Åbent brev til Fogh om Bush

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Åbent brev til Anders Fogh Rasmussen

– fra Ibis, Mellemfolkeligt Samvirkes og Det Økologiske Råds formænd i anledning af præsident George Bushs besøg i Danmark 5.-6. juli 2005

VERDENS militærudgifter er på det højeste niveau siden slutningen af den kolde krig. I 2004 brugte verden over 1.000 milliarder dollar på militær og USA tegnede sig for halvdelen af dette ufatteligt store beløb.

Samtidig lever omkring 1 milliard mennesker i ekstrem fattigdom, det globale miljø og klimaet er truet, og menneskers fundamentale rettigheder krænkes i den militære kamp mod terror, som føres på en måde der skaber flere nye terrorister.

En fremtid med frihed, sikkerhed, social tryghed, demokrati og rettigheder skabes ikke ved bestandig vækst i militærudgifterne.

Tro på fremtiden forudsætter:
– Et bæredygtigt miljø
– Kamp imod sult og fattigdom
– Respekt for fundamentale menneskerettigheder

Du, Anders Fogh Rasmussen, har som vores statsminister haft flere møder med USAs præsident uden, at disse emner, så vidt vi har kunnet høre, for alvor er blevet diskuteret. Da Storbritanniens premierminister Blair for nylig mødtes med præsident Bush, fremførte han klare britiske standpunkter, herunder kravet om gældslettelse for Afrika og markant øget bistand.

Vi ønsker, at du som vores statsminister fremfører markante kritiske standpunkter overfor præsident Bush på områder, der er centrale for verdens sikkerhed og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Miljø

Er kampen for et bæredygtigt miljø på dagsordenen? USA nægter at ratificere og følge internationale aftaler for at sikre fremtiden et bæredygtigt miljø. Mange hundrede millioner mennesker trues af miljøforringelser og klimaændringer.

Men en samlet indsats kan sikre deres og vores fremtid. Kyoto-aftalen, som USA afviser, er kun et første skridt. Det er nu, de næste afgørende skridt skal tages. Det er et centralt spørgsmål i dansk miljøpolitik. Kritikken af USA må også være central i dansk- amerikanske samtaler.

Sult og fattigdom

Er kampen mod sult og fattigdom på dagsordenen? USA er verdens største militærmagt, men blandt de vestlige lande, der giver mindst udviklingsbistand. Kampen imod verdens fattigdom kræver både bistand og retfærdige handelsregler.

Men USA er i bund med bistand og USA er (sammen med EU) via landbrugsstøtte og handelsregler med til at hindre, at de fattigste lande får bedre muligheder for at eksportere til os. Kritikken af USAs manglende indsats må stå centralt i dansk-amerikanske samtaler.

Menneskerettigheder

Er kampen for menneskerettigheder på dagsordenen? USA taler for demokrati og frihed, men tilsidesætter fundamentale friheds- og menneskerettigheder. Guantanamo-basen er det mest synlige eksempel.

Hundreder af mennesker har nu været fængslet i 3 år uden de mest basale retsgarantier. Beretninger fra Irak og Afghanistan fortæller, at Guantanamo ikke er enestående. Verdens supermagt har ikke respekt for det enkelte menneskes rettigheder.

I Afrika har USA presset Uganda til at standse kondomkampagner, der har begrænset aids-smitten. USA respekterer ikke kvinders sundhed og reproduktive rettigheder. Kritikken af USAs manglende respekt for fundamentale rettigheder må stå helt centralt i dansk-amerikanske samtaler.

Kampen for miljøet og menneskerettighederne og kampen mod sult og fattigdom er helt afgørende både for fred og sikkerhed og i bekæmpelsen af terrorisme.

Et møde mellem USAs præsident og Danmarks statsminister virker meningsløst, hvis ikke disse standspunkter fremføres klart og stærkt .

Den danske platform må bruges til at kæmpe for synspunkter, der er afgørende i kampen for en mere sikker fremtid.

Ibis
John Nordbo

Mellemfolkeligt Samvirke
Søren Hougaard

Økologisk Råd
Christian Ege