Ambassadører hjemkaldes fra Nepal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Nepals kong Gyanendra presses nu fra flere lande for at genindføre de mest fundamentale rettigheder i landet, som han har styret enevældigt siden den 1. februar, da han afsatte regeringen ved et kup.

USA, Storbriannien, Frankrig og Indien har alle hjemkaldt deres ambassadører til konsultationer i håb om at presse kong Gyanendra til at ophæve undtagelsestilstanden og censuren i landet og genindføre et civilt styre, skriver flere onlinetjenester tirsdag.

Også den danske repræsentant i Kathmandu, charges daffaires og ministerråd Gert Meinicke, er kaldt hjem til konsultationer i København, anfører udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Kongen var utilfreds med regeringens indsats mod de maoistiske oprørere, der forsøger at styrte monarkiet; derfor fjernede han den, og satte de vigtigste oppositionspolitikere i husarrest.

Den amerikanske ambassadør i Kathmandu, James Moriarty, har ifølge BBC givet kongen 100 dage til at opfylde USAs krav om bl.a. at løslade politiske fanger og genindføre de forfatningsmæssige borgerrettigheder.

Ambassadøren afslørede samtidig, at han sidste år netop advarede kongen mod at tage et skridt af den type, han nu har gjort. USA yder Nepal både civil og militær bistand.

De nepalesiske myndigheder siger, de tilbageholder 43 personer eller holder dem i husarrest, mens oppositionen siger, at det virkelige tal nærmere løber op i tusind.

Nepals nye kongeligt indsatte indenrigsminister appellerede fredag direkte til de maoistiske oprøerere, som kontrollerer store dele af landet, om at komme til forhandlingsbordet.

Han gjorde gældende, at maoisterne har sagt, at de kun vil forhandle med kongen, ikke politikerne i parlamentet og den tidligere fokevalgte regering. Det krav er nu opfyldt og man afventer rebellernes reaktion.