Aftale om Sumatra-tømmer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En aftale mellem WWF Indonesien og 2 storforbrugere af indonesisk tømmer – Asia Pulp and Paper (APP) og Sinar Mas Group (SMG) – skaber fornyet håb om bevarelse af nogle af Sumatras enestående regnskove, skriver WWF Danmark i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder konkret, at 2 beskyttede områder forbindes af en skovkorridor, hvad der skaber et samlet beskyttet skovområde på ca. 165.000 hektar – svarende til ca. en tredjedel af det samlede danske skovareal.

Aftalen indebærer også, at APP og SMG skal udarbejde en handlingsplan til sikring af:

* Brug af lovligt og bæredygtigt produceret træ til papir- og papirmasse-fremstilling
* Bevarelse af særligt vigtige skovområder inden for virksomhedernes skovkoncessioner
* Løsning af konflikter med lokale samfund om brugen af skovområder

APP er Indonesiens største producent af papir og papirmasse, og virksomheden har tidligere været under kraftige beskyldninger for brug af illegalt fældet træ. Aftalen markerer et skift i den måde, hvorpå den indonesiske papirindustri og de grønne organisationer samarbejder om beskyttelse af Indonesiens regnskove.

Indonesien er største leverandør af tropisk træ til Danmark. Landets regnskove er under stort pres bl.a. som følge af omfattende ulovlig tømmerhugst, der skønnes at udgøre omkring 70 procent af landets tømmereksport.

Læs mere på www.wwf.dk