Udlandskommentator ved Børsen Niels Westy mente f.eks., at ambassaderne ikke har noget at gøre med udviklingsbistanden. Det er simpelthen forkert.
En stor del af ambassadernes arbejde i det Globale Syd relaterer sig til udviklingsbistanden, og en stor del af budgettet til lønninger af diplomater kommer fra udviklingsbudgettet. Næsten 40% af ministeriets samlede drift finansieres af udviklingsbistanden. Som det fremgår af to folketingsspørgsmål til udenrigsministeren i 2013 (25. oktober), så er det svært at opgøre præcist hvor stor en del af udviklingsbudgettet, der bruges direkte på administration af udviklingsbistanden, og hvor stor en del, der bruges til andre formål i Udenrigstjenesten.
Bistanden er en central del af udenrigstjenesten
Af Udviklingsministerens svar til Udenrigsudvalget i oktober 2013 fremgår det:
Menneskelige ressourcer skåret ned
Ikke tid til små projekter
Der er heller ikke længere tilstrækkelig tid til at opbygge tætte samarbejdsrelationer med lokale aktører og støtte mindre projekter, selvom de kunne have nok så stor effekt.
Løftestang for fortsat dialog
Udviklingsbistanden er et vigtigt udenrigspolitisk redskab, som, udover at fremme globale udviklingsmål, fungerer som et vigtigt rum for inter-statsligt samarbejde. Bistanden har fungeret som rammen om en tæt dialog mellem diplomater og repræsentanter fra værtslandets regering, dets centrale statsinstitutioner og civilsamfundet.
Der er blevet udvekslet idéer og skabt en forståelse, hos begge partner, for hvordan man i fællesskab og hver for sig kan bidrage til udvikling og til en mere fredelig verden.
Udviklingsbistanden har bidraget til at give diplomaterne noget konkret at samarbejde med værtslandet omkring, og dermed en lettere indgang til også at diskutere svære politiske emner og lave samarbejdsaftaler på andre områder end bistanden.
Ambassadelukninger svækker relationer
Ifølge Professor Martin Marcussens data, havde Danmark i 2014 71 ambassader verden over, hvilket er 20 færre end f.eks. Sverige. Når en ambassade lukker eller reduceres, mindskes også de interstatslige og mellem-menneskelige relationer mellem de to lande væsentligt.
Når en ambassade lukker kan der fortsat være samarbejde mellem danske organisationer og det pågældende lands institutioner og befolkningen, men det vil være begrænset, fordi pengene til udvikling i høj grad er placeret decentralt. Det er altså i høj grad ambassaderne, der sidder på pengekassen, og der hvor der ikke er en dansk ambassade eller repræsentation, er det også svært for danske organisationer at få midler til at arbejde, uagtet behovet for det arbejde, de gør, og uagtet den investering, man mister når stærke samarbejdsrelationer bliver afbrudt. Der kan også fortsat være forretningssamarbejder. Der er bare ikke ret mange virksomheder, som tør løbe risikoen ved at arbejde i lande, der enten har været i væbnet konflikt eller har stort konfliktpotentiale. Og det er måske de lande, som resten af verden har størst behov for at skabe gode interstatslige og mellem-menneskelige relationer til.
Ejerskab
Måden at udvikle programmer gør det meget sværere for små lokale organisationer at få støtte fra donorer, bl.a. fordi de ikke kan engelsk godt nok og ikke har kontorer i hovedstaden, hvor ambassaderne og donor-kontorerne er. Konsekvensen er, at det ikke nødvendigvis er dem med de bedste idéer og den største evne til at skabe forandring, der får udviklingsmidlerne.
Relationer vigtige i en polariseret tid
Hvad der kunne synes en detalje, nemlig måden at udvikle programmer, kan altså afføde en omfordeling af bistanden mellem forskellige typer af samarbejdspartnere og implementerings-organisationer, som igen kan afføde modstand mod international tilstedeværelse fra et lands regering og statsinstitutioner med begrundelsen at støtten nu kun går til dem, der kritiserer regeringen (ie civilsamfundet) og ikke følger de principper som staterne i fællesskab har forpligtet sig til.
Mie Roesdahl er leder af Carlsberg-finansieret forskningsprojekt om menneskerettigheder og fredsopbygning (med professor Ole Wæver), Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC), Københavns Universitet (tidligere bl.a. Danida seniorrådgiver i Nepal i menneskerettigheder og fredsopbygning og seniorrådgiver, Institut for Menneskerettigheder).
Find Timbuktu Fondens analyse af dansk udviklingsbistand 2014-2016 på fondens hjemmeside
