti siger er politisk motiverede.
Læs også Globalnyts portræt af Imran Khan: Fra Londons dyre natklubber til en fængselscelle i Islamabad – hvordan kunne det gå så galt for Imran Khan?
i dag
-
16:23
Magtskifte mod venstre: Tidligere lærer er ny præsident i Uruguay
Med 97 procent af stemmerne optalt er Yamandu Orsi udråbt som den næste præsident i Uruguay, skriver The Guardian.
Den tidligere historielærer har dermed vundet regeringsmagten tilbage til centrum-venstre-partiet Bred Front efter fem år under konservativ ledelse. Valgets tabere har ønsket tillykke og lovet en fredelig magtoverdragelse.
Den 57-årige arbejdersøn, der først blev folkeskolelærer og senere valgt to gange til borgmester i hjembyen Canelones, var inden valget en smule foran kandidaten fra Nationalpartiet i meningsmålingerne. Tidligt mandag stod det klart, at Orsi havde fået næsten 50 procent af uruguayernes stemmer, mens rivalen Alvaro Delgado kun havde indkasseret næsten 46 procent.
“Horisonten ser lysere ud,” lovede Yamandu Orsi sine tilhængere ved en valgfest i hovedstaden Montevideo.
De seneste fem år har det konservative Nationalparti siddet på magten under præsident Luis Lacalle Pou, der ikke kunne genopstille til en ny periode, da landets forfatning forbyder mere end én periode. Mellem 2005 og 2020 har Bred Front siddet på den mest magtfulde post i det sydamerikanske land med omkring 3,5 millioner indbyggere.
-
14:06
EU tilbagekalder ambassadør fra Niger
EU har tilbagekaldt sin ambassadør fra Niger til konsultationer i Bruxelles. Beslutningen kommer efter spændinger mellem Nigers militærjunta og EU, over humanitær hjælp til ofre for oversvømmelse i landet. Det skriver Africa News.
Nigers militærjunta kritiserede fredag EU for at give 1,3 millioner euros i humanitær hjælp uden inddragelse af de nigerske myndigheder. I en udtagelse anklagede juntaen EU-ambassadøren for ’ensidigt’ at omfordele støtten til ngo’er, og dermed at handle uigennemsigtigt og omgå samarbejde med myndighederne.
EU er uenige med anklagerne, og har besluttet at tilbagekalde sin ambassadør som konsekvens af anklagerne. I en pressemeddelelse skriver EU, at ”humanitær hjælp er essentiel, og uddeles neutralt, upartisk, og uafhængigt… Der er ingen retfærdiggørelse for at politisere humanitær hjælp for politisk vinding.”
Spændingerne markerer en yderligere forværring af relationer mellem Europa og militærjuntaer i Sahel-området. Senest omdøbte militærjuntaen i Niger flere vejnavne for at bryde med sin koloniale fortid.
Læs også: Dansk ekspert: Vesten er “den store taber” i kuplandes forliste forhold til naboerne i Vestafrika
-
9:42
Nicaraguas præsident vil gøre kone til “medpræsident”
Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, har igen strammet grebet om sin magt, denne gang dog med den ligestillingsvinkel, at hans kone, Rosario Murillo, ophæves til “medpræsident”. Det er resultatet af en ny forfatningsændring, som landets parlament netop har godkendt, og som altså øger præsidentparrets fælles kontrol over staten.
Ændringerne sker på forslag fra Ortega selv, og de indebærer en yderligere stramning af kontrollen over medierne samt en forlængelse af præsidentperioden fra fem til seks år, skriver The Guardian.
Nicaraguas nationalforsamling er massivt styret af Ortegas FSLN-parti, og lederen af parlamentet, Gustavo Porras, sagde, at lovændringen blev godkendt “enstemmigt” fredag. Den skal dog andenbehandles i januar.
79-årige Ortega har siden sin anden magtovertagelse i 2007 gjort sit embede til en mere og mere autoritær praksis, som kritikere beskriver som et nepotistisk diktatur. Hans regering har fængslet hundredevis af oppositionspolitikere og kritikere, lukket mere end 5.000 ngo’er siden masseprotesterne i 2018, hvor FN anslår, at mere end 300 mennesker er døde.
Læs også denne analyse: Familiedynastiet strammer grebet om Nicaragua
1 måned siden
-
11:44
Ny dansk udviklingsfond starter med milliardtilsagn
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og pensionsselskaberne PFA, PKA, P+ og PenSam har i dag indgået en aftale om at etablere Verdensmålsfond II med et foreløbigt samlet kapitaltilsagn på 2,7 milliarder kroner.
Fonden skal investere i den private sektor i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika og være med til at understøtte den grønne omstilling, bidrage til bedre levevilkår og samtidig skabe gode afkast for investorerne, skriver IFU i en pressemeddelelse.
Den nye fond bygger videre på erfaringerne fra Verdensmålsfond I. Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som i sin tid som statsminister tilbage i 2018 lancerede Verdensmålsfond I.
”IFU’s første verdensmålsfond har demonstreret sit værd og fået danskernes pensionsopsparinger til at vokse i den gode sags tjeneste. Som en lille åben økonomi skal vi have fokus på de dele af verden, hvor der er vækst – eksempelvis Asien, Latinamerika og Afrika,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Læs også: IFU-direktør: “Den nye Afrika-strategi minder om vores forretningsmodel”
-
9:34
Over en halv million mennesker er flygtet fra Libanon til Syrien
Ifølge en ny rapport fra FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA, er omkring 540.000 mennesker flygtet fra Libanon til Syrien, siden seneste eskalering i krigen mellem Israel og Hizbollah. Af dem er 63 procent syrere og 37 procent libanesere.
