Alt feltarbejde i et projekt for at uddanne frigivne gældsslavers børn i Nepal, som Operation Dagsværk samlede ind til i 2002 i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS), er nu stoppet af den maoistiske oprørsbevægelse, skriver MS i sit seneste nyhedsbrev fredag.
Det fremgår af en rapport om projektet “Uddannelse til Frihed”, som er forfattet af den MS-udsendte udviklingsarbejder Birgitte Lind Petersen.
Rapporten/opdateringen bringes her in extenso:
Af Birgitte Lind Petersen
(Bardya ultimo september primo oktober 2004)
Sikkerhedsmæssigt er der ikke meget forandring at spore, og der er til stadighed folk, der slås ihjel i kampe mellem maoister og regeringsstyrker i Bardiya. Det mest markante for vores arbejde er dog, at presset på NGOerne og ikke mindst BASE har været ganske massivt, og at alt arbejde i felten (altså ude på skolerne, i ex-kamaiya lejrene og i det hele taget der, hvor “Uddannelse til Frihed” foregår) er blevet stoppet.
Maoisterne har udstedt pressemeddelse om korruption og dårligt lederskab i BASEs øverste ledelse, hvilket har gjort presset på BASE-Bardiya stort. De står nu i en midterposition, hvor de skal forsvare det decentrale uddannelsesprojekt, men samtidig ikke kan løbe fra, at de som distrikt er en del af BASE.
Det er dog vigtigt at påpege, at det faktisk er alle NGOer, der har problemer uanset deres organisations opførsel. I øjeblikket venter NGOerne på at få klarhed over, hvad maoisternes centrale ledelse præcist vil kræve mht. registrering, beskatning osv. af organisationerne.
At dømme efter rygterne vil det ske i løbet af nogle uger. En klar udmelding fra maoisterne vil kræve en klar udmelding fra NGOerne, hvilket igen vil blive afgørende for, hvordan og om vi kan arbejde fremover.
Samtidig med at situationen spidser til for NGOerne lokalt og på distriktsniveau, går der også rygter om forestående fredsforhandlinger mellem maoister og regeringen. Det er meget svært at sige hvilken vej, vindene blæser i Nepal i disse dage.
Ovenpå sidste års meget fyldte planlægning har vi for det kommende år lavet en meget simpel og fleksibel aktivitetsplanlægning, der fokuserer på at informere, oplyse og mobilisere folk samt at følge op på og konsolidere de ting, der blev startet sidste år.
Det er et forsøg på at tilpasse os konfliktens uforudsigelighed, men selv om planen er fleksibel, kan det nuværende fuldstændige stop for feltaktiviteter ikke undgå at påvirke. Alle sektioner forsøger at lave alternative strategier og få mest muligt forberedende arbejde for hånden nu, så feltarbejdet bliver så meget desto bedre, når vi forhåbentlig snart kan tage ud igen.
I den forgangne uge havde vi desuden et tredages fællesmøde med 45 ansatte, komité-medlemmer og kvindegruppe-repræsentanter for at diskutere sidste års arbejde og lægge en strategi for det kommende år, ikke mindst med fokus på hvordan vi kan sikre åbenhed og en god forhandling med konfliktens parter, så aktiviteterne kan køre.
Mobilisering af lokalsamfundene
Informations- og Dokumentations-sektionen (I og D) skulle have været rundt i de 7 modelskoleområder og følge op på turen til Ladakh sammen med de deltagende skolebestyrelsesmedlemmer. Dette er dog udskudt på ubestemt tid, da maoisterne i øjeblikket ikke vil have os i felten. Til dette arbejde vil vi bruge små dokumentarfilm fra turen udarbejdet til formålet.
I og D-sektionen har fulgt op på de kvindeteatergrupper, vi har startet, og især den ene er blevet virkelig god både til at identificere problemerne, fremføre dem samt diskutere med folk bagefter. Desværre ligger dette arbejde helt stille nu.
