I de seneste måneder har taliban-styret i Afghanistan for alvor bekendt kulør. Med en byge af krav og især forbud rettet mod kvinder er regimet ved at genskabe 1990’ernes gyselige regime.
Men det er ikke så underligt, fortæller freelancejournalist og iværksætter Ahmad Walid Rashidi, der netop er vendt hjem efter et halvt år i Afghanistan. Deles ved Taliban, at det gør ondt på Vesten. Dels er der rigtig mange gengangere på topposterne i Kabul fra Talibanstyret i 1990’erne.
“For eksempel er viceudenrigsministeren den samme, som i 90’erne. Den overordnede sikkerhedschef er den samme, som styrede sikkerhedsapparatet dengang. En simpel googlesøgning gav mig tre steder, hvor han skulle være blevet dræbt i et amerikansk droneangreb. Og sådan er det med flere andre,” fortæller Ahmad Walid Rashidi.
Men selv om styret og en del af politikken ligner det tidligere, så er nu en heftig intern uenighed i Taliban. Den religiøse ledelse i byen Kandahar mistede en del troværdighed helt tilbage til dengang den øverste leder, Mullah Omar, blev erklæret død – år efter at han faktisk var død. Hvilket for andre talibanere betød, at alle religiøse retningslinjer, der blev udsendt i perioden, var fake – de kom ikke fra den religiøse leder. Og er det sket én gang, kan det ske igen, synes tanken at være. For den nuværende religiøse leder lader sig heller ikke se offentligt.
Taliban har forsøgt sig med en tredeling af magten mellem Kandahar, et par vigtige toppolitikere i Kabul og det berygtede Haqqani-netværk. Men det er et usikkert triumvirat, hvor alle parter har væbnet sig med eget efterretningsvæsen og hær og nøje vogter hinanden.
Præsidenten var den første, der stak af
Indtil videre har spliden – også mellem unge og gamle talibanere og mellem by og land – ikke forhindret Taliban i at køre et næsten diktatorisk regime, som har stoppet korruptionen, men som også kun efterlader en mulighed for at overleve, nemlig at underkaste sig. For der er nærmest ingen opposition tilbage i Afghanistan.
Ahmad Walid Rashidi er vred over, at stort set hele eliten og størstedelen af middelklassen er stukket af. Noget vi i Vesten var voldsomt medvirkende til med masseevakueringerne fra Kabul omkring den 15. august 2021. Han kan godt forstå det, han har selv hjulpet 14 ud. Men for Afghanistan har det været totalt ødelæggende, at eliten – med præsidenten og toppolitikerne i spidsen – stak af og overlod resten af befolkningen til Taliban. Nu er der næsten ingen, der vover at stå bare en lille smule op imod dem. Heller ikke når Taliban gør Afghanistans kvinder til prügelknabe for Vestens politik.
I Talibans Afghanistan slukkes håbet. Hvis nogen vælter Taliban, så bliver det dem selv og deres egen splid, lyder vurderingen fra Ahmad Walid Rashidi. Selv mistede han meget af håbet for nylig, da en bombe ved udenrigsministeriet dræbte en af de eneste unge mænd, han kendte, der stadig havde lidt ild i øjnene. Og mandens lillebror.
Moderen, der mistede begge sine sønner den dag, sagde senere:
“Allah er overalt……bare ikke i Afghanistan.”