Ifølge tal fra libanesiske myndigheder befandt der sig omkring 1,5 millioner syriske flygtninge i Libanon før eskaleringen. De fleste af dem kom til Libanon efter 2011 som følge af den syriske borgerkrig.
Mange krydser grænsen til fods, da flere af grænseovergangene er sat ud af drift som følge av israelske luftangreb.
Efter et år med sporadiske missilangreb mellem Hizbollah og Israel, invaderede Israel i september det sydlige Libanon og har siden også bombet hovedstaden Beirut og dræbt store dele af Hizbollahs top. Ifølge OCHA er godt 3.500 mennesker døde i krigen indtil videre.
-
9:16
Læger uden grænser trækker sig fra Haitis hovedstad
Læger Uden Grænser forlader Haitis hovedstad, Port-au-Prince, på grund af stadig stigende bandevold. Volden har på det seneste også været direkte rettet mod organisationens personale, da ansatte modtager flere og flere dødstrusler og trusler om voldtægt. Det oplyser Læger Uden Grænser i en pressemeddelelse.
“Vi er vant til at arbejde under enormt usikre forhold, men når selv politiet bliver en direkte trussel, har vi ikke andre muligheder end at indstille vores projekter i Port-au-Prince indtil omstændighederne gør, at vi kan genoptage dem,” siger MSF’s chef for Haiti, Christophe Garnier.
Blandt andet blev en af organisationens ambulancer stoppet af haitiansk politi den 11. november, omtrent 100 meter fra deres hospital i Port-au-Prince. Det resulterede i, at to patienter blev slået ihjel, mens personale også blev udsat for fysisk skade.
Læger Uden Grænser har indtil nu opereret i fem sundhedsfaciliteter i Haiti.
1 måned siden
-
13:55
Skovbrande i Ecuador udløser undtagelsestilstand
Ecuadors regering har erklæret 60 dages undtagelsestilstand på grund af flere skovbrande i landet. Undtagelsestilstanden vil give regeringen adgang til flere midler til at håndtere flere samtidige kriser: skovbrand, længerevarende tørke, og energikrise. Det skriver Al Jazeera.
Myndighederne siger, at der i øjeblikket er 13 aktive skovbrande. Herudover er der yderligere ni skovbrande, der for nyligt blev bragt under kontrol. Brandene har ifølge regeringen ødelagt mere end 40.000 hektarer landjord og mindst 44.000 landbrugsdyr har mistet livet.
Samtidig med skovbrandene lider Ecuador under den værste tørke i 60 år, hvilket har påvirket vandkraftværkernes strømproduktion – ifølge Al Jazeera en vigtig kilde til strømproduktion i landet. Manglen på strøm har ledt til en energikrise, hvor nogle borgere har oplevet strømsvigt i op til 14 timer dagligt.
1 måned siden
-
14:33
Malaysiske forbrugere boykotter Starbucks
På trods af et kaffemarked i solid vækst, kan Starbucks i Malaysia ifølge landets største bank, Maybank, forvente lavere salgstal det næste stykke tid. Det skriver South China Morning Post er på grund af forbrugeres boykot af kæden i solidaritet med Palæstina.
Starbucks i Malaysia ejes af Berjaya Food Berhad (BFood), som i tredje kvartal har rapporteret et tab på 32 millioner ringgit (50 millioner danske kroner). Det er fjerde kvartal i træk hvor kæden har lidt tab.
Omsætningen er faldet med mere end 50 procent i forhold til samme tid sidste år, og ligger nu på 124 millioner ringgit (196 millioner danske kroner). BFood har været nødsaget til midlertidigt at lukke 10 procent af dets 400 caféer.
Starbucks møder modstand fordi vestlige mærker opfattes som pro-Israel af mange malaysiske forbrugere, selvom firmaet ikke officielt er blacklistet af Boycott, Divest, Sanctions Malaysia (den malaysiske gren af den internationale boykot-kampagne i solidaritet med Palæstina).
Maybank regner med at BFood kan tabe op til 65 millioner ringgit (103 millioner danske kroner) i 2024, og at fortjenesten de næste to år kan falde med op til 15 procent.
Malaysia anerkender ikke staten Israel uden en tostatsløsning, og landets myndigheder har gentagne gange udtalt sig kritisk overfor Israels krigsførelse. I august stoppede Malaysia direkte handel med Israel og tog imod sårede palæstinensere fra Gaza.
-
13:14
Senegals regering på vej mod ny sejr
Præsident Bassirou Diomaye Fayes parti – Pastef – står til at få mellem 119 og 131 mandater i landets parlament ifølge foreløbige prognoser, skriver franske RFI.
Holder prognosen, vil det betyde et markant flertal til regeringspartiet i den folkevalgte forsamling, som har i alt 165 repræsentanter.
Faye blev i marts Afrikas yngste demokratisk valgte leder, da han vandt præsidentvalget efter en turbulent tid med store demonstrationer og voldelige sammenstød. Siden har han haft problemer med at gennemføre sine økonomiske reformer, fordi den nuværende opposition stadig har flertal i Nationalforsamlingen.
I september besluttede han derfor at opløse forsamlingen og udskrive nyvalg, og missionen ser altså nu ud til at lykkedes.
Senegal er et af Afrikas mest stabile og demokratiske lande, ikke mindst sammenlignet med andre lande i Vestafrika, som er præget af oprør og krig.
Læs også: I Senegal kan vold og optøjer godt være et tegn på demokrati
