De afrikanske lande har taget et stort skridt på vej mod etableringen af et enormt frihandelsområde på tværs af kontinentet.
Den såkalte AfCFTA-aftale (African Continental Free Trade Area) blev underskrevet af 44 (af 55) medlemslande af Den Afrikanske Union, ved et topmøde i Rwandas hovedstad Kigali.
Frihandelsaftalen skal træde i kraft inden udgangen af indeværende år, såfremt at alle 44 landes nationale parlamenter ratificerer aftalen, som er den største handelsaftale, der er indgået i verden siden etableringen af den internationale handelsorganisation, WTO.
Målet med frihandelaftalen er at styrke de afrikanske landes regionale integration og samhandel, og sætte skub i den økonomiske vækst og jobskabelsen i Afrika, udtaler formanden for Den Afrikanske Unions Kommision, Faki Mahamat, som kalder aftalen for en “glorious challenge… which calls for the courage to believe, the courage to dare… the courage to achieve”.
Handlen mellem de afrikanske lande er relativ lav og udgør kun 10 procent af al handel på kontinentet.
Læs også: Afrikas frihandelsaftale har en bumpet vej foran sig
FN’s økonomiske kommision for Afrika anslår, at frihandelsaftalen kan øge de afrikanske landes regionale handel med 52 procent i 2022 – set i forhold til 2010-niveaet.
AfCFTA-aftalen, som er et led i Den Afrikanske Unions Agenda 2063, fjerner en række handelsbarrierer så som toldafgifter (på 90 procent af varer, resten vil blive fjernet gradvist), importkvoter og “ikke-afgiftsrelaterede barrierer” som eks. lange ventetider ved grænseovergange: Hvis alle 55 medlemslande underskriver og ratificerer aftalen, vil den dække mere end 1,2 milliarder mennesker og en samlet BNP på mere end 2 billioner (2000 milliarder) dollar.
Læs mere om frihandelsaftalen her
Nigeria, som ifølge Verdensbanken, er Afrikas største økonomi, har foreløbigt valgt at stå uden for aftalen. Landets præsident Muhammadu Buhari aflyste sin deltagelse ved topmødet i Kigali og har, ifølge nyhedsmediet Bloomberg Africa, udbedt sig mere tid til at gennemgå aftalen på baggrund af modstand og indsigelser fra især fagbevægelsen og erhvervslivet i Nigeria. Nigeria har selv taget aktivt del i udformningen af frihandelsaftalen.
Når frihandelsblokken efter planen er etableret, har Den Afrikanske Union ambitioner om at fortsætte arbejdet med flere “EU-inspirerede” tiltag, herunder etableringen af en fælles toldunion, et indre marked og måske en fælles valuta, vurderer redaktøren for BBC Africa, Matthew Davies over for BBC.
Programmet Datolinjen på Radio24syv satte Torsdag d. 22. marts kl. 23.00 fokus på den nye frihandelsaftale. Udsendelsen er tilgængelig som podcast på www.radio24syv.dk.