Ambassadør Niels Kaas Dyrlund, Hornbæk, er død. Han blev 69.
Straks efter sin juridiske embedseksamen i 1968 kom Niels Kaas Dyrlund til udenrigsministeriet og efter forskellige funktioner gik turen til New York som ambassaderåd på den danske FN-mission i 1979-83.
Han var chef for ministeriets personalekontor 1986-89 og souschef ved ambassaden i Washington D.C., før han i 1994 fik sin første ambassadørpost i Singapore med sideakkreditering i det hovedrige olieland, Brunei.
3 år senere rykkede Dyrlund videre til Thailands hovedstad, Bangkok, hvor han var “vor mand” frem til 2001 og samtidig passede Burma og Cambodja.
Før pensioneringen i 2009 efter godt 40 år i udenrigstjenesten var han protokolchef hjemme i ministeriet og ambassadør i Finland.