Der har længe været håb om en ”Paris-aftale for naturen”, der skal bremse tabet af biodiversitet. Det kan imidlertid blive den danske hovedstad, hvor det som bekendt glippede med en global klimaaftale i 2009, der bliver referencepunktet for en ny global naturpagt.
Det advarer afrikanske lande om. De mener, at der skal en aftale på bordet om bioteknologi, der er kendt som digital sekvensinformation (DSI), hvis en kommende strategi for naturen ikke skal ende på samme måde som håbet om en København-aftale i 2009.
DSI handler om digitalisering af dna-sekvenser fra planter og dyr, der blandt andet bliver anvendt af virksomheder til at fremstille medicin. Udviklingslandene argumenterer for, at de gevinster, der følger af anvendelsen af DSI, skal fordeles ligeligt.
En ligelig og retfærdig fordeling af gevinsterne af genetiske ressourcer er netop et af hovedmålene med FN’s biodiversitetskonvention, men muligheden for at digitalisere dna-ressourcer har gjort det til en gråzone. Afrika og mange udviklingslande rummer en stor naturrigdom, og derfor betragter nogle DSI som digitalt biopirateri, når der bliver hentet naturlige ressourcer i digitaliseret form i lande og hos lokalsamfund, som ikke høster fordele ved det.
Det skal der findes en fornuftig løsning på, mener udviklingslandene. De peger på, at det bliver umuligt med enighed om en global naturpagt uden et tåleligt kompromis om DSI. Udviklingslandene foreslår, at der skal kræves en afgift på én procent af salget af produkter, der er baseret på genetiske ressourcer og DSI, som kan gå til bevarelse af biodiversitet.
DSI var et af de hedeste emner ved forhandlinger i Genève i marts, der skal bane vejen for en ny naturaftale senere på året. Den skal afløse de tidligere mål for biodiversitet – kaldet Aichi-målene – der udløb uden at blive indfriet i 2020. Vedtagelsen ventes at ske på en konference i den kinesiske by Kunming, som er blevet udskudt adskillige gange, men nu er sat til at finde sted i august.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Kræver yderligere 100 milliarder grønne dollars
Udviklingslandene havde også et andet finansielt krav med til forhandlingerne. Det kom fra Gabons forhandler, der talte på vegne af den afrikanske gruppe samt en lang række andre udviklingslande. Udviklingslandene ønsker 100 milliarder dollars årligt for at indfri de kommende målsætninger for biodiversitet. Beløbet skal stige til 700 milliarder årlige dollars i 2030.
“Dette kan blive afgørende for verdens muligheder for at håndtere tabet af biodiversitet. Der bør handles på det snarere end at udvande det for at sikre, at de nye mål bliver en succes i stedet for en fiasko. Uden disse midler […] kan udviklingslandenes konkrete bestræbelser blive hindret, som vi så det med Aichi-målene,” lød det fra den gabonesiske forhandler.
Han understregede, at beløbet skal være ud over den generelle udviklingsbistand og de 100 milliarder årligt dollars, som rige lande har forpligtet sig til at levere med den globale klimaaftale, Paris-aftalen. Kravet blev støttet af flere lande i Latinamerika som Guatemala, Cuba og Venezuela, men også relativt store vækstøkonomier som Argentina, Brasilien, Indien og Pakistan.
I udkastet til den nye strategi er der et delmål om at øge finansieringen til biodiversitet til mindst 200 milliarder dollars om året, og at støtten til udviklingslandenes indsats skal øges med mindst 10 milliarder årlige dollars.
Ikke meget fremgang
Forhandlingsrunden i marts var første gang, diplomaterne mødtes fysisk i to år. Fremgangen i forhandlingerne var imidlertid meget begrænset, lyder det fra både grønne organisationer, eksperter og forhandlere.
“Verden forstår endeligt, at tabet af natur udgør en enorm trussel mod vores sundhed og levevilkår. Alligevel så vi på trods af regeringernes budskaber om at øge indsatsen for naturen, kun begrænset fremgang i Genève,” lyder det i en reaktion fra WWF.
Forhandlerne sidder med et udkast til en global strategi for at bremse tabet af biodiversitet, som de gennemgår med en tættekam. Der er eksempelvis blevet talt om, hvorvidt et delmål skal henvise til at reducere “pesticider” eller om der blot skal henvises til “skadelige kemikalier”. I et andet delmål om subsidier til naturskadelige industrier har forhandlerne diskuteret, hvorvidt de skal “elimineres”, “omdirigeres” eller “nyorienteres”.
Alt det, som forhandlerne fra verdens lande ikke kan blive enige om, bliver sat i firkantede parenteser, så de kan vende tilbage til dem senere. Efter forhandlingerne i Genève er størstedelen af teksten stadig indhegnet af disse kantede parenteser, påpeger Birdlife.
Der er imidlertid enighed om at inddrage tekst om oprindelige folks rettigheder. Formuleringer om oprindelige folks territorier og deres ret til at blive hørt i forbindelse med projekter, der kan påvirke deres levevis, er til gengæld stadig i parenteser. Retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø er også kommet med ind i dokumenterne, men Kina og Rusland har modsat sig dette, og de to lande har ligeledes talt imod, at tekst om menneskerettigheder inddrages i den kommende strategi for biodiversitet.
Verden skal være naturpositiv
Udkastet til den nye naturstrategi rummer fire milepæle og 21 delmål. De handler om alt fra truede dyrearter og bæredygtig produktion til forurening og naturbevarelse. Et af de mere omtalte delmål er bestræbelsen på at lade 30 procent af klodens land- og havareal være beskyttet i 2030. 30by30, kaldes det, og en lang række lande har tilsluttet sig en koalition, der kæmper for at få det med i den nye ramme. Danmark og alle EU-landene har tilsluttet sig alliancen sammen med lande fra alle dele af verden. Under de seneste forhandlinger i Genève fik de selskab af et væsentligt land i form af Indien, mens Kina som vært for den afgørende konference stadig ikke har tilsluttet sig initiativet.
30by30 er et af de delmål, der er nemt at forholde sig til, men ellers er der utroligt mange punkter på dagsordenen i forhandlingerne om biodiversitet. En række grønne organisationer har foreslået et overordnet mål, der kan sammenlignes med klimaforhandlingernes mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. De foreslår, at verden skal stræbe efter at blive “naturpositiv”.
Det rummer tre kriterier: At der ikke skal være tab af natur fra 2020, at der skal være en positiv forbedring af natur fra 2030, og at naturen skal være genoprettet i 2050. Der er naturligvis en del komplekse beregninger forbundet med kriterierne, men mange håber, at det er et begreb, som også virksomheder kan bruge til at forpligte sig på at skabe bedre rammer for biodiversitet.
En lang række organisationer som Birdlife International, Conservation International og WWF er tilhængere af, at naturpositivitet bliver et overordnet mål i kampen mod tabet af biodiversitet på kloden.
Forhandlerne har aftalt endnu en runde diskussioner i Nairobi i slutningen af juni for at blive klar til det grønne træf i Kunming i august.
