Aktiv for Etiopien fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Overlæge, ph.d. Annette Tønnes Pedersen, Farum, fylder 50 onsdag den 7. april 2010.

Fødselaren har siden 1. maj 2004 været overlæge ved Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor hun især tager sig af hormonforstyrrelser og -behandling hos kvinder.

Som bl.a. populærvidenskabelig forfatter har hun under studierne gennemgået en tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen i Århus.

I et 3. Verdens-perspektiv har Annette Tønnes Pedersen kastet sig ud i et engagement for Maternity Worldwides (MWW) danske afdeling, der blev stiftet i juni 2005. I september i år rejser hun således for tredje gang til Etiopien for organisationen for at arbejde som gynækolog og fødselslæge i Gimbie, 450 km vest for hovedstaden Addis Ababa, hvor hun er leder af et præventionsprojekt i et af verdens fattigste områder.

En kvinde i Gimbie-området føder i gennemsnit 7 levende børn. MWW har gennem en videnskabelig undersøgelse i området afdækket et stort behov for, at kvinder (og deres mænd) selv kan vælge, hvornår og hvor mange gange, de ønsker at være gravide. Dette er særligt vigtigt, fordi graviditet og fødsel indebærer en stor risiko. Næsten ingen af de kvinder, som overlever en fødsel på hospitalet, ønsker endnu en graviditet.

Maternity Worldwide har i øvrigt i ganske særlig grad opnået Kronprin-sessens bevågenhed. I december 2009 modtog organisationen Mary Fondens årlige Julegave på en kvart million kr. til sit arbejde og her i år indvilgede Mary i at blive protektrice for den lille NGO.