Men på internetgiganten Yahoos japanske side blomstrer handlen med elfenben. Her er salget steget fra omkring to millioner dollars årlige i 2010 til syv millioner dollars i 2014, skriver det globale aktivistnetværk Avaaz.
Det er særligt i Asien, at elfenben er efterspurgt, enten som dekoration eller som ingrediens i medicin.
Oprørsgrupper og militser tjener penge på elfenbenssalget, som dermed bidrager til at forlænge konflikter i Afrika.
Den indbringende forretning betyder, at omkring 30.000 elefanter slagtes i Afrika hvert år, fordi der er et stort illegalt marked for elfenben.
Over store dele af verden har myndighederne slået ned på den ulovlige handel og idømt hårde straffe til både snigskytter, mellemmænd og købere. Derud har Kina for nylig taget skridt i retning af at forbyde både den lovlige og den illegale handel med elfenben, men der er endnu ikke et totalt forbud på plads.