Aldrig igen, sagde vi for 10 år siden

En af de overlevende efter endnu en katastrofe i græsk farvand i sommer. Mindst 79 døde i det omdiskuterede forlis, hvor mistanken om pushback blev luftet.


Foto: Byron Smith/Getty Images
Kirsten Larsen

3. oktober 2023

“Der går sjældent en uge uden tragiske og dramatiske historier fra verdens migrationsruter. De er blevet afskyeligt almindelige. Disse tragedier er mulige at undgå, og vi kan ikke længere udskyde det at finde en meningsfuld reaktion. At redde liv er ikke et valg. Det er en legal forpligtelse. Det er en moralsk nødvendighed.”

Sådan lyder det i et fælles opråb fra den Internationale Organisation for Migration, IOM, og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Amy Pope, IOM’s ny chef, og UNHCR’s Filippo Grandi opfordrer verdens lande til at styrke samarbejdet om redningsoperationer, om at sikre at migranter og flygtninge hjælp, når deres liv er i fare. Organisationerne vil have sat en stopper for kriminaliseringen, blokeringen og afskrækkelsen af redningsaktioner, organisationen vil have effektive og regulerede ruter som sikrer alles menneskerettigheder, de vil have sat en stopper for misbrug og overgreb blandt andet.

Læs også: Lampedusa: Så skete tragedien igen – R.I.P – en kommentar fra dagene umiddelbart efter katastrofen ved Lampedusa i 2013.

IOM og UNHCR understreger, at verden i 2018, altså for fem år siden, vedtog to store aftaler om migration og flygtninge. Nu er det på tide at få ført nogle af løfterne ud i livet for at undgå tragedierne, lyder det fra de to FN-organisationer. De citerer den somalisk-britiske digter Warsan Shire: “Ingen sætter deres barn på en båd, medmindre vandet er sikrere end jorden.”

“At redde liv er en legal forpligtelse”

Organisationschefernes opråb falder sammen med den syvende rapport fra Protecting Rights at Borders, PRAB – et europæisk partnerskab af organisationer fra otte lande som Dansk Flygtningehjælp er med i. Rapporten dokumenterer, hvordan “pushbacks”, det at skubbe flygtninge og migranter tilbage over en grænse eller ud i internationalt farvand, er blevet en helt almindelig praksis i EU. 

Fra 1. maj til 31. august har deltagerne i PRAB påvist 9515 tilfælde af Pushbacks forskellige steder ved EU’s grænser. Og det er kun en brøkdel af det virkelige antal, for det kræver, at der er troværdige vidner, at migranterne tør anmelde, og at PRAB’s samarbejdspartnere er i nærheden og bliver underrettet. Så ifølge rapporten er det kun en lille del af de ulovlige tilbageskubninger, der er blevet registreret.

Situationen bliver yderligere kompliceret af, at der bliver sendt og presset migranter ind i EU via Belarus, hvilket har betydet at mange mennesker er strandet i grænseområdet, nogle efter at være blevet skubbet frem og tilbage over grænsen. Kroatien skubber tilbage til Bosnien-Herzegovina, Grækenland skubber tilbage ud i Middelhavet og over floden Evros til Tyrkiet, Frankrig afviser mennesker ved den italienske grænse, Litauen ved grænsen til Belarus, Nordmakedonien skubber tilbage til Grækenland, og Polen sender folk tilbage til Ukraine – mange ukrainere.

Det er ifølge rapporten en almindelig og udbredt metode, som også bruges mod mennesker fra lande som Afghanistan, Sudan, Sydsudan, Eritrea, der kan have behov for beskyttelse, og som under alle omstændigheder har ret til at søge asyl.

Læg hertil adskillige bespænd – Belarus, der giver visum til mennesker fra Mellemøsten, Afrika og Latinamerika for at sende dem ind over grænsen til EU. Polen, der kun accepterer asylansøgninger ved nogle officielle grænseovergange. Litauen, der fængsler stadigt flere, der kommer over fra Letland. Kroatiens brug af droner til overvågning. Og Grækenland, hvor den obligatoriske on-line asylansøgningsplatform har været ude af funktion stort set hele perioden.

Mennesker er også blevet dræbt eller er forsvundet i forsøgene på at krydse grænserne på vej ind i EU. De er blevet slået, bidt af hunde, blevet udsat for overgreb og bestjålet. De er druknet i Middelhavet og brændt ihjel i skovbrande i Grækenland. Lande som Litauen og Polen har foretaget ændringer i deres lovgivning for at legalisere Pushbacks.

Nogle mennesker skyder man bare

“Jeg kravlede ned under en sten for at sove. Jeg kunne mærke andre gjorde det samme, men så gik det op for mig, at det, jeg troede var mennesker, der sov, var døde. Jeg var helt alene.”

Det fortæller 14-årige Hamdiya til menneskeretsorganisationen Human Rights Watch om den dag hun og mange andre etiopiske migranter prøvede at krydse grænsen mellem Yemen og Saudi-Arabien, men blev skudt af grænsevagterne.

Human Rights Watch skriver, at organisationen har dokumenteret drab på migranter ved den saudiske grænse siden 2014, men at der er sket en markant og tilsyneladende bevidst eskalering i antallet af drab. Det er blevet mere udbredt og systematisk, skriver organisationen om massedrab på etiopiske migranter og flygtninge i rapporten “They fired at us like rain.” 

Der er tilsyneladende en sammenhæng med krigen i Yemen, som Saudi-Arabien er involveret i, og fjendskab med de Houthi-militser, som også misbruger og udnytter migranterne. Nu er det hundredvis af migranter og flygtninge fra Etiopien, der bliver dræbt. Det til trods for at omkring 750.000 mennesker fra Etiopien lever og arbejder i Saudi-Arabien.

Ruten til USA

Ruten fra Latinamerika til ÚSA bliver nu af IOM betegnet som den farligste over land, som man har registreret med næsten 1.500 døde og forsvundne mennesker fra Latinamerika og Caribien sidste år. De forsøger at forcere ørkener og områder, hvor det er narkobander, der hersker, eller søger mere og mere desperate veje ind i USA. 686, ved man, er døde eller forsvundne på grænsen mellem Mexico og USA.

340.000 mennesker har taget turen i år. En ud af 25 har oplevet at en eller flere af deres rejsefæller er forsvundne undervejs. De efterladte er dømt til uvished og søgen efter den forsvundne ofte resten af deres liv, skriver IOM.

Præsident Bidens administration prøver at bremse folks adgang ved at etablere centre i andre lande, eller for eksempel at kræve, at eventuelle asylansøgere først har prøvet i en af de stater, de har passeret. USA er også blevet kritiseret for at sende folk tilbage til Haiti.


Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.