“Kina fik gunstige muligheder for at indgå i det internationale handelssamkvem, da det blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 2001. Fra starten så Kina stort på principperne om liberalisering af handelen og koncentrerede sig om at fremme sin eksport og bremse sin import”, skriver den borgerlige debattør og fortsætter:
“Særligt USA fik kniven. Siden 2012 har det amerikanske handelsunderskud over for Kina andraget mere end 300 milliarder US dollar om året. Kineserne blokerer for amerikanske produkter gennem et bredt netværk af tariffer og særkrav, som forhindrer amerikanske producenter i et skabe en bæredygtig forretning på det kinesiske marked”.
“Samtidig er større kinesiske virksomheder tungt subsidieret af staten, alt sammen uden at WTO har grebet ind. WTOs skammelige handlingslammelse har fået naive vestlige medier til at tro, at den lede præsident Trump nu forbereder en handelskrig mod de flinke kinesere”.
“Også FNs flygtningeorganisation (UNHCR) svigter sine opgaver. Arabiske interesser dominerer UNHCR, som intet gør for at få Iran og Saudi Arabien til at tage sig af flygtninge, de selv har produceret i Syrien, Irak og Yemen”.
Asger Aamund anfører videre, at “værst af alle internationale organisationer er dog FNs Menneskerettighedsråd, der har udviklet sig til en ren farce. Kina, Cuba, Rusland og ikke mindst Saudi Arabien svinger taktstokken i UNHRC, som syder af anti-semitisme og uhæmmet jødehad med fordømmelse af Israel som et fast punkt på dagsordenen”.
