Verdens regeringer lover en verdensorden baseret på respekt for menneskerettighederne, men de svigter deres løfter og forfølger i stedet en farlig ny dagsorden. Danmark siger ikke klart nok fra over for denne udvikling.
Det siger Amnesty International i forbindelse med lanceringen af sin nye årsrapport.
– Regeringerne har ikke formået at vise principfast lederskab. De har svigtet deres løfter om at sikre respekt for menneskerettighederne. Frygten for terror har også i 2004 medvirket til at underminere retssikkerheden. 4 år efter den 11. september 2001 er regeringernes forsøg på at bekæmpe terroren havnet i en blindgyde,
siger generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, Lars Normann Jørgensen.
Således blev også 2004 præget af brutal terrorisme begået af væbnede grupper.
TV optagelser af halshugning af tilfangetagne i Irak, gidseltagning af over tusinde mennesker i en skole i Beslan og massakren på togpassagerer i Madrid chokerede os alle.
– Regeringernes manglende respekt for menneskerettighederne har resulteret i juridisk tovtrækkeri frem for en effektiv indsats mod terror. USAs snigende accept af tortur har fjernet fokus fra det egentlige mål, anfører Lars Normann Jørgensen.
Gennem sin politik og retorik forsøger USAs regering at udvande det totale forbud mod tortur. Der er en afgrundsdyb kløft mellem ønsket om retfærdighed og frihed og så den manglende interesse i at gennemføre uafhængige undersøgelser af torturen og mishandlingen i Abu Ghraib fængslet i Irak, hedder det i årsberetningen.
Lars Normann Jørgensen:
– USA lægger som den suveræne politiske, militære og økonomiske supermagt linjen for regeringers optræden verden over. Når verdens mest magtfulde land blæser på retssikkerhed og menneskerettigheder, giver det andre fribillet til at begå overgreb uden at blive straffet.
– Danmarks tætte bånd til USA og vores deltagelse i koalitionen i Irak forpligter den danske regering til at sige klart fra overfor USAs tvetydige holdning til menneskerettighederne.
Sideløbende med den fejlslagne terrorbekæmpelse har vi oplevet verdenssamfundet udvise ligegyldighed og handlingslammelse ved en række humanitære kriser og glemte konflikter, hedder det.
I Darfur udløste den sudanesiske regering en katastrofe, mens det internationale samfund reagerede for langsomt og for halvhjertet.
I Haiti genvandt de ansvarlige for alvorlige overgreb på menneskerettighederne
deres magtpositioner.
I den østlige del af DR Congo var der ingen effektive svar på den systematiske voldtægt af titusinder af kvinder, børn og endog babyer.
På trods af præsidentvalget har Afghanistan oplevet en nedadgående spiral med lovløshed og ustabilitet. Og i Irak blev volden en del af hverdagen.
Der var dog også positive tendenser i 2004. Retssystemerne viste i flere tilfælde deres uafhængighed. Det gælder f.eks. USAs højesterets afgørelse om den ulovlige behandling af fangerne på Guantanamo og kendelsen i Storbritannien, der undsagde den tidsubestemte fængsling af terrormistænkte uden anklager og retssag.
Det gælder tillioge folkelige protester mod bombningerne i Madrid, de folkelige opgør mod undertrykkelsen i Georgien og Ukraine og den øgede debat om politiske
forandringer i Mellemøsten.
– Den danske regering må bl.a. via sit arbejde i FNs Sikkerhedsråd slå fast, at terrorbekæmpelsen ikke fører til noget positivt, hvis ikke den bygger på respekten for menneskerettighederne og fastholder retssikkerheden, gør Lars Normann Jørgensen gældende.
Danmark har i år ikke noget særskilt kapitel i rapporten.
Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65
