Aftale om øget samarbejde mellem Brasilien og Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På sidste dagen af sit besøg i Brasilien underskrev Lene Espersen en politisk samarbejdsaftale med sin brasilianske kollega Antonio Patriota. Aftalen markerer et løft i Danmarks indsats i Brasilien, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Med aftalen styrkes den politiske dialog mellem Danmark og Brasilien, og der lægges bl.a. op til at øge samarbejdet indenfor grøn økonomi og bæredygtig udvikling.

Lene Espersen udtaler: “Mit besøg i Brasilien har gjort stort indtryk. Det har bekræftet mig i, at vi for at sikre dansk vækst og velstand aktivt skal styrke vores samarbejde med stærke vækstøkonomier som den brasilianske. Det kræver, at øget handel og politisk samarbejde går hånd i hånd.

Det har vi nu sat en tyk streg under med undertegnelsen af en ny samarbejdsaftale, som ikke blot sikrer os en bedre udnyttelse af vore åbenlyse gensidige økonomiske interesser, men som også baner vejen en bedre udnyttelse af vort betydelige værdifællesskab.”

Den ny samarbejdsaftale blev underskrevet i forbindelse med et møde og en arbejdsmiddag i Brasilia med brasilianske udenrigsminister Antonio Patriota, da der også var lejlighed til at drøfte en række aktuelle udenrigspolitiske sager.

Blandt andet drøftedes situationen i Mellemøsten, WTO, perspektiverne for en aftale mellem EU og MERCOSUR, et styrket strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien samt et samarbejde om at fremme menneskerettigheder.