For andet år i træk indtager Afghanistan den kedelige bundplacering som verdens mest ufredelige land – lige efter Syrien, Irak, Sydsudan og Yemen. I den anden ende af skalaen finder man som sædvanlig Island.
Faktisk har den australske tænketank Institute for Economics and Peace, der år efter år prøver at vurdere freden og at sætte pris på ufreden i verden, har hvert eneste år siden 2008 givet Island en førsteplads i fred, i år efterfulgt af New Zealand, Østrig, Portugal og Danmark.
Fredsindekset bliver beregnet ud fra en masse forskellige data som for eksempel væbnet kamp og terrorhandlinger, antal af voldelige og fredelige demonstrationer, tiltro til landets institutioner, udgifter til militær og for eksempel støtte til FN’s fredsoperationer.
Det hele grupperes i tre hovedområder: trygheden i samfundet, interne eller internationale konflikter og graden af landets militarisering.
2019 blev et protestår
Det helt store billede er som sagt, at verden er blevet lidt mindre fredelig, på trods af at det seneste årtis store kriser og konflikter synes at tage af.
Til gengæld vokser nye spændinger og konflikter frem, mest markant i Syd og Mellemamerika, men Europa, verdens fredeligste kontinent, har også været præget af social uro, mange demonstrationer og store spændinger.
Generelt er der en markant stigning i den sociale uro over hele verden. Over 60 lande oplevede voldelige demonstrationer sidste år. Sådan tegnede det også til at blive i 2020, men protesterne blev bremset af corona-pandemien – fra 11. marts til 11. april i år faldt antallet af demonstrationer i verden med 90 procent.
Både antallet af ofre for og den økonomiske omkostning ved konflikter er faldet. Det hænger sammen med at verdens allerstørste konflikter tog noget af. Men uligheden i fred vokser. De fredeligste lande er blevet lidt fredeligere, mens det siden 2008 er gået fra slemt til værre i de mest voldshærgede lande i verden.
USA mere fredeligt
Kun to regioner i verden er blevet mere fredelige: Rusland og dets euroasiatiske naboer samt Nordamerika. Og det er vel at mærke USA og ikke Canada, der tegner sig for den største fremgang. Ikke så mærkeligt, udgangspunktet taget i betragtning.
Canada er verdens 6. fredeligste land, USA ligger som nummer 121 med god plads til forbedring. Men alle former for vold er faldet i USA, antallet af dræbte i konflikter uden for landet selv er også faldet, i takt med at USA har trukket flere soldater hjem fra Afghanistan og Irak. Til gengæld steg militariseringen og våbenhandlen i USA.
Regningen for ufred er stor – cirka udgør den 10 procent af verdensøkonomien. Når man ser på, hvad vold koster de enkelte lande er variationen stor. Verdens fredeligste lande bruger cirka 4 procent of deres bruttonationalprodukt, mens den omfattende vold i Syrien, Sudsudan, Afghanistan og Venezuela koster henholdsvis 60, 57, 51 og 48 procent af budgettet.
Covid-19 vil forandre samfundene
Fredsindekset har til formål at udbrede kendskabet til fred – at det ikke bare er et spørgsmål om fravær af krig, men om at skabe fredeligere samfund, der er modstandsdygtige over for kriser og konflikter. Og så skal det også pege på de store omkostninger ved vold.
Som noget ganske særligt i år prøver Institute for Economics and Peace at se på, hvordan corona-krisen vil påvirke måden, samfundene og økonomien fungerer i landene, og hvilken betydning et fredeligt samfund har.
Ikke overraskende har lande med en stærk positiv fred – altså et fredeligt samfund med stærke institutioner, stor tiltro, respekt for andre og en veldreven økonomi – de bedste chancer for at komme sig nogenlunde hurtigt over et chok som Covid-19-pandemien og den medfølgende økonomiske nedgang.
Præcis hvor stor forandring, der vil ske med samfund over hele verden, vil først stå klart om flere år. Ændrede rejsemønstre og et stort fald i turisme har nemlig ikke kun økonomisk betydning, men kan også føre til forandringer i forholdet lande imellem. Frygten for Corona har allerede udløst modvilje mod fremmede. Den regionale sammenhængskraft kan blive formindsket på grund af mindre handel på tværs af grænserne og for verdens unge stiger arbejdsløsheden, mens uddannelsesmulighederne bliver dårligere. Fattigdommen vokser igen, og befolkningers og mediers friheder bliver indskrænket.
Klima og miljø spiller med
Generelt er det gået fremad med den positive fred i verden de seneste 10 år, men det er på områder som udbredelse af internet, forventet levetid, erhvervsklima, sundhed, økonomi, de mere tekniske indikatorer. Når man måler på korruption, kvaliteten af demokrati, pressefrihed, inklusion af mindretal, fremmedfjendtlighed og andre mere værdibaserede indikatorer, ja så er de i rødt. Dog ikke så meget at de overskygger de generelle fremskridt, bortset fra i én region, nemlig Nordamerika.
Igen er det USA, der står for den udvikling. USA er blevet et markant mindre fredeligt samfund, selv om der har været en nedgang i volden.
Hertil kommer truslen fra klimaforandringer og miljøødelæggelser.
Institute for Economics and Peace ser disse som en trussel, der kan presse samfund over hele verden, og som risikerer at forstærke allerede eksisterende politiske og socioøkonomiske spændinger – især i lande med et lavt niveau af positiv fred – altså ikke særligt velfungerende lande, som har problemer med at takle voldsomme begivenheder som naturkatastrofer, voldsomt vejr eller corona. Og som derfor også har en forhøjet risiko for konflikt.
Vurderingen er, at verden fremover kan forvente mange flere mennesker, der er tvunget fra hus og hjem, altså flygtninge og migranter.
Læs også: “80 millioner mennesker er nu på flugt“
