Som bestyrelsesmedlemmer i Nairobiklubben har Jens Lohmann og Poul Struve Nielsen sendt følgende åbne brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i anledning af den bebudede 32 mio. kroner nedskæring på støtten til oplysning om u-landene
Kære Ulla Tørnæs:
Det er i strid med ånden i Lov om internationalt udviklingsarbejde fra 1976, når du nu vil skære størstedelen af den såkaldte oplysningsbevilling, som har til formål at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og for betydningen af den danske deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.
Det ligner optakten til et slet skjult angreb på selve den udviklingsbistand, som den ene undersøgelse efter den anden har vist har en bred og solid folkelig opbakning til i Danmark.
Hvis en regering skal slippe af sted med at skære yderligere i noget så populært som udviklingsbistanden, er det nødvendigt først at lade mørket sænke sig, så befolkningen ikke længere får oplysninger om, hvad der rent faktisk sker i u-landene og hvilken betydning det internationale udviklingssamarbejde har for at forbedre leveforholdene for verdens fattigste.
Bortset fra den tilsigtede virkning – at udhule solidariteten med og forståelsen for de fattige i udviklingslandene – vil dit forslag få uheldige konsekvenser for det generelle oplysningsniveau om bl.a. globaliseringen, den internationale økonomiske udvikling, omverdenens kulturer og meget andet i folkeskoler, på gymnasier, videregående uddannelser og i erhvervslivet.
Det vil sætte Danmark tilbage og på længere sigt medvirke til at svække vores konkurrenceevne og internationale handlekraft.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten vil du skære de 32 mio. kr., som går til oplysning om forhold i udviklingslandene via private organisationer, helt væk. De 12 millioner skæres i Oplysningsbevillingen. Yderligere 20 millioner kr. skæres fra den såkaldte NGO-ramme til private organisationer.
Tilbage som statsligt tilskud til at udbrede kendskabet og skabe forståelse for u-landenes problemer og betydningen af den danske deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde bliver 12 millioner kr., som private kan søge om til oplysning om udviklingslandene.
Det rækker ikke langt, og det er rent ud sagt useriøst, når du hævder at ”midlerne skal bruges til udviklingsprojekter i de fattige lande og ikke til NGO-oplysninger”.
De private organisationer, som altså i en forkortelse fra engelsk kaldes NGOer, bruger ikke og har aldrig brugt pengene til oplysning om dem selv. Hvis de gjorde, ville du kræve pengene tilbage, for det har slet ikke været meningen med bevillingerne.
De private danske organisationer har oplyst om børns vilkår, om sundhed, om uddannelse, infrastruktur, kultur og de mange andre aspekter, der har betydning for udviklingen.
De 12 millioner, der er tilbage, skal nu udgøre det samlede offentlige tilskud til research, herunder bekostelige rejser ofte med meget dyrt udstyr, udarbejdelse og produktion af oplysningsmaterialer fra aviser over skolebøger til radio, TV, film og multimedia-produktioner.
Som mangeårige aktører i pressen, kommunikationsbranchen og udviklingsbranchen ved vi, at det helt afgørende for at udbrede kendskabet til noget er, at der er oplysninger om det til stede.
Når det gælder et så komplekst, omfattende og for mange mennesker fjernt emne som udviklingen af fattige samfund med store problemer i fjerne dele af verden, skal der desuden arbejdes meget aktivt på flere fronter med at udbrede de oplysninger, der er til stede.
Vi ved også, at det er meget svært at finde penge i mediebranchen til netop den slags oplysningsprojekter. Der er en forestilling om udviklingslandene som noget fjernt og eksotisk.
Der er reelt ingen tilbageværende kommerciel interesse i at tilvejebringe og udbrede den seriøse og substantielle oplysning, som det er helt nødvendigt at sikre for den brede befolkning i et land som Danmark, der kun kan opretholde sin velstand ved at have en veluddannet befolkning med stor international viden, erfaring og konkurrenceevne.
Det får vi ikke ved at begrænse oplysningen om u-landene til de få begivenheder, der sælger. Så får vi kun viden om krige og katastrofer, og popstjerner med mærkelige solbriller, når Bono er i byen.
Med venlig hilsen
Jens Lohmann og Poul Struve Nielsen
Journalister, henholdsvis formand og kasserer i Nairobiklubben, en forening for medlemmer af Dansk Journalistforbund, der arbejder med formidling vedrørende udviklingsbistanden og Den 3. Verden.
Kontakt:
Jens Lohmann 33 13 77 31/26 79 77 33 – jlohmann@get2net
Poul Struve Nielsen 23 34 55 09 – [email protected]
