Afrikansk debattør: Museveni havde reelt ikke noget valg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Det internationale samfund vurderer fejlagtigt, at det er præsident Musevenis ønske, at homoseksuelle skal udryddes. Det er et ugandisk folkeønske, der efter min overbevisning er værre end da sorte blev diskrimineret under apartheid”.

Sådan skriver den afrikansk-fødte debattør Precila Birungi-Kristiansen i et læserbrev i Ekstra Bladet mandag efter at Ugandas leder har underskrevet en drakonisk ny lov vendt mod homoseksuelle i landet.

“Kill The gay Bill betyder mere for den ugandiske befolkning end reelle problemer såsom fattigdom og korruption”, anfører hun og gør gældende, at “præsidenten reelt ikke havde andet valg end at underskrive loven, som har stor folkelig opbakning”.

“Religiøse ekstremister som præsten Martin SSempa kom til landet i 2009 og erklærede krig mod sodomi, homoseksualitet og alle der støtter denne såkaldt djævelske urenlighed”, skriver hun og videre:

“SSempas propaganda inkluderede fremvisning af homoseksuelle, der slikkede hinanden bagi og åd hinandens afføring, hvorefter han stillede retoriske spørgsmål til de fremmødte som ‘’ønsker du de skal gøre det mod dit barn’’, hvilket betød at homoseksuelle var pædofile på jagt efter uskyldige børn”.

“Aviser hoppede med på heksejagten og udstillede halvnøgne personer med billede, navn, adresse og arbejdsplads på forsiden”.

“Uvidenheden blev til en skræmmende realitet, der har resulteret i dehumanisering og krig mod homoseksuelle i Uganda”.

“Udmeldingen til Museveni, som har været vores præsident i næsten 30 år, er klar: Vedtag loven ellers får du ikke vores stemme, mens Vesten siger: Hvis du vedtager loven, får du ikke vores penge.

“Men ønsket om et “rent” Uganda, hvor børn ikke rekrutteres af homoseksuelle og smittes med hiv, vægtes langt højere end penge”, anfører hun.

“Homoseksualitet er ikke blot en synd i Uganda, det er det værste et menneske kan være og svarer til, at man tager en gris med ind i en moskee i Saudi Arabien. For at mentaliteten kan ændre sig, skal der ske en revolutionærende forandring, og det kræver at ugandere, som bor i og udenfor Uganda, tør stå frem, inspirere og kæmpe for retten til at være menneske”, lyder det fra debattøren i Ekstra Bladet.

Precila Birungi-Kristiansen er dansk gift og bor her i landet.