I samrådet blev ministrene udspurgt om, hvordan de forholder sig til EU-domstolens dom fra den 27. februar, der uomtvisteligt fastslår, at området ud for Vestsaharas kyst ikke er omfattet af en fiskeriaftale med Marokko, da Vestsahara ikke er Marokko, og Marokko dermed ingen ret har over Vestsaharas naturressourcer.
Ministrenes svar på dagens samråd antyder, at regeringen ønsker at undergrave denne dom fra den øverste retsinstans i EU og tilmed at ignorere folkeretten. Karen Ellemann udtalte, at hun mente, at der var mulighed for at lave en provisorisk aftale med Marokko, der omfatter det besatte Vestsahara, indtil der er kommet en løsning på den langvarige konflikt i området.
Karen Ellemanns udtalelser tyder på, at hun ikke mener, at dommen fra EU-domstolen forhindrer EU i at lave en ny fiskeriaftale med Marokko, der omfatter Vestsahara.
Danmark interesseret i tilgængelige kvoter
Karen Ellemann udtrykte under samrådet, at det ikke var økonomiske interesser, der gør, at regeringen bryder med 12 års enighed om ikke at lave aftaler med Marokko, som omfatter Vestsahara, da regeringen på nuværende tidspunkt ikke har fiskekvoter i farvandet udenfor Vestsahara.
Hvorvidt danske kvoter i farvandet ud for Vestsahara ville komme på tale på et senere tidspunkt, ville ministeren ikke afvise, og i det efterfølgende samråd i Europaudvalget, sagde ministeren, at hun agtede at gøre kommissionen opmærksom på, at Danmark er interesseret i eventuelle kvoter, som skulle blive tilgængelige.
Christian Juhl (EL) og Holger K. Nielsen (SF) udspurgte udenrigsministeren om, hvorvidt Danmark ser Polisario som den rette repræsentant for Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne.
Til dette var Samuelsens svar, at Polisario rigtigt nok er saharawiernes repræsentant i fredsforhandlingerne i FN, men at de ikke er forhandlingsrepræsentanter ift. en fremtidig fiskeriaftale.
Desuden mente udenrigsministeren ikke, at Danmark skal blande sig i konflikten, da vi ikke har nogen økonomiske interesser i landet, og at Danmark derfor ikke skal vælge rolle i konflikten.
Hvem er lokalbefolkningen?
Efter pres fra oppositionen tilkendegav Karen Elleman, at regeringen vil lægge afgørende vægt på, at EU-dommen overholdes, og at der bliver lagt afgørende vægt på, at lokalbefolkningen bliver indraget.
Hvem lokalbefolkningen inkluderer, ville ministeren dog ikke redegøre for. Det står uvist, om det er saharawierne, der skal inddrages, eller om marokkanere bosat i Vestshara også skal inddrages.
Ministeren var endvidere ikke i stand til at forklare, hvorfor forhandlingsmandatet, som hun ønsker at støtte, geografisk omfatter det besatte Vestsahara.
Mandatet blev vedtaget med støtte fra alle partier undtagen SF, Enhedslisten og Alternativet som dog fik skrevet ind i mandatet, at der skal lægges afgørende vægt på EU-dommen fra den 27. februar i en ny fiskeriaftale.
Regering på tynd is
Afrika Kontakt mener, at regeringen er på tynd is. Det er super problematisk at støtte et mandat til en fiskeriaftale, der i udgangspunktet omfatter det besatte Vestsahara, når det klart i EU-dommen fastslås, at der intet juridisk grundlag er for dette.
Dette ændrer sig ikke ved, at man præciserer det i en ny aftale. Det er forsat et brud på EU domstolens afgørelse og folkeretten som ligger til grund for EU domstolens afgørelse.
Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975, og efter en lang væbnet konflikt indgik man i 1991 en våbenhvile. Våbenhvileaftalen, som FN fik lavet, betød, at der skulle afholdes en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid. En folkeafstemning som Marokko aflyste og siden har nægtet at gennemføre.
Intet land i verden anerkender Marokkos besættelse af territoriet.
Hovedparten af den oprindelige befolkning, saharawierne, bor i dag i flygtningelejre i nabolandet Algeriet.
