Udviklingslandene kæmpede til det sidste for et nyt mellemstatsligt skatteorgan, men de rige lande ville ikke give sig.
Derfor blev det et kompromis, som absolut ikke tilfredstiller udviklingslande eller de NGO’er, der har argumenteret for, at det internationale skattesystem skal være mere inkluderende.
Internationale skatteregler bliver i dag diskuteret i OECD, hvor det kun er de rige lande, der har adgang til debatterne.
Sådan vil det fortsat være, men man har tilføjet en tekst til paragraffen, så det nu bliver FN’s generealsekretær, som er ansvarlig for at udpege medlemmer af komiteen i OECD, der kaldes The Committee of Experts on International Cooperation in Tax Matters.
Udpegelsen skal ske i konsultation med medlemslandene.
Var tæt på kollaps
En artikel i Thomson Reuters Foundation berettede onsdag eftermiddag, at forhandlingerne var ved at bryde sammen. Det skyldtes de store uenigheder om netop skattespørgsmålet.
Et mere inkluderende internationalt skattesystem var et af udviklingslandenes hovedkrav ved forhanddlingerne.
De rige lande var imidlertid ikke villige til at give sig. Ifølge artiklen af Thomson Reuters Foundation var det særligt Japan, Storbritannien og USA, der var afvisende overfor et mere inkluderende skatteorgan.
“Forhandlingerne er på nippet til at kollapse”, lød det fra NGO’en European Network on Debt and Development ifølge artiklen.
“Rige landes regeringer, ført an af USA, Storbritannien og Japan, bringer hele aftalen i fare ved at nægte at diskutere et mellemstatsligt skatteorgan”.
Ingen ny finansiering
Spørgsmålet om finansiering af fremtidens udvikling er vigtigere end nogensinde, da FN skal vedtage nye, bæredygtige udviklingsmål i september. De bliver svimlende dyre.
Det er netop disse udviklingsmål, som konferencen i Addis Ababa skulle søge finansieringen til. Om det er lykkedes, er der nok delte meninger om.
Der er udbredt enighed om, at finanserne til udvikling skal mangedobles i den kommende tid – fra milliarder til trillioner, som det har lydt adskillige gange under konferencen.
Der har været kritik af forhandlingsgrundlaget, fordi det ikke rummer konkrekte anvisninger af ny finansiering.
Det har ikke været muligt for de rige lande at forpligte sig på konkrete mål for at øge udviklingsbistanden.
Mest bemærkelsesværdigt måtte EU ændre målet om at nå op på levere 0,7 % af BNI til udviklingsbistand i 2020, så det i stedet nu skal indfries “indenfor rammerne af den nye post-2015 dagsorden”.
Formuleringen i forhandlingsteksten til Addis-konferencen blev tilsvarende ændret, så der nu ikke er forpligtende formuleringer i teksten.
“Der er meget lidt finansiering, fordi de eneste midler, der bliver lagt frem er de løfter, som blev givet for 40 år siden”, sagde Stefano Prato, der repræsenterede et netværk af NGO’er, på et presssemøde i Addis Ababa tidligere onsdag.
Aftaleteksten er tilgængelig her:
http://www.un.org/esa/ffd/ffd3/documents.html
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
