Amnesty: 16 måneders voldsregime efter Mubaraks fald

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Egyptens militær og politi må stilles til ansvar for et sandt voldsregime efter præsident Hosni Mubaraks fald i februar i fjor, konkluderer Amnesty International i to dystre og detaljerede rapporter, som blev lagt frem tirsdag.

I over et år regerede et militært overgangsråd landet og udsatte folk for grove overgreb – uden på nogen måde at blive holdt ansvarlige herfor, hedder det.

Egyptens nye civile og folkevalgte præsident Mohamed Morsi har nu en historisk chance for at gøre op med politiet og hærens blodige arv og stille gerningsmændene til ansvar, anfører den internationale menneskerets-vagthund.

I de 16 måneder, der fulgte efter Mubaraks fald, regerede Egyptens øverste militære råd (SCAF) med hård hånd.

I rapporten “Brutality unpunished and unchecked: Egypt’s military kills and torture protesters with impunity (straffrihed)” dokumenterer Amnesty International drab, voldelige overgreb, tortur og mishandlinger, som egyptiske soldater har forrettet mod demonstranter.

Til dato er ikke en eneste soldat stillet til ansvar – se også
http://www.amnesty.org/en/library/asset/MDE12/017/2012/en/a6fbc51f-a151-4b74-8c93-7b625d5cdb75/mde120172012en.pdf

Overgreb beskrevet i detaljer

“De soldater, der er ansvarlige for at dræbe, lemlæste og mishandle demonstranter, må stilles for en uafhængig civil domstol, hvis ofrene skal se retfærdigheden ske fyldest. I øjeblikket er der ingen udsigt til, at soldaterne frygter at blive straffet, hvis de gentager deres forbrydelser,” siger Hassiba Hadj Sahraou, vicedirektør for Amnestys Mellemøst- og Nordafrika program.

Rapporten beskriver soldaternes overgreb i detaljer. Kvinder har været særligt udsatte ved demonstrationer, hvor voldtægtstrusler og såkaldte jomfrutests har været hyppigt anvendt.

Azza Hilal Ahmad Suleiman er en af de civile egyptere, der har oplevet volden på egen krop under en demonstration i december 2011.

Her så hun en gruppe soldater tæve en ung kvinde. Soldaterne havde trukket kvindens klædedragt op og blottet hendes undertøj for at ydmyge hende, og hun var slemt tilredt.

Soldaterne sagde, at Azza og hendes ven skulle gå væk, men hun ville ikke forlade kvinden. I stedet prøvede Azza at trække kvinden bort fra soldaterne.

Soldaterne væltede Azza omkuld, og en af dem skød hendes ven i knæet. Soldaterne slog Azza, indtil hun mistede bevidstheden. Bagefter blev de ved med at slå løs på hende.

Hele overfaldet på Azza er filmet på video af andre demonstranter. Alligevel er ingen stillet til ansvar.

Politiet hævet over loven

Også Egyptens politi står bag brutale overgreb på demonstranter under det militære råds styre, der længe havde karakter af et snigende militærkup.

Det dokumenterer Amnesty i rapporten ”Agents of repression: Egypt’s police and the case for reform” – se
http://www.amnesty.org/en/library/asset/MDE12/029/2012/en/576aa9cc-bd07-4724-a410-95b02009c317/mde120292012en.pdf

Politi og sikkerhedsstyrker har rutinemæssigt besvaret fredelige demonstrationer med ekstrem brug af tåregas, vold og vilkårlige anholdelser.

Demonstranter er dræbt, gjort blinde eller på andre måder invalideret, efter at politiet har affyret pistoler ind i større menneskemængder. Ligesom militæret synes politiet hævet over loven og har indtil videre undgået retsforfølgelse.

Amnesty International indskærper, at der er stort behov for et opgør med politiets metoder, som også indebærer udbredt brug af tortur.

“Politiets overgreb er fortsat med uformindsket kraft siden oprørets begyndelse. Der er akut behov for omfattende reformer, hvis politiets misbrug skal kommes til livs,” siger Hassiba Hadj Sahraoui, som håber at Egyptens regering vil gøre alvor af erklæringerne om at indføre reformer:

”Skiftende indenrigsministre har gang på gang bedyret, at de vil reformere politiet og respektere menneskerettighederne. Men indtil videre har reformerne dårligt nok kradset overfladen. Det er nødvendigt med dybtgående reformer, hvis tilliden til politiet skal genskabes”, føjer han til.

Komite skal se (lidt) på anklagerne

Præsident Mohamed Morsi nedsatte i juni en undersøgelseskomité, der dog har fået meget begrænset tid og ressourcer. Amnesty international opfordrer til at komitéen får den nødvendige tid, beføjelser og ressourcer til en tilbundsgående undersøgelse

Den egyptiske regering bør sikre grundige og uafhængige efterforsk-ninger af alle de brud på menneskerettighederne, som foregik under det militære styre. Det gælder både tortur, vilkårlige fængslinger, voldtægt og andre former for mishandling, hedder det.

Overgrebene på demonstranter er et alvorligt angreb på Egyptens ytrings- og forsamlingsfrihed og blokerer for demokratiske fremskridt.

I de kommende måneder intensiverer Amnesty arbejdet for ytrings- og forsamlingsfrihed i Mellemøsten og Nordafrika med kampagnen ”Råb Op”.

Yderligere oplysninger hos:
Juridisk kampagnekoordinator Stinne Bech, tlf. 25 34 95 45