Indbyggertallet buldrer derudaf i afrikanske lande syd for Sahara. Det skaber enorme byområder – og sociale problemer, der er svære at overskue. Ifølge FN’s befolkningsprognoser vil der i 2050 bo to milliarder i Afrika syd for Sahara, eller over dobbelt så mange som i dag.
Samtidig er tendensen, at folk flytter fra landet til byen i jagten på en indkomst.
Resultatet af de to udviklinger er ikke svært at regne ud: Eksplosivt voksende storbyer. I byer som Lagos i Nigeria, Kinshasa i DR Congo og Dar es Salaam i Tanzania sker tilvæksten i befolkningen så hurtigt, at man reelt har mistet overblikket over antallet af indbyggere.
Du kan se en oversigt over de største og de hurtigst voksende byer i Afrika på http://futurecapetown.com/2013/07/infographic-fastest-growing-african-cities/#.UgfjZmVqr4v
Problemerne med den voldsomme folkevækst oplever den 23-årige aktivist Prisca Naftal, der til dagligt bor i Tanzanias hastigt voksende metropol Dar es Salaam.
”Folk mangler sociale ydelser. Der er for mange elever i klasserne, der er ikke vand nok, infrastrukturen hænger ikke sammen”. siger hun.
“Kriminaliteten er også høj, de fleste mangler arbejde – især unge – og de ender ofte med at tage stoffer og blive kriminelle, stjæle punge og tasker. I Dar es Salaam er de fleste unge arbejdsløse, og kriminaliteten er højere end før,” lægger hun til.
Problemet er, at folk har helt urealistiske forventninger til, hvad de store byer har at byde på, mener Prisca Naftal.
”Folk siger altid: I Dar es Salaam er der penge. Men de overvejer ikke, hvordan de selv skal tjene penge der. Når de kommer, finder de ud af, at tingene ikke er, som de havde håbet eller forestillet sig.”
Læs videre på
http://www.ms.dk/2013/07/afrikas-vildt-voksende-byer#sthash.cGLU20vh.dpuf
Begynd fra: “En ActionAid-rapport fra 2011 peger på, at den ringe….”
Eksplosivt voksende storbyer er temaet i denne artikel i en serie fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) om unges udfordringer i Afrika.
Kilde: Seneste nyhedsbrev fra MS 08.08.13.