På den internationale børnedag holdt BASE-Bardiya i samarbejde med andre organisationer forskellige happenings og konkurrencer i Gulariya – vi kunne ikke tage ud på skolerne. Vi forbereder en del oplysningsmaterialer, bl.a. vil en landsbyavis blive fordelt, så folk kan få oplysning om projektet, og så misforståelser imødekommes, selv om vi ikke selv kan tage i felten.
Model uddannelse
Klasserne, både de formelle og uformelle, kører fortsat, og de møder, der skal holdes for at følge op og afhjælpe problemer, foregår nu ved, at folk kommer ind på kontoret i Gulariya.
Formel uddannelse
Flere skoler har fortalt, hvordan de har måttet forhandle med maoisterne for at beholde projektet. De har sagt: ”Vi har fået kurser, skolematerialer og nye klasseværelser, som vi manglede – vi har brug for “Uddannelse til Frihed”. Hvis det må lukke, bør I give os tilsvarende støtte”.
Uddannelsessektionen har undersøgt, hvor meget skolebestyrelserne bruger regeringens officielle “Uddannelse til Alle”-politik, som de har fået kursus i. Det viser sig, at de flere steder allerede er blevet gode til at konsultere den i forbindelse med eksempelvis ansættelse af selvbetalte lærere, utilfredshed med lærere og andre ting.
Eksempler på hvordan feltforbudet søges imødegået: Der skulle på nuværende tidspunkt være årlig opfølgning på de skoleprofiler, vi startede sidste år, men da vi ikke kan tage i felten, sker det lidt efter lidt, når skoleinspektører alligevel kommer til Gulariya i forbindelse med andet arbejde.
Samtidig er guidelines blevet udarbejdet for lokalbiblioteker samt for offentliggørelse af basale økonomiske tal og andre projektdata i skolerne for at øge lokalsamfundenes indsigt i projektet. Den information kan medvirke til, at vi igen får lov at komme ud i landsbyerne.
Informel uddannelse
De 12 reflektionsklasser for voksne analfabeter er startet, og de mest presserende emner lige nu er, hvordan folk kan lære at forhandle lokalt, så projektet stadig kan køre, og folk få den uddannelse, de gerne vil have. Også de 30 fleksible klasser kører, og uddannelsessektionen har holdt møder med facilitatorerne om, hvordan de kan forhandle lokalt og få lov til at forsætte undervisningen.
Byggeriet
Som skrevet i forrige opdatering har der været mange problemer for vores bygningsarbejde, især de berygtede “bandhs”, der stopper al trafik og dermed tilførsel af materialer. Der har været møder med de skole- og bygningsansvarlige fra modeluddannelses-centrene for at lave en plan for det, der mangler. Desuden forberedes udsmykning af børnecentrene – de skal dekoreres indvendig med inspirerende og lærerige tegninger.
13 af de 15 ex-kamaiyaer, der fik intensivt bygningskursus for at kunne bistå konstruktionsarbejdet, har kunnet få job bagefter hos andre arbejdsgivere og dermed fået en ny indkomstkilde til deres fattige familier. På eget initiativ sparer de op til, når børnene senere når længere i uddannelsesforløbet, hvor det bliver dyrere.
Ex-kamaiyaer
Omkring 1.000 ex-kamaiya familier (ca. 6.000 personer) har besat jorden omkring en gammel bomuldsfabrik i Bardiya, der tidligere har været brugt af ex-kamaiyaer under frihedsbevægelsen.
De har identitetskort, men mangler alle jord, selv om der nu er gået over 4 år, siden de fik deres frihed, og regeringen gav løfter om rehabilitering. Denne gang er det ex-kamiyaerne selv, der protesterer – der står ikke længere “storebror”-organisationer og taler deres sag.
Det er et stort fremskridt, og det viser, at de er blevet mere bevidste om deres rettigheder og stærkere i troen på sig selv. Vi kan desværre ikke tage derud og tale med dem på grund af forbud fra maoisterne.
